Gå på opdagelse mellem store rovdyr og krible-krable-dyr til Kulturnatten den 10. oktober kl. 18.00-00.00.
Aftenen står i sansernes tegn, når mørket falder på, og ZOO slår dørene op til Kulturnatten 2025.
Her kan du bl.a. opleve, hvordan en løve ser ud indeni, finde ud af, hvorfor naturen vakler, blive klogere på både isbjørne og bavianer og være med på sidelinjen, når nogen af Havens dyr skal fodres.
I løbet af aftenen kan du også komme til to spændende foredrag. Hør zoologisk direktør Mads Frost Berthelsen fortælle om, hvorfor zoologiske haver spiller en vigtig rolle i dag – og hvordan naturbevarelse og forskning er en stor del af ZOOs arbejde. Bliv også klogere på, hvordan det er at være dyrepasser, når to dyrepassere fortæller om dagligdagens spændende opgaver hos elefanterne.
Bemærk: Der er begrænset antal pladser til begge foredrag. Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Der er kun adgang til ZOO under Kulturnatten 2025 med Kulturpas. Det kan købes her.
Se tidspunkter for alle aktiviteter i programmet.