2. februar 2022
Sammen med MentorDanmark tilbyder vi nu lektiehjælp i ZOO med håb og forventning om, at børnene i de nye rammer vil få en fornyet lyst til at lære og ny energi til den daglige skolegang: ”Rammerne i ZOO giver mulighed for at skabe nogle sjove og helt anderledes læringsforløb, som børnene sent vil glemme. Hvis matematikken eksempelvis er hadefaget, så kan jeg love, at løver og giraffer nok skal få dig på andre tanker,” siger Nicklas Kany, administrerende direktør i MentorDanmark. I ZOO er der også høje forventninger til de nye undervisningsforløb, der ligger i tråd med ZOOs Skoletjenestes mangeårige indsats for at give skolebørn viden og indsigt i dyrenes verden. ”40.000 elever er allerede hvert år gennem et undervisningsforløb i ZOO, hvor de får hands on-erfaring med kryb, kravl, næb og klør. Den unikke oplevelse og læring sætter sig i børnene, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de går fra ZOO topmotiverede for at passe på verdens dyr og på vores klode. Hvis vi ovenikøbet sammen med MentorDanmark kan give nogle elever skolelysten tilbage, så synes jeg, at vi har ramt plet med vores nye fælles tiltag,” siger administrerende direktør i Zoologisk Have, Jørgen Nielsen. Læs mere om lektiehjælp i ZOO