Asiatisk elefant

Fredag var på mange måder en tung dag for både dyrepassere og dyrlæger. Obduktionen af den seks ton tunge elefant tog otte timer, men det er en nødvendig procedure for at få så meget viden ud af en ulykkelig situation som muligt. Viden, som kan hjælpe os med bedre at forstå, behandle og i sidste ende redde elefanter i fremtiden. Hør Videnskabelig direktør Bengt Holst fortælle om, hvad obduktionen viste, og hvad fremtiden bringer for elefantflokken.

Fredag morgen klokken 07.10 er Zoologisk Haves hanelefant død efter længere tids sygdom. Hanelefanten Chang har i halvanden måned været i behandling for en sjælden tilstand, der har forsaget vævsdød i en kirtel ved tindingen.

”Vi har hele tiden været optimistiske om hans chance for overlevelse. I mandags troede vi, vi havde nået et vendepunkt, fordi han var begyndt at spise igen. Men efter så lang tids sygdom har immunforsvaret været svækket, og det har formentlig været årsagen til den diarré, der til sidst fik hans krop til at gå i chok,” fortæller dyrlæge Carsten Grøndahl om forløbet.

Obduktionen foretages i ZOO og forventes at tage seks timer. Obduktionen skal både bruges til nærmere at bestemme den præcise dødsårsag samt at lære mere om den sjældne sygdom. Der tages desuden prøver til forskning, som undersøges både på stedet og sendes til internationale laboratorier.

Chang er født og opvokset på Frederiksberg og har været udlånt til forskellige zoologiske haver i Europa som avlshan.

FAKTA

• Født i Zoologisk Have København den 10. november 1981 (38 år)
• Udlånt til Odense Zoo, Chester Zoo i England, Le Pal Zoo i Frankrig og Planckendael Zoo i Belgien som avlshan
• Far til 20 unger, 16 ”børnebørn” og 3 ”oldebørn”

Vores hanelefant Chang er i behandling for en alvorlig og sjælden sygdom. Det er en kompliceret sag at behandle så stort et dyrt. Han får dagligt over 100 smertestillende piller, og hver gang han skal opereres, koster bedøvelsen alene over 15.000 kroner. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at smertelindre og helbrede ham. Chang er født og opvokset her på Frederiksberg og har i sit 39 år lange liv været lånt ud til fire forskellige zoologiske haver i Europa. Han er far til 20 unger og meget vellidt blandt både dyrepassere og hunelefanter, fordi han er så rolig og venlig.

De to sammenbragte elefantfamilier har nu gået sammen i over et halvt år, og det går bedre og bedre. Især de to jævnaldrende hanunger har stor glæde af hinanden og leger sammen hver dag. Derudover er hunnen Surin drægtig, så hvis alt går godt, kommer der en legekammerat mere til ungerne til oktober.

Zoologisk Haves ældste hunelefant er natten til onsdag død efter et kort sygdomsforløb. Elefanten var den seneste uge under behandling for problemer med den ene fod, og har de seneste dage ydermere lidt af kolik.  Dyrlæge Carsten Grøndahl var til stede i stalden i nat, da elefanten døde, og han fortæller om forløbet:

”Som følge af problemer med den ene fod har hun været smertelindret de seneste uger. For et par dage siden tilstødte en maveinfektion, som svækkede hende overraskende meget. Jeg blev kaldt ind i nat af en dyrepasser, der via videoovervågning bemærkede, at hunelefanten havde lagt sig i en unaturlig stilling. Da vi kom ind i stalden trak hun vejret for sidste gang, så der var ikke mere vi kunne gøre,” fortæller Carsten Grøndahl.

ZOOs elefanter består af to sammenbragte flokke. Den gamle hunelefant ankom i september sammen med sin datter og dennes unge. De var begge i stalden hos hende, da hun døde i nat. De har også fået lov at gå rundt om hende resten af natten som en naturlig del af processen, når et medlem af flokken dør.

Hunelefanten vil i løbet af i dag blive transporteret til Landbohøjskolen for at blive obduceret. Her håber Carsten Grøndahl at få mere klarhed over sygdomsforløbet: ”Jeg forventer at se en elefant med en del alderdomsskavanker, men om vi præcis kan sætte fingeren på dødsårsagen, det kan jeg ikke garantere,” slutter Carsten Grøndahl.

