JUL I ZOO
Rensdyrene og resten af alverdens dyr byder indenfor til en hyggelig naturjul i ZOO fra den 18. november til 1. januar. Haven er pakket ind i ren(s)dyrket julestemning og massevis af gran og gevirer. Oplev et væld af sjove og lærerige juleaktiviteter for hele familien, hvor du blandt andet kan besøge julemanden, løbe dig varm på isen, nyde julemusik under åben himmel og lave julepynt af gevir.