www.zoo.dk bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.
- Acceptér Læs mereLog ind på dit årskort her, og opnå medlemspriser på arrangementer og mere.
Navn: Asiatisk elefant
Videnskabeligt navn: Elephas maximus
Vægt: Op til 5 tons
Højde: Op til 3 meter høj, op til 6 meter lang
Levealder: Maksimum 70 år
Drægtighed: 18-22 måneder
Antal unger: 1
Fødselsvægt: 100 kg
Kønsmoden: 8-14 år
Føde: Blade, kviste, bark, frugter, græs, urter, rødder og til tider vandplanter
Art: Pattedyr
Der findes to elefantarter - den asiatiske og den afrikanske. Arterne kan let skelnes fra hinanden: Den afrikanske er større end den asiatiske og kan veje op til 8 tons. Snablen ender i 2 "fingre" hos den afrikanske og kun i én "finger" hos den asiatiske. Rygfaconen hos de to arter er forskellig, ørerne har forskellig størrelse, og den afrikanske elefant er mere rynket i huden end den asiatiske. Desuden har begge køn hos den afrikanske art stødtænder, hvor det hos den asiatiske kun er hannerne, der har store stødtænder. Asiatiske hunelefanter har så små stødtænder, at de er svære at få øje på. Der findes en underart af den afrikanske elefant, der kaldes skovelefanten. Skovelefanten er mindre end den afrikanske og lever i skovområderne i Congo.
Hunelefanterne lever sammen i et matriarkat med unger i alle aldre i grupper på op til 40 medlemmer, og de ældste hunner leder gruppen og beskytter de unge dyr mod farer. Flere grupper kan imidlertid samles i større, såkaldte klaner, som kan tælle op til 200 individer. Hanelefanterne lever som oftest alene. Kun når de er i musth, mødes de med hungrupperne. Musth er en slags brunst, hvor hannen er særlig aggressiv og i stand til at jage alle andre hanner væk og parre sig med hunnerne.
Elefanter er meget dårlige til at fordøje føden. De udnytter kun omkring 50% af den føde, de indtager. Elefanten er derfor nødt til at æde mange kilo græs, bark, blade og grene om dagen. Omkring 150 kilo skal den dagligt finde og sætte til livs, og elefanten bruger da også omkring 16 timer i døgnet på at fouragere. Resten af dagen bruges på at hvile og bade i mudderhuller eller søer. Elefanten har 6 sæt kindtænder, som kommer frem, efterhånden som det foregående sæt er slidt ned af den hårde føde. Når det sidste tandsæt er slidt ned, kan elefanten ikke længere æde og dør af sult.
Den asiatiske elefant har været udnyttet af mennesket i mere end 5.500 år, men er aldrig blevet det tamme husdyr som hesten og koen. Den asiatiske elefant blev tidligere brugt som transportdyr i krige og til at transportere tømmer ud af skoven. Smukt udsmykkede blev de også brugt i religiøse ceremonier. I dag bruges den asiatiske elefant hovedsageligt som ridedyr for turisterne.
Hånd i næsen
Elefantens snabel er uden sidestykke i dyreverdenen. Snablen er en forlænget næse og overlæbe og kan blive over to meter lang. Snablen er uden knogler, meget muskuløs og bevægelig og ender i en følsom "finger". Elefanten bruger snablen til næsten alt - ruske græs op af jorden, brække tykke grene af træer, hive barkstykker af - og den følsomme finger kan plukke selv det mindste blad fra de høje træer. Med snablen suger elefanten vand op og sprøjter det ind i munden eller ud over kroppen som afkøling. Den samler jord og grus med snablen og slænger det ud over kroppen. Snablen bruges også til at undersøge de andre elefanter med og fungerer desuden som et lugteorgan. Det er også observeret, at en elefant kan bruge snablen som snorkel, hvis den skal krydse en dyb flod. Endelig bruger elefanten snablen til at udstøde lyde med.
Køler blodet med ørerne
Både den afrikanske og den asiatiske elefant har store ører, der bruges til at regulere kropsvarmen. Ørerne er tyndhudede og fyldt med blodkar, og hvis elefanten har det for varmt, afkøler den blodet ved at blafre med de store ører. Der er forskel på størrelsen af ørerne hos de to elefantarter: Den afrikanske elefant, der lever på den åbne savanne i Afrika, har meget større ører end den asiatiske elefant, der lever i den skyggefulde skov i Asien.
Elefanten vifter også med ørerne afhængigt af humøret. En vred elefant vifter hurtigt med ørene og løfter snablen til slag, en venlig elefant vifter langsomt med ørerne og strækker snablen frem til hilsen.
Vidste du?
At elefantunger æder lidt af deres mors lort for at få bakterier og næring.
At en nyfødt elefantunge tager omkring et kilo på om dagen.
At selv om elefanter bruger deres snabel til mange ting, så bruger deres unger munden, når de dier.
At elefanter er ganske gode til at svømme.
At elefanter går på tæerne.
At elefanter kun har en kindtand i hver side i både over- og undermund.
At elefanter har en bedre lugtesans end en hund?