o

HISTORIEN OM ZOO

ZOOLOGISK HAVE

Zoologisk Have København er en af Europas ældste zoologiske haver. Den blev grundlagt som en privat institution i 1859 af den danske ornitolog Niels Kjærbølling. 

Efter et besøg i Berlin ZOO i 1851 var Kjærbølling fast besluttet på, at København på lige fod med andre europæiske hovedstæder skulle have en zoologisk have.

Læs hele historien om Zoologisk Have nedenfor. 

ZOOTÅRNET 

Det ikoniske Zootårn på toppen af Frederiksberg Bakke blev indviet den 31. maj 1905. Siden da har mellem 4 og 5 mio. besøgende skuet ud over Hovedstaden fra tårnets øverste platform. 

Husk, at du selv kan besøge Zootårnet og nyde den flotte udsigt i Zoologisk Have. 

Læs hele historien om Zootårnet længere nede på siden.  


KØB BILLET HER

FÅ OPDAGELSER DIREKTE I INDBAKKEN!

Gå på opdagelse i ZOOs nyhedsbrev og få nyheder serveret direkte i din indbakke hver uge! ZOO har masser på programmet hver uge, hvor du bl.a. kan læse om medlemsfordele, kommende arrangementer og nyheder om dyrene. 

Tilmeld dig via linket nedenfor. Du kan til enhver tid afmelde dig. 

Tilmeld ZOOs nyhedsbrev

ZOOLOGISK HAVES HISTORIE

BEGYNDELSEN

Ornitolog Niels Kjærbølling skrev i begyndelsen af juni 1859 til Kong Frederik VII og anmodede om at måtte anlægge et lille menageri i Frederiksberg Have vest for Frederiksberg Slot.

Indenrigsministeriet, der administrerede de tidligere kongelige besiddelser, efterkom på vegne af kongen den 30. juli 1859 Kjærbøllings ønske. En lysthave, der lå vest for Frederiksberg Slot, "Prinsesse Vilhelmines Have", blev af overdirektoratet for de kongelige haver overladt til Niels Kjærbølling i 10 år, endda uden lejeafgift. I løbet af ingen tid blev nogle simple bure tømret sammen, og Københavns nye attraktion slog portene op den 20. september 1859. Den nye Zoo var ikke større end 4.000 m2 - et område, der svarer til det nuværende areal, hvor restauranten og restaurationspladsen ligger. Tretten år senere havde ZOO også fået overdraget den anden lysthave, "Prinsesse Carolines Have", samt et tilstødende område, der dengang blev betegnet "Planteskolen".

Dyrebestanden, Kjærbølling kunne præsentere for Havens første gæster, var ikke særlig imponerende: Ørne, ugler, høns, ænder, kaniner, en ræv i en lænke, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand. Foruden de levende dyr kunne publikum også se Kjærbøllings private samling af udstoppede fugle, som var opstillet i en lille træpavillon. Pavillonen var oprindeligt et lysthus, der stod i den lille have, og Kjærbølling indrettede det til Havens første serveringssted, et primitivt konditori.


UDVIKLING TIL AKTIESELSKAB

Niels Kjærbølling var direktør for sit menageri, til han døde i januar 1871. I løbet af 11 år var den lille zoo blevet et populært islæt i det københavnske kulturbillede, næsten på højde med Tivoli. Niels Kjærbøllings søn overtog posten som direktør for den lille have, der nu var tre gange så stor, som da den åbnede - 1½ ha. 

Selvom ZOO gennem de første år var vokset i såvel størrelse som i dyrebestand, stod det klart for den nye direktør, kongen samt en gruppe af indflydelsesrige borgere, at Haven ikke havde nogen fremtid som privatejet familieforetagende. For at sikre ZOOs fortsatte eksistens og højne standarden blev familiefirmaet omdannet til et aktieselskab i oktober 1872. Som en del af aftalen blev ZOO endnu engang udvidet med et stykke af Frederiksberg Have.

ZOO dækkede nu 7 ha, og de følgende år blev der opført mange nye bygninger og anlæg.