Fakta

Født ca. maj 1980 i Myanmar
November 1988: Købt af Emmen Zoo
August 2004: Doneret af Emmen Zoo til Köln Zoo
12. september 2019: Doneret af Köln til København Zoo

Da hun kom til København ZOO i september i år, var det sammen med sin datter Maha Kumari, der er født i maj 2007 og dennes unge hannen Jung Bul Kne, der er født i Köln Zoo i januar 2017.

Hun har desuden fået en unge, en han, der er født i marts 2002 i Emmen Zoo, som blev sendt til Köln Zoo i august 2004 og som nu er i Spanien i Reserva Natural Castillo de las Guarda (kom dertil i april 2004).

I 1997 fik hun også en unge – en han, født i Emmen Zoo og sendt til samme sted i Spanien også i april 2004, men som døde i april 2017.

En af vores nye elefanter har taget en dårlig vane med sig, som går mange år tilbage. Adfærden hedder stereotypi. Heldigvis har vi et dygtigt hold af adfærdseksperter og dyrepassere, som arbejder med at træne og berige elefanterne hver dag.

De tre voksne elefanters blod er nu matchet med elefantungens og lagt på køl, så vi har mulighed for at behandle ungen, hvis uheldet er ude.

Alt tyder på, at en elefantunge er på vej. Hele elefantflokken har i dag været til dyrlægeundersøgelse. Her blev hunelefanten Kungrao scannet, og der er med stor sandsynlighed endnu en elefantunge på vej.

Elefanterne var så heldige at få nogle kæmpegræskar fra Tivolis Halloweenudstilling. Plaisak og hunelefanterne fik hurtigt slået deres græskar i stykker, mens den store hanelefant Chang tog det hele med sædvanlig ro. Hunelefanten Kungrao ville meget gerne have fat i Changs græskar også. Det skabte en smule tension mellem de to elefanter og fik Plaisak til at reagere med højlydt brølen, så det kunne høres i hele Elefanthuset. Dyrepasser Charlotte Vestergaard var med fra sidelinjen med en opfølgende kommentar. Se, hvordan det gik.

To bananpalmer i Tropzoo havde vokset sig så store, at de måtte fældes for at give plads til nye skud. Bananpalmerne blev efterfølgende bragt ned til elefanterne, som nød godt af den søde saft fra stammen og planterne.  

Torsdag aften efter ZOOs lukketid trængte en mand ind i elefanternes udeanlæg. Han gik rundt blandt de tre elefanter og forsvandt efterfølgende over hegnet til pandabyggepladsen. Divisionschef Lars Holse fortæller, at videoovervågningen har fanget mandens færden og elefantflokkens reaktion, og han er først og fremmest lettet over, at ingen er kommet til skade:

”Det er bestemt ikke ufarligt at trænge ind i en elefantflok, så han er heldig at slippe fra det uden skrammer. Elefanterne reagerer allerede, da han springer over det første hegn, og de følger ham helt til dørs med larm og trampen,” siger Lars Holse, der også har nærstuderet videoovervågningen for at se, hvordan den ubudne gæst er trængt ind. ”Han forcerer fire sikkerhedsbarrierer for at nå ind til elefanterne: et hegn, et sumpområde, et stødhegn og en vandgrav, så der er ikke tvivl om, at det er en forsætlig handling.” Lars Holse understreger, at alle sikkerhedsforskrifter er overholdt, og at førsteprioriteten, når man bygger anlæg til zoodyr altid vil være at holde dyrene inde. ”Det vil altid være det vigtigste for os, at dyrene ikke kan slippe ud. Dernæst er det selvfølgelig vigtigt, at gæster ikke kan komme ind i anlægget uforsætligt. Men vi kan ikke gardere os mod folk, der er villige til at forcere fire barrierer – herunder et stødhegn – for at komme ind til dyrene.”

Elefantflokken trak efter episoden ind i stalden, og alle tre var fredag morgen upåvirket i gang med at spise deres morgenmad.
Episoden er anmeldt til politiet, og ZOO har overdraget alle overvågningsbilleder til den videre efterforskning.

Elefanterne har stor glæde af vandgraven i sommervarmen. Og på de ekstra hede dage får de også et brusebad med vandkanonen! Se det skønne videoklip fra dyrepasser Rebekka.

