o

Læs seneste nyheder om Asiatisk elefant

Her på siden kan du læse alle de artikler der er skrevet om Asiatisk elefant

Læs mere

Facts om Asiatisk elefant

Vægt / Højde / Levealder / osv..

Læs mere

Nyheder




fredag 03.11-2017

Chang ankommer

Tidligt fredag morgen begyndte losningen af Zoos nye hanelefant, Chang. Morgentrafikanterne på Søndre Fasanvej måtte sno sig, mens kranen bugserede transportkassen over på den lastvogn, der skulle fragte elefanten det sidste stykke ind i Zoo. Inden da havde Zoos dyrepassere haft mulighed for at kigge ind til Chang, der bankede på siderne af kassen, tydeligt klar til at komme ud.
Dyrepasser Charlotte Vestergaard har både passet Changs mor og far, og har allerede mødt Chang inden afrejsen fra Belgien. Her fik hun for et par uger siden mulighed for at deltage i et par træninger, og hun er ikke i tvivl: ”I store træk er han en rigtig fin elefant med et godt sind. Både over for de andre elefanter, men også over for dyrepasserne.”
Samarbejdsvilje var også noget af det Charlotte Vestergaard registrerede, da elefanten som det første fik fjernet de to kæder, den rent lovgivningsmæssigt skal have monteret om højre forben og venstre bagben under transporten. ”Jeg er glad for, at han ville samarbejde. Det er gode tegn, og det giver mig en rigtig god mavefornemmelse,” siger Charlotte Vestergaard. Derefter kunne gruppen af dyrepassere og dyrlæger med stor tilfredshed se, hvordan elefanten roligt forlod transportkassen og fortsatte ind i stalden, hvor han fra i dag, kan ses af Zoos gæster: ”Man kan se ham fra vinduerne i Elefanthuset nu, men så snart vi er sikre på, at han er fri for parasitter, bliver han lukket i hannernes udeanlæg. Her skal han gå for sig selv det første stykke tid, og her kommer man som publikum helt tæt på.”
Der er endnu ikke planer for, hvornår Chang skal lukkes sammen med de to hunner Kungrau og Surin og den snart seks måneder gamle elefantunge – og halvbror til Chang – Plaisak.
Chang skal som ny avlshan løfte arven efter sin far, Chieng Mai, der nåede at blive far til 15 unger i sine 55 år i Zoo. En af dem var netop Chang, der blev født i København Zoo i 1981, og som nu er vendt hjem mange erfaringer rigere. På sin vandring rundt i europæiske zoos er Chang blevet far til ikke mindre end 17 unger.
Læs mere

Se video
tirsdag 10.10-2017

Første møde med Chang

Dyrepasserne har været på tur til Planckendael Zoo i Belgien for at besøge hanelefanten Chang, som flytter til København i november. Se den første video af ham her, og hør dyrepasseren fortælle om hans særlige karaktertræk.
Læs mere

Se video
onsdag 28.06-2017

Chieng Mai aflivet grundet alderdom

Zoologisk Have i København har i morges aflivet den 58 år gamle hanelefant Chieng Mai. Elefanten var belastet af en række alderdomsrelaterede skavanker, som dyrlæger og dyrepassere ikke længere var i stand til at holde nede. Dyrlæge Mads Bertelsen forklarer, at hensynet til elefantens velfærd altid vil være i højsædet, og det derfor ikke længere kunne forsvares at holde ham i live.
 
”Helbredsmæssigt har han ligget på en nedadgående kurve i længere tid, hvor vi har gjort, hvad vi kunne for at smertelindre og behandle ham. Præcis hvornår stregen skal trækkes i sandet kan selvfølgelig være svært at afgøre, men da vi for nogle uger siden fik mulighed for at tilse ham grundigt, stod det klart, at hans tilstand var nået til et punkt, hvor han også i naturen ville takke af,” siger Mads Bertelsen.
 
