o

Her kan du se alle årets temadage, -uger og -weekender, hvor der er spændende og sjove oplevelser på programmet for hele familien.

SOMMERFERIE I ZOO

Lørdag den 3. juni til søndag den 13. august

I sommerperioden er der ekstra mange oplevelser i Zoo. Gem foder til elefanterne, mød krybdyrene, se tigrene blive aktiveret og meget mere. I Zoolab kan børn lære mere om dyr og få lov at bruge pilfingrene, og på Zooscenen i Børnezoo kan du komme helt tæt på husdyrene.
Hver uge byder på et nyt tema, så kom forbi når vi bl.a. sætter fokus på berigelse, elefanter og krybdyr.

Læs mere

FRA JORD TIL BORD - MØD ANDERS KOFOED

Weekenden den 19.-20. august

Denne weekend sætter Zoo fokus på, hvor maden kommer fra. Du kan være med til at lave fødevarer som kryddersalt, æblesaft og meget mere.

Mød også biolog Anders Kofoed, der fortæller spændende historier om dyrenes forunderlige verden, både hvad de spiser og hvorfor vi spiser dem. Og så kan du endelig finde ud af, hvordan grillede insekter smager.

KRYB OG KRAVL

Weekenderne den 26.-27. august og den 2.-3. september

Disse weekender kan du få et helt særligt indblik i krybdyrenes verden. Kom helt tæt på krybdyrene og find ud af hvordan bl.a. skildpadder og slanger adskiller sig fra andre dyr. Du kan også møde et krybdyr helt tæt på.

I Zoolab kan du være kreativ og folde en monsterøgle eller bare gå på opdagelse og bruge dine pilfingre.

HISTORISK TEMA - ZOOS 158 ÅRS FØDSELSDAG

Den 19.-24. september

I anledningen af Zoos fødselsdag, sættes der fokus på Zoos historie. Den 20. september 1859 slog Zoo dørene op for første gang, og Haven er i dag en af Europas ældste.

Oplev medarbejderne fortælle om Zoo fra en tid, hvor dyrepasserne gik morgentur med leoparden. Hør også om hvordan Haven gennem de seneste 30 år har udviklet sig fra at være et menageri til en moderne Zoo med fokus på naturbevarelse.

ZOOS 158 ÅRS FØDSELSDAG - TAG EN GÆST MED GRATIS PÅ DIT ÅRSKORT

Lørdag den 23. september kl. 10-20

Zoo fejrer sin 158 års fødselsdag lørdag den 23. september og inviterer dig med til at fejre dagen. Har du årskort, kan du tage en gæst med gratis. Oplev en dag med fokus på Zoos historie hvor der er masser af spændende aktiviteter for hele familien.

HALLOWEEN - TAG EN GÆST MED GRATIS PÅ DIT ÅRSKORT

Lørdag den 28. oktober kl. 10-20

Kom til en (u)hyggelig aften i Zoo, når Haven i anledningen af Halloween holder åbent helt til kl. 20. Se med når rovdyrene bliver fodret, lav din egen græskarlygte og sæt tænderne i en friturestegt græshoppe - hvis du tør!

DYRET INDENI

Weekenden den 11.-12. november

Hvorfor har planteædere så store maver? Hvordan skal øjnene være placeret, hvis man vil hoppe sikkert fra gren til gren?

Få svarene i weekenden den 11.-12. november når vi sætter fokus på, hvordan dyrene er opbygget og sammenligner anatomien mellem forskellige dyr. 

JUL I ZOO

Julemåneden den 1.-30. december

Kom i julestemning i Zoo! Vær med når julemanden tænder juletræet første søndag i advent og mød rensdyrene på deres gåtur i Haven. I Zoolabs juleværksted kan du fremstille julekort af elefantlort og blive ekspert i skind og kranier fra dyr, som lever ved Nordpolen.

DAGENS PROGRAM

Planlæg din tur hjemmefra

Hver dag sker der spændende ting i Zoo. Fodringer, træninger og interessante oplæg er blot nogen af de aktiviteter man kan finde på dagens program. Her kan du se, hvad der sker i Zoo i dag.

DAGENS PROGRAM

VOKSENBILLET

Køb billetterne hjemmefra og spring køen over i indgangen.

Pris
DKK 180

BØRNEBILLET

Køb billetterne hjemmefra og spring køen over i indgangen.

Pris
DKK 100