I ZOO er det livsnødvendigt for elefantungerne, at de trænes til at tolerere blodprøvetagning, da der er stor risiko for at de smittes med herpesvirus.

På forkant med herpesvirus

Elefantherpes er i virkeligheden en gruppe af herpesvira. Voksne elefanter bærer ubesværet rundt på virussen, som de ind imellem, af forskellige årsager, udskiller. I de tilfælde kan elefantungerne blive smittet. Elefantunger er ekstremt følsomme og mange af dem dør af virussen:

”Det er en meget voldsom sygdom, som giver indre blødninger og minder meget om Ebola. I ZOO har vi mistet to elefantunger til herpesvirussen, senest for knap tre år siden. Vi ved ikke, hvorfor nogle elefanter dør, mens andre overlever og selv bliver bærere af sygdommen, og vi har i øjeblikket en ph.d. studerende der arbejder på problemet. Men vi ved, at hvis man skal gøre noget effektivt ved det, skal man tidligt i gang med at overvåge elefantungerne og træne dem til at få taget en ugentlig blodprøve. På den måde kan vi i god tid se, om virussen pludselig er til stede og straks gå i gang med at behandle. Hvis man venter, til elefantungen bliver syg, er det i næsten alle tilfælde for sent. Derfor lægger vi mange kræfter i at få trænet Plaisak”, siger dyrlæge Mads Frost Bertelsen.

Det første årstid er ungerne beskyttet, formentlig af moderens antistoffer, som de har fået under drægtigheden og også får igennem mælken, men så klinger det af og de bliver følsomme over for virussen, hvilket de er, indtil de er 8-10 år. 

Var svært at fange Plaisaks opmærksomhed

Dyrepasserne gik i gang med træningen af Plaisak så hurtigt, de overhovedet kunne. Fra han blev født, har de forsøgt at vænne ham til, at de kan stå ved siden af og sidenhen også til at kunne røre ham:

”I starten af en lille elefants liv er den eneste lækkerbisken moderens mælk. Derfor var det svært for dyrepasserne at finde noget, der var ligeså godt eller bedre. Heldigvis er elefantunger meget nysgerrige og opsøger i nogen grad dyrepasserne. Det handler dog om at finde en passende lækkerbisken. I modsætning til f.eks. næsehorn, der godt kan lide at blive kløet, og hvor berøringen så bliver en belønning i sig selv. Elefanter ikke rigtigt interesseret i at blive kløet. De foretrækker mad”, siger Mads.

Det kræver tålmodighed og godbidder

Først efter et par måneder kunne dyrepasserne få Plaisak lidt væk fra moderen og ind i det specialdesignede indelukke i indendørsanlægget. Her kan dyrepasserne arbejde med ham uden at risikere at hunnerne gør dem fortræd eller forstyrrer træningen:

”Det er jo et kolossalt arbejde, der kræver uendeligt mange timer og masser af tålmodighed, dyrepasserne har lagt i at vænne Plaisak til træningen. På et tidspunkt kunne Plaisak begynde at spise godbidder, og fordi træningen er så vigtig, har vi set bort fra alle øvrige principper om kost og ernæring. Dyrepasserne har således fået lov at bruge fx honning, sukker, Nutella og alt muligt andet. Men heldigvis har det vist sig, at han bedst kan lide sunde gulerodspiller”, siger Mads.

Gælder om at opdage virussen i god tid

Der findes kun relativt få eksempler på, at unge elefanter, der har haft herpesudbrud, er blevet reddet. De fleste gange, hvor det er gået godt, skyldes det, at man via blodprøver har opdaget herpesvirussen, inden den er blevet et stort problem. Så kan man sætte ind meget tidligt med behandlingen, som især består af væske og blodtransfusioner. 

Træningen med Plaisak skrider langsomt fremad. Han har vænnet sig til dyrepassernes berøringer, til at få varmet ørene med varmedunke, så man kan finde blodårene når det er koldt, og til at få renset huden med sprit. Sidste stadie af træningen bliver at foretage selve blodprøven.

Dyrepasserne i Elefanthuset fik i sidste uge besøg af 22 flittige børn fra Zoocamp, som hjalp med at forberede berigelse til elefanterne.