Dyrlæger og dyrepassere har glædet sig over, at Chieng Mai har haft en god vinter og været i udmærket form de sidste måneder, men efter seneste musth (en periode på op til et par måneder, hvor dyrlægerne ikke kan komme tæt nok på til at give dagligt sundhedstjek), var mange af hans alderdomsskavanker ekstra tydelige. ”Elefanter er født med en række kindtænder, der vokser hele livet, og når det sidste sæt falder ud, dør elefanter i naturen af sult. Med kun to nedslidte kindtænder tilbage nærmede Chieng Mai sig også det tidspunkt, hvor han snart ikke ville kunne æde længere. Vi ville naturligvis aldrig lade det komme dertil, hvor han sultede, men med kun to tænder tilbage, var der ikke lang vej igen. Summen af alderdomsrelaterede problemer, der også omfattede slidgigt og nedslidte fødder betød, at det var den rigtige beslutning at træffe,” siger Mads Bertelsen.
 
Chieng Mai blev født i 1959 og ankom til Zoologisk Have i 1962 som en gave til det danske kongehus. Han var Europas ældste hanelefant og er gennem årene blevet far til 15 unger, 24 ”børnebørn”, 24 ”oldebørn” og fire ”tipoldebørn”. Seneste unge kom til verden i maj måned i år, hvor Zoos hunelefant Kungrao fødte en velskabt kalv, mens en anden af hans unger – hanelefanten Chang, der blev født i Zoo i 1981 – står klar til at løfte arven efter Chieng Mai. Han er allerede for længe siden blevet udset til at komme til Zoologisk Have København, hvor han forventes at blive den nye avlshan fra efteråret 2017.
Læs mere

Se video
tirsdag 20.06-2017

Elefantunge navngivet

Elefantungen fik i dag sit navn. Tre navne har været til afstemning blandt Zoos gæster, og knap 50% af stemmerne gik til Plaisak. Dyrepasser Charlotte Vestergaard fortæller, at hun og de andre elefantdyrepassere har glædet sig til at få resultatet af afstemningen: ”Vi er først og fremmest meget glade for, at så mange har sendt en stemme. Og med halvdelen af stemmerne er der jo ikke så meget tvivl om, at Plaisak er det rigtige navn.” Dyrepasserne tager navnet i brug med det samme, så elefantungen kan vende sig til, at det er ham, dyrepasserne taler til. ”Vi har ventet spændt på, hvad vi skulle kalde ham. Men med navnet på plads, kan vi nu for alvor begynde træningen,” siger Charlotte Vestergaard. 
 
Trænes til blodprøvetagning
Navnet skal blandt andet bruges i den daglige træning, der så småt går i gang denne uge. Plaisak skal som det første lære at benytte den nybyggede træningsboks, hvor dyrepasserne med tiden skal kunne tage blodprøver direkte fra elefantens øre og i det hele taget følge hans sundhedstilstand tæt. Boksen er bygget, så de voksne elefanter kan følge med i træningen helt tæt på, og forventningen er, at Plaisak efter en tilvænningsperiode kan kaldes ind i boksen, mens hans mor kan stå på den anden side af stolperne og sikre sig, at alt er som det skal være. Boksen er bygget tæt ved publikumsområdet, så Zoos gæster vil med tiden også kunne følge med, når den lille hanelefant bliver trænet.
 
28.060 kr. til de vilde elefanter
Navngivningen af Plaisak er et led i Zoos kampagne for at redde de vilde elefanter i Afrika, og zoolog Mikkel Stelvig glæder sig over indsamlingsresultatet: ”Alle der har deltaget i afstemningen har doneret 20 kr. til vores indsamling. Med 1600 stemmer er det blevet til små 30.000 kr, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. Pengene kan vi sende direkte til Pilanesberg i Sydafrika, hvor Zoo arbejder med at forbedre forholdene for vilde elefanter, giraffer og næsehorn.”
 
