30. marts 2021
Det er altid skønt med dyreunger. Men ham her er meget mere end bare et nuttet ansigt! Vombatter er svære at få til at yngle i fangenskab, og der er tilmed heller ikke ret mange zoologiske haver i Europa, der har tasmanske vombatter. Faktisk bliver der kun født 3-4 unger om året i Europa, og dem står vi for en stor andel af. Det er vigtigt, at der bliver født nok unger for at holde zoo-bestanden sund og divers, så vi er selv ret stolte af vores succes.