Derfor bruger vi kaffesække

”Vi gemmer frugt og grønsager i kaffesække, som vi syr til med snor og smider ind til elefanterne. Så går elefanterne ellers i gang med at få sækkene op for at komme ind til godbidderne,” fortæller Dyrepasser Maurice Lops. Han tilføjer: ”Selvfølgelig kan man jo altid bare smide foderet ind til elefanterne uden alt det besvær med at gemme det. Men vi dyrepassere er her jo for at passe elefanterne så godt som muligt, så vi er meget opmærksomme på deres behov. Det er meget sundt for elefanterne at bruge hjernen. Så derfor finder vi på alle mulige måder at give dem deres foder, og det kalder vi berigelse”.

Vigtigt dyrene får den rigtige kost

Når det kommer til fodring af dyr i zoologiske haver, findes der ingen håndbog. ZOOs foderspecialister bruger blandt andet meget tid på at undersøge sammenhængen mellem dyrenes body condition-og fæcesmålinger, så de kan se, om dyrene trives med den mængde og de typer af foder, de får. Derudover sparrer de også med andre zoos for at lære af deres erfaringer.

”Det er vigtigt, at dyrene i ZOO fodres korrekt. Ellers risikerer vi, at vores dyr bliver enten overvægtige eller hyperaktive, udvikler aggressiv adfærd, får dårlige tænder, bliver syge eller udviser stresssymptomer. Kost og ernæring indgår som en helt essentiel del af dyrepasningen, og når vi gør det rigtigt, ser vi sunde dyr, der yngler”, forklarer foderansvarlig Anita Haupt Holm.

Det får elefanterne i ZOO at spise

Elefanterne i ZOO får lavenergi-grovfoder i form af frøgræs og halm, så de kan optage større mængder og derved har noget at tygge på hele dagen. Deres fordøjelsessystem fungerer bedst sådan. Derudover supplerer vi kosten med vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager med lavt energiindhold får elefanterne kun i små mængder, og som regel kun i forbindelse med træning og berigelse.

Dyrepasserne Charlotte og Daniel, giver hanelefanten et dejligt, afkølende bad her i hedebølgedagene. Charlotte fortæller også, hvilken type elefant Chang er, hvordan det er at arbejde med ham og hvorfor han går for sig selv det meste af tiden.

En af ZOOs biologer, Marie Richter Flyger, fortæller om dynamikken i elefantflokken. Du kan møde Marie og hendes kollegaer i ZOO til og med søndag, hvor der er særligt fokus på elefanterne, både her i Haven og ude i naturen. Der er masser af berigelse på programmet, og det vil også være muligt for gæster, at hjælpe dyrepasserne med at gemme foder til elefanterne. I Zoolab kan Menneskeungerne lave deres eget papir af elefantlort. 

Fodpleje og neglebeskæring er en vigtig del af arbejdet med elefanterne i ZOO. I videoen kan du følge med, når dyrlægen ser nærmere på en fod fra en afdød elefant og forklarer, hvordan den indgår som en del af dyrepassernes træningsforløb.

Der var høje trut, brølen og larmende banken med snablen i morges, da ZOOs hanelefant for første gang mødte de to hunner og den snart etårige elefantunge. Siden ankomsten i november har hanelefanten Chang gået for sig selv, mens dyrepasserne har ventet på det rigtige tidspunkt for introduktionen til de tre andre elefanter. Det er nemlig lidt af et puslespil, forklarer dyrepasser Charlotte Vestergaard:

”Vi ville ramme en periode før elefantungens etårsdag, og hvor hannen ikke er i must. Optimalt set skulle hunnerne heller ikke være i brunst.” Must er en hormonel tilstand hos hanelefanter, der minder om hunnernes brunst, hvor hannen kan opføre sig aggressivt både over for andre elefanter og mennesker. ”Chang er en god og meget omgængelig hanelefant, og vi har ikke været særligt nervøse for sammenlukningen, nu hvor han ikke er i must. Men det er jo store, stærke dyr, og det kan se heftigt ud, hvis de af en eller anden grund skulle blive voldsomme mod hinanden.”