Baggrund for navnet Plaisak 
Zoos gamle hanelefant, der også er far til elefantungen, kom oprindeligt fra Thailand med navnet Plaisak. Selvom han bliver kaldt Chieng Mai, er Plaisak også blevet brugt som et kælenavn. Chieng Mai/Plaisak er en af de mest betydningsfulde hanelefanter i det europæiske avlsprogram, og den nye hanunge fører dermed et stolt elefantnavn videre.
Læs mere

Se video


onsdag 07.06-2017

Nyt es i elefantkabalen

Mens den aldrende hanelefant Chieng Mai netop har fået sin 15. unge, planlægges næste træk i den store elefantkabale. Og den indeholder en overraskelse.
 
Den gamle hanelefant Chieng Mai er fortsat i vigør. Men 59 år er en anseelig alder, selv for elefanter. Kurator Flemming Nielsen har derfor i nogen tid været i gang med at finde en værdig afløser, der kan føre stafetten videre, når tiden er til det.
Den optimale han er en yngre hanelefant, der på mange måder ligner Chieng Mai. Med et roligt sind, gode træningsegenskaber samt en stærk og sund krop. Smukke stødtænder og frem for alt evnen til at omgås hunnerne og lave afkom. En proven breeder som fagfolk kalder forældredyr i det professionelle avlssamarbejde.
 
Elefantvandring
En sådan han findes i det europæiske avlsprogram, og er selvsagt ikke en hvilken som helst elefant: Han hedder Chang, er 36 år gammel og født i København Zoo af den nu afdøde hunelefant Ida. Og faren? Det er netop Chieng Mai, som Chang efter planen skal løfte arven efter.
Kim Oliver var elefantdyrepasser tilbage i 1981, da Chang blev født, og han husker tydeligt elefantungens første år i København Zoo: ”Chang var en god unge. Omgængelig. Da der senere kom flere unger, syntes vi, at de var nogle værre bøller. Nok fordi Chang havde været så rolig,” husker Kim.
Da Chang var knap fem år i 1985 begyndte hans vandrende elefantliv, og Kim Olivers karakteristik går igen, når man spørger de europæiske zoologiske haver, han siden da har været udlånt til. Chang kom først til Odense og tre år senere til Chester i England, hvor han hurtigt faldt til i rollen som avlshan. Her lavede han ikke mindre end 10 unger.
 
Chang vender hjem
Da Changs hununger i Chester blev kønsmodne, bevægede han sig videre til La Pal i Frankrig, hvor han lavede yderligere fem unger. Og herefter igen videre til Planckendael i Belgien, hvor han har fået to unger. Hvoraf den ene er en hun, som ikke må få unger med Chang. Derfor er timingen tæt på at være optimal i forhold til Changs videre vandring, der betyder, at han fra efteråret 2017 kan stå klar i kulissen, den dag hans far Chieng Mai giver stafetten videre. Der kan selvfølgelig opstå uro, når en anden stor, kønsmoden hanelefant ankommer, og det skal helst flettes ind i de første 5-6 måneder af den nye elefantunges liv. I den periode er ungen bedst beskyttet mod de kvaler, sådan en uro kan give. Så skal kurator Flemming Nielsens elefantkabale gå op, ankommer Chang i september 2017.
 
Elefant med mange bejlere
Når Chang overtager avlen efter sin far, vil han kunne være i Zoo, indtil den første hun, han deler gener med, bliver kønsmoden. Og det kan altså både blive en halvsøster eller en kommende hununge. Derefter har La Pal Zoo allerede skrevet sig på venteliste igen.
Læs mere


fredag 19.05-2017

Elefantungen oplever verden udenfor

Allerede et par dage efter fødslen oplevede elefantungen for første gang verden udenfor. Den lille han holdt sig tæt på mor Kungrao og tante Surin, som viste ham rundt i alle afkroge af anlægget. Se hvordan det gik her.
Læs mere

Se video


onsdag 17.05-2017

Elefantungen har diet og skidt for første gang

Efter at have tilbragt det meste af dagen i bagboksen for at finde ro til at die, trådte elefantungen i eftermiddag ud i anlægget flankeret af sin mor og ’tante’. Dyrepasser Rasmus Pedersen har fulgt ungen hele dagen, og han havde to gode nyheder med sig: ”Han har både fået noget at spise, og der er kommet noget ud i den anden ende – så det er rigtig godt, for det betyder jo, at der gang i systemet.”
Rasmus fortalte også, at mor og unge ser ud til at have knyttet sig rigtig fint til hinanden, og generelt er både dyrepassere og dyrlæge meget tilfredse med dagen i Elefanthuset.
  
