Oplev Haven på en helt ny måde, når Jesper Vollmer forvandler sæsonens råvarer til smagfulde retter i ZOOs vilde rammer.
Vær bl.a. med på sidelinjen, når han tilbereder mad over bål, som I kan nyde i den hyggelige atmosfære i ZOOs tipi. Lad jer fascinere af isbjørne, der boltrer sig i vandet, mens I nyder Jespers kulinariske kreationer i Den Arktiske Ring eller sæt tænderne i madoplevelserne, mens elefanterne danner lydkulissen omkring dig i Elefanthuset.
Naturbasen og tipi, Den Arktiske Ring og Elefanthuset
Hele året (Naturbasen og tipien er bedste egnet til forår-efterår)
40-100 personer
Kontakt os for at høre nærmere
Hver gang du afholder et arrangement i ZOO, er du med til at passe på verdens dyr. Alle indtægter går direkte til at støtte ZOOs drift, forskning og formidling.

OM JESPER VOLLMER
Jesper Vollmer er anerkendt for sit kreative køkken og sin respekt for årstidens råvarer. Han er uddannet på Le Sommelier i det franske køkken under Francis Cardenau og har været souschef på Søllerød Kro.
I ti år var han køkkenchef for Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, og i dag driver han Danmarks største online kokkeskole, Klub Vollmer. Det franske køkken præger i høj grad hans gastronomiske rygsæk og sætter tonen for de menuer, han skaber.

FORSLAG TIL PROGRAM
Vi skræddersyr gerne et event med Jesper Vollmer, så det bliver det, som I drømmer om. Et program kan f.eks. se således ud:
Pris pr. person inkl. moms: 1349 kr. v. min. 40 personer

SKAB DIT ARRANGEMENT
Et arrangement kan se ud på mange måder, når du holder det i ZOO, hvor både smag og natur er i centrum.
Vælg f.eks. ZOOs tipi, der emmer af rå natur med bål, bænke og frisk luft eller tag et smut nord på i Den Arktiske Ring, hvor I kan nyde middagen med udsigt til isbjørnene. Elefanthuset giver jer et andet – men lige så eksklusivt – udsyn til Havens elefanter, mens I nyder smagfulde retter.
Kontakt os og hør mere om de forskellige muligheder for vilde arrangementer, hvor Jesper Vollmer byder på god smag, håndværk og sæsonens råvarer – i helt unikke omgivelser.