For at sikre mest mulig ro og daglig rutine, var der derfor kun de faste elefantdyrepassere til stede ved sammenlukningen. De to hunner og ungen blev fodret godt med bananer og meloner, mens porten gik op og Chang lukket ind. Opmærksomheden blev hurtigt rettet mod den store han, og både ungen og de to hunner brølede og slog med snablen, men det var ifølge Charlotte Vestergaard helt efter planen: ”Særligt elefantungen kan straks mærke, at de to hunners fokus retter sig mod hannen. Så det er ungen, der brøler højest,” siger hun og bliver gentagne gange overdøvet af elefanternes brølen. De to hunner skiftedes til at opsøge hannen, der fik lov at undersøge og snuse til dem. ”Man kan se, hvordan de deler opgaverne imellem sig: den ene hun tager sig af den brølende elefantunge, mens den anden snakker med hannen. Efter lidt tid bytter de, og det er særligt i skiftet, at elefantungen på sin egen måde råber ’Hvad sker der!’ Han er jo vant til at få den fulde opmærksomhed fra både sin mor og tante,” slutter Charlotte, der ligesom de øvrige elefantdyrepassere både er lettet og glad efter den larmende sammenlukning.

Elefanterne vil den næste tid blive lukket sammen hver morgen og gå sammen hele formiddagen. Senere på året vil de to hunner gå i brunst, og der er håb om parringer og flere elefantunger på sigt.

Fakta:

Elefantflokken i ZOO består af:

Chang, hanelefant. Har samme far som den knap etårige elefantunge, Plaisak.

Surin, hunelefant.

Kungrao, hunelefant, mor til Plaisak.

Plaisak, hanelefant. Født i København Zoo maj 2017.

Tidligt fredag morgen begyndte losningen af Zoos nye hanelefant, Chang. Morgentrafikanterne på Søndre Fasanvej måtte sno sig, mens kranen bugserede transportkassen over på den lastvogn, der skulle fragte elefanten det sidste stykke ind i Zoo. Inden da havde Zoos dyrepassere haft mulighed for at kigge ind til Chang, der bankede på siderne af kassen, tydeligt klar til at komme ud.

Dyrepasser Charlotte Vestergaard har både passet Changs mor og far, og har allerede mødt Chang inden afrejsen fra Belgien. Her fik hun for et par uger siden mulighed for at deltage i et par træninger, og hun er ikke i tvivl: ”I store træk er han en rigtig fin elefant med et godt sind. Både over for de andre elefanter, men også over for dyrepasserne.”

Samarbejdsvilje var også noget af det Charlotte Vestergaard registrerede, da elefanten som det første fik fjernet de to kæder, den rent lovgivningsmæssigt skal have monteret om højre forben og venstre bagben under transporten. ”Jeg er glad for, at han ville samarbejde. Det er gode tegn, og det giver mig en rigtig god mavefornemmelse,” siger Charlotte Vestergaard. Derefter kunne gruppen af dyrepassere og dyrlæger med stor tilfredshed se, hvordan elefanten roligt forlod transportkassen og fortsatte ind i stalden, hvor han fra i dag, kan ses af Zoos gæster: ”Man kan se ham fra vinduerne i Elefanthuset nu, men så snart vi er sikre på, at han er fri for parasitter, bliver han lukket i hannernes udeanlæg. Her skal han gå for sig selv det første stykke tid, og her kommer man som publikum helt tæt på.”

Der er endnu ikke planer for, hvornår Chang skal lukkes sammen med de to hunner Kungrau og Surin og den snart seks måneder gamle elefantunge – og halvbror til Chang – Plaisak.

Chang skal som ny avlshan løfte arven efter sin far, Chieng Mai, der nåede at blive far til 15 unger i sine 55 år i Zoo. En af dem var netop Chang, der blev født i København Zoo i 1981, og som nu er vendt hjem mange erfaringer rigere. På sin vandring rundt i europæiske zoos er Chang blevet far til ikke mindre end 17 unger.

Dyrepasserne har været på tur til Planckendael Zoo i Belgien for at besøge hanelefanten Chang, som flytter til København i november. Se den første video af ham her, og hør dyrepasseren fortælle om hans særlige karaktertræk.