Læs mere

Se video


onsdag 17.05-2017

Elefantunge født i nat

Kl. 04.24 natten til onsdag fødte Zoos hunelefant Kungrao en velskabt elefantunge. Ungen er en han, og han kom hurtigt på benene efter fødslen. Ved 8tiden hilste han på de første dyrepassere, der var mødt ind, og efter at have afsøgt sandstalden flere gange, blev ungen sammen med de hunner lukket ud i bagburene. ”Vi vil meget gerne have, at han kommer i gang med at die hurtigst muligt, så vi har lukket alle tre elefanter ud bagved. Her er der mere ro og mindre plads at løbe rundt på, så de to hunner kan lidt nemmere hjælpe ham med at komme til patten,” forklarer videnskabelig direktør Bengt Holst. Bengt Holst håber, at der i løbet af dagen kommer godt gang i diegivningen, så ungen og de to hunner igen kan lukkes ud sandstalden, hvor et spændt publikum venter.
Læs mere

Se video


tirsdag 16.05-2017

Varme bade til højdrægtig elefant

Hunelefanten Kungrao, der forventes at føde i løbet af maj, får lindring med varme bade
 
En tyk, varm vandstråle plasker ud over den grå elefant Kungrao, der beredvilligt vender først den ene side og så den anden side til. Dyrepasser Charlotte Vestergaard bader elefanten fra top til tå, men sigter også efter de vandfyldte ødemer, der hænger under kroppen. ”Hun får en del vand i kroppen under drægtigheden, og det samler sig i ødemer under bugen. Vi kan lindre ubehaget lidt med det varme vand.”
 
Ekstra motion
Udover lindring og velvære har det varme bad også god effekt på huden, når elefanten efterfølgende kaster sand og savsmuld på ryg og sider for derefter at gnide sig op ad træstammer og ru betonvægge. Og netop den øgede aktivitet efter badet er for øjeblikket en af de vigtigste sideeffekter af det varme bad, forklarer Charlotte: ”Her op mod fødslen er det vigtigt, at Kungrao bevæger sig meget og får ekstra daglig motion. Fødslen er en hård omgang, så jo bedre form hun er i, jo lettere kommer det til at gå.” De to hunelefanter bliver derfor også sendt på løbeture i udeanlægget, hvor dyrepasserne praktiserer A til B-træning: ”Vi får dem til at gå fra den ene ende af anlægget til den anden, og meget gerne op og ned ad bakken også.”
 
Tegn på fødsel
Kungrao forventes som sagt at føde i løbet af maj, men ingen kan med sikkerhed sige, hvornår det bliver. Elefantdyrepasserne holder derfor ekstra øje med hendes adfærd og fysiske ændringer, hvor det især er mælken i patterne, der kan varsle en nærtstående fødsel. ”Når mælken løber til patterne, bliver der dannet vokspropper, lige før råmælken kommer til. Og når råmælken først er på vej, går der formentlig mellem et halvt til et helt døgn, før elefanten bliver født,” fortæller Charlotte, der ligesom de øvrige elefantdyrepassere følger Kungrao via overvågningskameraer om aftenen og natten for ikke at gå glip af fødslen.
 
Husk du kan også få besked, når fødslen går i gang - læs mere her om Zoos SMS-service.
 
