Indendørsområder

Gå i ly og læ

Her finder du Havens indendørsområder

Indendørsområder

Fede oplevelser - uden at få våde poter

Haven er fyldt med oplevelser uanset vind og vejr. Du kan bl.a. få varmen i Tropezoo, komme i tørvejr helt tæt på isbjørnene i Den Arktiske Ring eller blive fascineret af krible-krable-dyr i Zoolab.

Se overblikket over de mange forskellige indendørsområder i ZOO nedenfor.

Elefanthuset

Elefantastisk tørvejr

Besøg flokken i Elefanthuset, hvor du blandt andet kan møde de legeglade elefantunger på nærmeste hold. Start eller slut desuden dit besøg hos de grå kæmper med at stikke snablen i vild viden om elefanter i den spændende udstilling, som du også finder i tørvejret i Elefanthuset.
Girafhuset

Besøg langhalsene

I Girafhuset kan du nyde synet af verdens højeste dyr - helt tæt på. Sæt dig på bænkene i det hyggelige dyrehus og bliv betaget af de fascinerende og nysgerrige dyr.
Zoolab

Aktiviteter og leg i Zoolab

Har du mod på mere indendørssjov, kan du lege dig igennem Zoolab, hvor massevis af aktiviteter venter. Kom blandt andet helt tæt på leopardgekkoen og mød husets arbejdsomme koloni af bladskærermyrer, der har travlt med at skære, slæbe og grave sig hele vejen igennem Zoolab.
Flodhestene

Kom tæt på flodhestene

Dyk under vandet med dyrene med de enorme gab i Flodhestehuset, hvor du kan opleve de store dyr svømme rundt eller slappe af på deres ø midt i anlægget.
Isbjørne

Tag en tur nord på

Regn og vintervejr stopper ikke oplevelserne i Den Arktiske Ring, hvor der er tørvejr året rundt. Her kan du opleve isbjørne boltre sig i det store bassin samtidig med, at du får fornemmelsen af selv at være under vand. Nyd også en pause ved de indendørs borde og stole.
Næsehornshuet

Kig ind til kæmperne

Besøg de truede næsehorn og deres små naboer, surikaterne, i tørvejret i Næsehornshuset. Her kan du være heldig at komme ekstremt tæt på de kæmpestore dyr.
Børnezoo

Boltr dig i Børnezoo

Gå på opdagelse i dyrenes stalde i Børnezoo, hvor der både er tørvejr og gode oplevelser. Mød blandt andet grise, køer og kaniner. Du kan desuden opleve dyrepassernes spændende arbejde på nærmeste hold, når de mange dyr i Børnezoo skal passes, fodres og aktiveres.
Primaternes Verden

Søg ly i Primaternes Verden

Søg ly indendørs i Primaternes Verden, hvor du kan møde alt fra gyldneløveaber og bavianer til stråleskildpadder og leguaner.
Tropezoo

Tag på tur i troperne

I Tropezoo mærker du varmen i det sekund, du træder indenfor i regnskoven. Kom helt tæt på en stor del af dyrene, der hverken er for sky til at flyve hen over dit hoved eller gå lige forbi dine fødder. Hils undervejs på alt fra krokodiller og slanger til sommerfugle og dovendyr.
Natzoo

Gå på opdagelse i mørket

I Natzoo er der vendt op og ned på dag og nat, så du om dagen kan gå rundt under stjernehimlen og møde alt fra rottekænguruer og galagoer til bæltedyr og myrepindsvin. Turen igennem nattens rolige omgivelser tager dig også hen til stedet, hvor du kan kigge ind i grotten fyldt med fascinerende flagermus.