Zoologisk Have i København har i morges aflivet den 58 år gamle hanelefant Chieng Mai. Elefanten var belastet af en række alderdomsrelaterede skavanker, som dyrlæger og dyrepassere ikke længere var i stand til at holde nede. Dyrlæge Mads Bertelsen forklarer, at hensynet til elefantens velfærd altid vil være i højsædet, og det derfor ikke længere kunne forsvares at holde ham i live.

”Helbredsmæssigt har han ligget på en nedadgående kurve i længere tid, hvor vi har gjort, hvad vi kunne for at smertelindre og behandle ham. Præcis hvornår stregen skal trækkes i sandet kan selvfølgelig være svært at afgøre, men da vi for nogle uger siden fik mulighed for at tilse ham grundigt, stod det klart, at hans tilstand var nået til et punkt, hvor han også i naturen ville takke af,” siger Mads Bertelsen.

Dyrlæger og dyrepassere har glædet sig over, at Chieng Mai har haft en god vinter og været i udmærket form de sidste måneder, men efter seneste musth (en periode på op til et par måneder, hvor dyrlægerne ikke kan komme tæt nok på til at give dagligt sundhedstjek), var mange af hans alderdomsskavanker ekstra tydelige. ”Elefanter er født med en række kindtænder, der vokser hele livet, og når det sidste sæt falder ud, dør elefanter i naturen af sult. Med kun to nedslidte kindtænder tilbage nærmede Chieng Mai sig også det tidspunkt, hvor han snart ikke ville kunne æde længere. Vi ville naturligvis aldrig lade det komme dertil, hvor han sultede, men med kun to tænder tilbage, var der ikke lang vej igen. Summen af alderdomsrelaterede problemer, der også omfattede slidgigt og nedslidte fødder betød, at det var den rigtige beslutning at træffe,” siger Mads Bertelsen.

Chieng Mai blev født i 1959 og ankom til Zoologisk Have i 1962 som en gave til det danske kongehus. Han var Europas ældste hanelefant og er gennem årene blevet far til 15 unger, 24 ”børnebørn”, 24 ”oldebørn” og fire ”tipoldebørn”. Seneste unge kom til verden i maj måned i år, hvor Zoos hunelefant Kungrao fødte en velskabt kalv, mens en anden af hans unger – hanelefanten Chang, der blev født i Zoo i 1981 – står klar til at løfte arven efter Chieng Mai. Han er allerede for længe siden blevet udset til at komme til Zoologisk Have København, hvor han forventes at blive den nye avlshan fra efteråret 2017.

Elefantungen fik i dag sit navn. Tre navne har været til afstemning blandt Zoos gæster, og knap 50% af stemmerne gik til Plaisak. Dyrepasser Charlotte Vestergaard fortæller, at hun og de andre elefantdyrepassere har glædet sig til at få resultatet af afstemningen: ”Vi er først og fremmest meget glade for, at så mange har sendt en stemme. Og med halvdelen af stemmerne er der jo ikke så meget tvivl om, at Plaisak er det rigtige navn.” Dyrepasserne tager navnet i brug med det samme, så elefantungen kan vende sig til, at det er ham, dyrepasserne taler til. ”Vi har ventet spændt på, hvad vi skulle kalde ham. Men med navnet på plads, kan vi nu for alvor begynde træningen,” siger Charlotte Vestergaard. 

Trænes til blodprøvetagning

Navnet skal blandt andet bruges i den daglige træning, der så småt går i gang denne uge. Plaisak skal som det første lære at benytte den nybyggede træningsboks, hvor dyrepasserne med tiden skal kunne tage blodprøver direkte fra elefantens øre og i det hele taget følge hans sundhedstilstand tæt. Boksen er bygget, så de voksne elefanter kan følge med i træningen helt tæt på, og forventningen er, at Plaisak efter en tilvænningsperiode kan kaldes ind i boksen, mens hans mor kan stå på den anden side af stolperne og sikre sig, at alt er som det skal være. Boksen er bygget tæt ved publikumsområdet, så Zoos gæster vil med tiden også kunne følge med, når den lille hanelefant bliver trænet.

28.060 kr. til de vilde elefanter

Navngivningen af Plaisak er et led i Zoos kampagne for at redde de vilde elefanter i Afrika, og zoolog Mikkel Stelvig glæder sig over indsamlingsresultatet: ”Alle der har deltaget i afstemningen har doneret 20 kr. til vores indsamling. Med 1600 stemmer er det blevet til små 30.000 kr, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. Pengene kan vi sende direkte til Pilanesberg i Sydafrika, hvor Zoo arbejder med at forbedre forholdene for vilde elefanter, giraffer og næsehorn.”