Læs mere

Se video
onsdag 03.05-2017

Drægtig elefant får taget blodprøve

Hunelefanten Kungrao forventes at nedkomme i maj, og dyrepasserne holder derfor skarpt øje med tegn på fødsel. En af indikatorerne er et fald i progesteronniveauet, og derfor tager dyrepasserne jævnligt blodprøver. Se med her.
Læs mere

Se video
onsdag 26.04-2017

Træningsboks til elefantungen

Forberedelserne til den kommende elefantfødsel er nu nået til elefanternes indeanlæg. Her mangler håndværkerne kun de sidste detaljer, før træningsboksen til den kommende unge er færdig.
Træningsboksen er bygget, så dyrepasserne kan få adgang til ungen uden at skille den fra moren. Ungen skal allerede kort efter fødslen vænnes til at få jævnlige sundhedstjek og få taget blodprøver, dels for at tjekke den generelle sundhed og dels for at kunne gribe ind så tidligt som muligt, hvis den alvorlige herpesvirus skulle vise sig. Det kan du læse mere om i artiklen Kampen mod elefantherpes længere nede på siden.
 
Varmefølsomme overvågningskameraer
De to hunner skal frem mod fødslen gå sammen i indeanlægget, hvor de kan følges døgnet rundt via Zoos webkameraer. Når fødslen nærmer sig, vil dyrepassere og dyrlæger også følge med via webstream i aften- og nattetimerne for ikke at gå glip af den længe ventede begivenhed. Sideløbende med webstream har personalet også fået adgang til et nyt varmefølsomt overvågningskamera, der giver besked, hvis elefantanlægget pludselig har en ekstra varmekilde. Kameraet registrerer kropsvarmen fra de to hunner, og skulle Kungrao føde, mens alle kigger den anden vej, vil ungens kropsvarme straks blive opfanget og varsle dyrepassere og dyrlæger.
Husk: du kan også få besked, så snart fødslen går i gang. Send en SMS med teksten ELEFANT til 1272. Læs evt. mere her inden du tilmelder dig.
 
Se med i videoen, hvor dyrepasser Charlotte viser den nye træningsboks frem.
Læs mere

Se video
torsdag 16.02-2017

Ny berigelse i elefantstørrelse

Der var pusten, øreflappen og snabeltrut hos elefanterne, da de i dag blev lukket udenfor til en stor overraskelse. I udeanlægget lå der en ca. 600 kg tung kæmpe-feeder, som elefanterne skulle trille med for at få godbidder ud.
Formålet med den nye berigelse er at udfordre elefanterne fysisk og lade dem bruge længere tid på at finde føden. Den yngste hunelefant Surin lurede hurtigt fidusen ved at akubbe til feederen for at få æbler ud – se med i videoen her.
Læs mere

Se video
torsdag 05.01-2017

Elefanter med kolde ører

Nok er de kendt som tykhuder, men elefanter kan også mærke kulden. Se med i videoen her, hvor dyrepasser Rasmus Pedersen fortæller, hvordan det er at være elefant, når frosten bider.
Læs mere

Se video

Facts om Asiatisk elefant


Navn: Asiatisk elefant

Videnskabeligt navn: Elephas maximus

Vægt: Op til 5 tons

Højde: Op til 3 meter høj, op til 6 meter lang

Levealder: Maksimum 70 år

Drægtighed: 18-22 måneder

Antal unger: 1

Fødselsvægt: 100 kg

Kønsmoden: 8-14 år

Føde: Blade, kviste, bark, frugter, græs, urter, rødder og til tider vandplanter

Art: Pattedyr

Der findes to elefantarter - den asiatiske og den afrikanske. Arterne kan let skelnes fra hinanden: Den afrikanske er større end den asiatiske og kan veje op til 8 tons. Snablen ender i 2 "fingre" hos den afrikanske og kun i én "finger" hos den asiatiske. Rygfaconen hos de to arter er forskellig, ørerne har forskellig størrelse, og den afrikanske elefant er mere rynket i huden end den asiatiske. Desuden har begge køn hos den afrikanske art stødtænder, hvor det hos den asiatiske kun er hannerne, der har store stødtænder. Asiatiske hunelefanter har så små stødtænder, at de er svære at få øje på. Der findes en underart af den afrikanske elefant, der kaldes skovelefanten. Skovelefanten er mindre end den afrikanske og lever i skovområderne i Congo.