Baggrund for navnet Plaisak 

Zoos gamle hanelefant, der også er far til elefantungen, kom oprindeligt fra Thailand med navnet Plaisak. Selvom han bliver kaldt Chieng Mai, er Plaisak også blevet brugt som et kælenavn. Chieng Mai/Plaisak er en af de mest betydningsfulde hanelefanter i det europæiske avlsprogram, og den nye hanunge fører dermed et stolt elefantnavn videre.

Mens den aldrende hanelefant Chieng Mai netop har fået sin 15. unge, planlægges næste træk i den store elefantkabale. Og den indeholder en overraskelse.

Den gamle hanelefant Chieng Mai er fortsat i vigør. Men 59 år er en anseelig alder, selv for elefanter. Kurator Flemming Nielsen har derfor i nogen tid været i gang med at finde en værdig afløser, der kan føre stafetten videre, når tiden er til det.

Den optimale han er en yngre hanelefant, der på mange måder ligner Chieng Mai. Med et roligt sind, gode træningsegenskaber samt en stærk og sund krop. Smukke stødtænder og frem for alt evnen til at omgås hunnerne og lave afkom. En proven breeder som fagfolk kalder forældredyr i det professionelle avlssamarbejde.

Elefantvandring

En sådan han findes i det europæiske avlsprogram, og er selvsagt ikke en hvilken som helst elefant: Han hedder Chang, er 36 år gammel og født i København Zoo af den nu afdøde hunelefant Ida. Og faren? Det er netop Chieng Mai, som Chang efter planen skal løfte arven efter.

Kim Oliver var elefantdyrepasser tilbage i 1981, da Chang blev født, og han husker tydeligt elefantungens første år i København Zoo: ”Chang var en god unge. Omgængelig. Da der senere kom flere unger, syntes vi, at de var nogle værre bøller. Nok fordi Chang havde været så rolig,” husker Kim.

Da Chang var knap fem år i 1985 begyndte hans vandrende elefantliv, og Kim Olivers karakteristik går igen, når man spørger de europæiske zoologiske haver, han siden da har været udlånt til. Chang kom først til Odense og tre år senere til Chester i England, hvor han hurtigt faldt til i rollen som avlshan. Her lavede han ikke mindre end 10 unger.

Chang vender hjem

Da Changs hununger i Chester blev kønsmodne, bevægede han sig videre til La Pal i Frankrig, hvor han lavede yderligere fem unger. Og herefter igen videre til Planckendael i Belgien, hvor han har fået to unger. Hvoraf den ene er en hun, som ikke må få unger med Chang. Derfor er timingen tæt på at være optimal i forhold til Changs videre vandring, der betyder, at han fra efteråret 2017 kan stå klar i kulissen, den dag hans far Chieng Mai giver stafetten videre. Der kan selvfølgelig opstå uro, når en anden stor, kønsmoden hanelefant ankommer, og det skal helst flettes ind i de første 5-6 måneder af den nye elefantunges liv. I den periode er ungen bedst beskyttet mod de kvaler, sådan en uro kan give. Så skal kurator Flemming Nielsens elefantkabale gå op, ankommer Chang i september 2017.

Elefant med mange bejlere

Når Chang overtager avlen efter sin far, vil han kunne være i Zoo, indtil den første hun, han deler gener med, bliver kønsmoden. Og det kan altså både blive en halvsøster eller en kommende hununge. Derefter har La Pal Zoo allerede skrevet sig på venteliste igen.

Allerede et par dage efter fødslen oplevede elefantungen for første gang verden udenfor. Den lille han holdt sig tæt på mor Kungrao og tante Surin, som viste ham rundt i alle afkroge af anlægget. Se hvordan det gik her.

Efter at have tilbragt det meste af dagen i bagboksen for at finde ro til at die, trådte elefantungen i eftermiddag ud i anlægget flankeret af sin mor og ’tante’. Dyrepasser Rasmus Pedersen har fulgt ungen hele dagen, og han havde to gode nyheder med sig: ”Han har både fået noget at spise, og der er kommet noget ud i den anden ende – så det er rigtig godt, for det betyder jo, at der gang i systemet.”