Hunelefanterne lever sammen i et matriarkat med unger i alle aldre i grupper på op til 40 medlemmer, og de ældste hunner leder gruppen og beskytter de unge dyr mod farer. Flere grupper kan imidlertid samles i større, såkaldte klaner, som kan tælle op til 200 individer. Hanelefanterne lever som oftest alene. Kun når de er i musth, mødes de med hungrupperne. Musth er en slags brunst, hvor hannen er særlig aggressiv og i stand til at jage alle andre hanner væk og parre sig med hunnerne.

Elefanter er meget dårlige til at fordøje føden. De udnytter kun omkring 50% af den føde, de indtager. Elefanten er derfor nødt til at æde mange kilo græs, bark, blade og grene om dagen. Omkring 150 kilo skal den dagligt finde og sætte til livs, og elefanten bruger da også omkring 16 timer i døgnet på at fouragere. Resten af dagen bruges på at hvile og bade i mudderhuller eller søer. Elefanten har 6 sæt kindtænder, som kommer frem, efterhånden som det foregående sæt er slidt ned af den hårde føde. Når det sidste tandsæt er slidt ned, kan elefanten ikke længere æde og dør af sult.

Den asiatiske elefant har været udnyttet af mennesket i mere end 5.500 år, men er aldrig blevet det tamme husdyr som hesten og koen. Den asiatiske elefant blev tidligere brugt som transportdyr i krige og til at transportere tømmer ud af skoven. Smukt udsmykkede blev de også brugt i religiøse ceremonier. I dag bruges den asiatiske elefant hovedsageligt som ridedyr for turisterne.

Hånd i næsen

Elefantens snabel er uden sidestykke i dyreverdenen. Snablen er en forlænget næse og overlæbe og kan blive over to meter lang. Snablen er uden knogler, meget muskuløs og bevægelig og ender i en følsom "finger". Elefanten bruger snablen til næsten alt - ruske græs op af jorden, brække tykke grene af træer, hive barkstykker af - og den følsomme finger kan plukke selv det mindste blad fra de høje træer. Med snablen suger elefanten vand op og sprøjter det ind i munden eller ud over kroppen som afkøling. Den samler jord og grus med snablen og slænger det ud over kroppen. Snablen bruges også til at undersøge de andre elefanter med og fungerer desuden som et lugteorgan. Det er også observeret, at en elefant kan bruge snablen som snorkel, hvis den skal krydse en dyb flod. Endelig bruger elefanten snablen til at udstøde lyde med.

Køler blodet med ørerne

Både den afrikanske og den asiatiske elefant har store ører, der bruges til at regulere kropsvarmen. Ørerne er tyndhudede og fyldt med blodkar, og hvis elefanten har det for varmt, afkøler den blodet ved at blafre med de store ører. Der er forskel på størrelsen af ørerne hos de to elefantarter: Den afrikanske elefant, der lever på den åbne savanne i Afrika, har meget større ører end den asiatiske elefant, der lever i den skyggefulde skov i Asien.

Elefanten vifter også med ørerne afhængigt af humøret. En vred elefant vifter hurtigt med ørene og løfter snablen til slag, en venlig elefant vifter langsomt med ørerne og strækker snablen frem til hilsen.


Vidste du?

At elefantunger æder lidt af deres mors lort for at få bakterier og næring.
At en nyfødt elefantunge tager omkring et kilo på om dagen.
At selv om elefanter bruger deres snabel til mange ting, så bruger deres unger munden, når de dier.
At elefanter er ganske gode til at svømme.
At elefanter går på tæerne.
At elefanter kun har en kindtand i hver side i både over- og undermund.
At elefanter har en bedre lugtesans end en hund?

 

KAMPEN MOD ELEFANTHERPES

I 2014 mistede Zoologisk Have elefantungen Khao Sok til en aggressiv herpesvirus. En virus, der udgør den hyppigste dødsårsag for asiatiske elefanter i fangenskab. Dyrlæge Kathryn Perrin fortæller her, hvordan ny forskning måske kan bremse den udvikling.

Af dyrlæge Kathryn Perrin

Zoologisk Have 01.12.2016

Den såkaldte ‘Elephant Endotheliotropic Herpes Virus’ (EEHV) angriber blodkarrenes beklædning, hvilket forårsager indre blødninger og i mange tilfælde død. Voksne elefanter er bærere af sygdommen, men bliver normalt ikke syge af den - formentlig på grund af et effektivt immunsystem. De voksne elefanter kan til gengæld med mellemrum udskille virus og derved smitte unge dyr. Det er navnligt unge asiatiske elefanter, der bliver ramt, som vi så det i 2014, hvor Zoo mistede den 20 måneder gamle kalv Khao Sok, der trods intensiv behandling døde efter et par dages sygdom.

Værdifuld erfaring

Desværre findes der endnu ingen vaccine mod sygdommen, men med erfaringerne fra Khao Soks sygdom er Zoo i gang med forberedelserne til at følge den næste kalv endnu tættere end tidligere. Meget tyder på, at nøglen til succesfuld behandling er intensiv overvågning og tidlig behandling – tidligere end man rutinemæssigt ville have opdaget, at ungen var syg.

Planen er hver uge at udtage en lille blodprøve på den nye kalv, der analyseres for spor af EEHV på specialiserede laboratorier. Overvågningen skal opretholdes i hele risikoperioden, som strækker sig over elefantens otte første leveår.

Kalven trænes til blodprøvetagning

Kalven skal trænes til at få taget en blodprøve på lige fod med de voksne elefanter. Det er meget vigtigt, at træningen indledes tidligt, så den kan være på plads ved etårsalderen, hvor de unge dyr erfaringsmæssigt bliver følsomme over for sygdommen. Planen er også at træne ungen til andre vigtige opgaver såsom at åbne munden på kommando, få taget temperatur og modtage behandling.

Ingen garanti

EEHV er en yderst alvorlig sygdom, og selv det øgede beredskab er ingen garanti for kalvens overlevelse, som to tilfælde fra England og USA viser. Begge steder blev sygdommen opdaget tidligt, men kalvene døde trods intensiv behandling. Indtil en vaccine kan blive udviklet, er tidlig indsats dog stadig den bedste strategi, som da også allerede har reddet adskillige elefantkalve verden over.

Det grå guld

Zoos 19- årige hunelefant Kungrao er drægtig og skal føde i forsommeren 2017. Dyrepasserne i Elefanthuset er i fuld gang med forberedelserne.

Af zoolog Katrine Friholm

Zoologisk Have 01.03.2017

I Elefanthusets kaffestue sidder dyrepasserne Charlotte, Claus og Rasmus og områdeleder Lars og snakker om de store forventninger til Kungraos drægtighed og fødsel. ”Selvfølgelig er vi spændte,” smiler Rasmus. ”Det en stor begivenhed, og vi håber jo rigtig meget på, at ungen er sund og rask.” ”Og at det er en hun,” tilføjer Lars. Hunelefanter kan nemlig blive hele deres liv i Zoo og udgør kernen i en harmonisk elefantflok, så de er det grå guld i en Zoo som vores.

Erfarne hunner

Folkene omkring bordet er enige om, at denne elefantfødsel er anderledes end de seneste to. Både den fødende hun og tanten Surin vil begge være mere erfarne udi fødsler. Da Kungrao fødte første gang, måtte hun have hjælp af ældre og erfarne hunner til at guide og berolige hende igennem fødslen, som hun på det tidspunkt ikke vidste, hvad var. Da hendes unge var født i god ro og orden, og rejste sig op for at die, måtte en af de ældre hunner forsigtigt skubbe Kungraos forben frem, så ungen kunne komme til yveret. Den viden havde Kungrao ikke selv på det tidspunkt. Elefanttanter er vigtige i overførslen af erfaring blandt disse intelligente og sociale dyr, der lærer avancerede ting gennem hele livet.  Blandt andet hvordan man passer nyfødte unger.