Rasmus fortalte også, at mor og unge ser ud til at have knyttet sig rigtig fint til hinanden, og generelt er både dyrepassere og dyrlæge meget tilfredse med dagen i Elefanthuset.

Kl. 04.24 natten til onsdag fødte Zoos hunelefant Kungrao en velskabt elefantunge. Ungen er en han, og han kom hurtigt på benene efter fødslen. Ved 8tiden hilste han på de første dyrepassere, der var mødt ind, og efter at have afsøgt sandstalden flere gange, blev ungen sammen med de hunner lukket ud i bagburene. ”Vi vil meget gerne have, at han kommer i gang med at die hurtigst muligt, så vi har lukket alle tre elefanter ud bagved. Her er der mere ro og mindre plads at løbe rundt på, så de to hunner kan lidt nemmere hjælpe ham med at komme til patten,” forklarer videnskabelig direktør Bengt Holst. Bengt Holst håber, at der i løbet af dagen kommer godt gang i diegivningen, så ungen og de to hunner igen kan lukkes ud sandstalden, hvor et spændt publikum venter.

Hunelefanten Kungrao, der forventes at føde i løbet af maj, får lindring med varme bade

En tyk, varm vandstråle plasker ud over den grå elefant Kungrao, der beredvilligt vender først den ene side og så den anden side til. Dyrepasser Charlotte Vestergaard bader elefanten fra top til tå, men sigter også efter de vandfyldte ødemer, der hænger under kroppen. ”Hun får en del vand i kroppen under drægtigheden, og det samler sig i ødemer under bugen. Vi kan lindre ubehaget lidt med det varme vand.”

Ekstra motion

Udover lindring og velvære har det varme bad også god effekt på huden, når elefanten efterfølgende kaster sand og savsmuld på ryg og sider for derefter at gnide sig op ad træstammer og ru betonvægge. Og netop den øgede aktivitet efter badet er for øjeblikket en af de vigtigste sideeffekter af det varme bad, forklarer Charlotte: ”Her op mod fødslen er det vigtigt, at Kungrao bevæger sig meget og får ekstra daglig motion. Fødslen er en hård omgang, så jo bedre form hun er i, jo lettere kommer det til at gå.” De to hunelefanter bliver derfor også sendt på løbeture i udeanlægget, hvor dyrepasserne praktiserer A til B-træning: ”Vi får dem til at gå fra den ene ende af anlægget til den anden, og meget gerne op og ned ad bakken også.”

Tegn på fødsel

Kungrao forventes som sagt at føde i løbet af maj, men ingen kan med sikkerhed sige, hvornår det bliver. Elefantdyrepasserne holder derfor ekstra øje med hendes adfærd og fysiske ændringer, hvor det især er mælken i patterne, der kan varsle en nærtstående fødsel. ”Når mælken løber til patterne, bliver der dannet vokspropper, lige før råmælken kommer til. Og når råmælken først er på vej, går der formentlig mellem et halvt til et helt døgn, før elefanten bliver født,” fortæller Charlotte, der ligesom de øvrige elefantdyrepassere følger Kungrao via overvågningskameraer om aftenen og natten for ikke at gå glip af fødslen.

Hunelefanten Kungrao forventes at nedkomme i maj, og dyrepasserne holder derfor skarpt øje med tegn på fødsel. En af indikatorerne er et fald i progesteronniveauet, og derfor tager dyrepasserne jævnligt blodprøver. Se med her.

Der var pusten, øreflappen og snabeltrut hos elefanterne, da de i dag blev lukket udenfor til en stor overraskelse. I udeanlægget lå der en ca. 600 kg tung kæmpe-feeder, som elefanterne skulle trille med for at få godbidder ud.

Formålet med den nye berigelse er at udfordre elefanterne fysisk og lade dem bruge længere tid på at finde føden. Den yngste hunelefant Surin lurede hurtigt fidusen ved at akubbe til feederen for at få æbler ud – se med i videoen her.

Nok er de kendt som tykhuder, men elefanter kan også mærke kulden. Se med i videoen her, hvor dyrepasser Rasmus Pedersen fortæller, hvordan det er at være elefant, når frosten bider.