I form til fødslen

Forsommerens fødsel er også anderledes, da de to hunner siden 2015 har gået uden de to ældre og dominerende hunner i anlægget. Det har givet Surin og Kungrao større aktionsradius, og de er i bedre form end tidligere. Den gode motion er essentiel for at både hun og unge kommer godt igennem fødslen: Elefantunger er store når de skal fødes, og den optimale kost i en zoo, kan øge sandsynligheden for, at ungen har vokset sig ekstra stor i løbet af de 21-22 måneders drægtighed. Så der skal virkelig stor muskelkraft til at skubbe en 80-100 kilo unge ud gennem den 1,5 meter lange fødselsvej. En vej der oven i købet knækker 90 grader undervejs.

Ungen skal hurtigt på benene

Elefanthuset er klar til fødslen med det lune sand på gulvet, som er blødt og nemt at rejse sig fra, når ungen skal op og stå kort efter fødslen. Elefanthunner er meget fokuserede på, at nyfødte unger rejser sig hurtigt. Både fordi det sandsynligvis giver afgørende signaler om, at ungen er rask, og fordi den skal stå op for at kunne begynde med at die og få den afgørende råmælk. Og selvom man vejer 90 kg og er omgivet af 3 ton beskyttende mødre og omsorgsfulde tanter, er man alligevel et byttedyr, og så er overlevelseschancerne bedre, når man hurtigt kan følge med flokken. Evolutionen fornægter sig ikke- selv ikke her i en menneskeskabt dyreverden som Zoo.

Lang tradition for fødsler

I Zoo har vi en lang og fantastisk historie med elefantfødsler. Den gamle hanelefant Chieng Mai vil med denne unge have fædret 14 unger i alt. Hans tipolde-unger kan ses i Chester og Dublin Zoo i dag. Men forberedelserne og synet på de bedste vilkår for fødende hunner har ændret sig bare inden for de sidste 15 år. Tidligere blev det betragtet som vigtigt for ungens sikkerhed, at hunnen skulle føde isoleret fra resten af flokken. Selvom der var strøet et tykt lag høvlspåner på gulvet i fødeboksen, skyllede de mange liter fostervand strøelsen til side og efterlod alligevel betongulvet hårdt og glat for ungen at falde ned på. Samtidig var det ofte usædvanligt svært for den nyfødte unge at komme på benene. Det satte hunnen i en situation, hvor hun måtte sparke rundt med den nyfødte et stykke tid, før den lidt tilfældigt kom op og stå på det glatte gulv. I dag ved vi en del mere om elefantadfærd og om vigtigheden af, at den fødende hun er i sin flok og kan få støtte og hjælp, når hun føder – og at underlaget støtter unges fald og afgørende første tur op på benene.

Ungen trænes fra fødslen

Som noget nyt er dyrepasserne også ved at forberede, at de kan træne den nye unge til at samarbejde. En privat testamentarisk gave betyder, at vi kan bygge et hjørne af anlægget om. Her skal ungen kunne deltage i træning med dyrepasserne, og Kungrao skal med ro i sindet kunne følge med på sidelinjen. På denne måde arbejder vi denne gang med at kunne monitorere ungens sundhed på tæt hold kort efter fødslen og forhåbentlig et helt langt elefantliv frem.

ELEFANTTRÆNING

Nu kan du og en lille skare af gæster komme helt tæt på Zoos elefanter. Kom i Zoo før åbningstid og oplev træningen af elefanten. Hver træning er forskellig, men vi viser hvordan elefanterne få ordnet tæer og negle, og du får et eksklusivt indblik i, hvorfor og hvordan vi træner dyrene, som vi gør. Som en del af turen får I også en rundtur i Elefanthuset. Herefter åbner Zoo, og du er velkommen til at blive her resten af dagen.

KØB ELEFANTTRÆNING