UDVIKLING TIL SELVEJENDE INSTITUTION

Efter 2. verdenskrig lykkedes det ZOO at få tildelt 4 ha af Søndermarken. Denne nye del af ZOO blev forbundet med den gamle del af Haven ved en tunnel under Roskildevej. Havens areal var nu 11 ha, hvilket er størrelsen i dag. Efterfølgende blev okapistalden opført i 1957, og i 1971 blev løvernes nuværende frianlæg etableret.

Arne Dyhrberg, som blev direktør i 1969, havde forinden arbejdet mange år i udlandet. Sidst som leder af udstillingsafdelingen på National Museums of Canada i Ottawa. Dyhrberg bragte mange idéer med til Haven fra årene i Nordamerika. Han oprettede bl.a. sponsorforeningen og åbnede ZOOs første souvenirbutik. I 1972 tog han initiativet til oprettelsen af ZOOs skoletjeneste.

I samme periode blev måske en af de vigtigste beslutninger vedrørende ZOOs fremtid taget: ZOOs status blev ændret fra aktieselskab til selvejende institution.

ZOO og dens virksomhed blev nu anerkendt af politikere og Kulturministeriet, og Haven fik samme status, som museerne havde haft i mere end hundrede år. Resultatet blev en Zoo-lov, der blev vedtaget af Folketinget i 1977. Den ny lov betød, at ZOO nu modtog driftstilskud fra staten og de fem hovedstadsamter samt tilskud til realiseringen af en længe tiltrængt modernisering af Haven.


Køb billet

ZOOTÅRNET

OPDAGELSER I 50 METERS HØJDE

Zootårnet er en af ZOOs ældste bygninger. Når du har kæmpet dig op ad de 182 trin, har du nået toppen af det 50 meter høje Zootårn. Her har du en skøn udsigt over Københavns tårne og tage og på en klar dag træder Øresundsbroen helt tydeligt frem. 

Det koster 10 kr. at få adgang til Zootårnet. Tårnet lukkes dog i tilfælde af dårligt vejr. 


HISTORIEN OM ZOOTÅRNET

Hvert år tager mere end 40.000 gæster turen op ad den snævre trappe til toppen af Zoologisk Haves Tårn for at nyde den storslåede udsigt over København. Sådan har det været hvert år, siden Tårnet blev indviet den 31. maj 1905. 

Mellem 4 og 5 mio. besøgende har således skuet ud over Hovedstaden fra Tårnets øverste platform, hvorfra man i klart vejr ser Øresundsbroen og den svenske kyst mod øst, Amager og helt til Stevns Klint mod syd og Roskilde mod vest. 

For de fleste Københavnere er Zootårnets karakteristiske profil en selvfølgelig del af Københavns skyline. Det kan i dag undre, at man for hundrede år siden tillod at opføre det knap 50 meter høje trætårn på toppen af Frederiksberg Bakke klods op ad Frederiksberg Slot. Men i Europa var tiden til udsigter. Adskillige udsigtspunkter og -tårne blev markeret eller opført. 

I 1904-05 blev Tårnet bygget. Tegnet af arkitekt Theodor Andreas Hirth og betalt af tømrermester Otto Arboe, mod at Haven gennem en særentré skulle afdrage anlægssummen i løbet af de følgende år. ZOOs direktør (1900-1910) Julius Schiøtt skriver i 1904 om placeringen:

"Naar man til Taarnets Plads har valgt Partiet mellem Svømmeparken og Roskildevejen, er det, fordi det er Havens højeste Punkt og saa nær op ad Slottet, at dette ikke kan betage den fri Udsigt. Endelig er Taarnet her synligt baade fra Roskildevejen og fra Frederiksberg Have og saaledes en kraftig Reklame".

- Julius Schiøtt, Direktør i ZOO (1900-1910)


Zootårnet blev fra starten en succes. Allerede det første år tog 56.570 gæster en tur i Tårnet til den øverste platform - 43,5 meter over Frederiksberg Bakke og dermed 70 meter over havet.    

KLIP FRA ARKIVERNE

FEMME FATALE PÅ KAMELRYG 1903

Den berømte franske danserinde, Cléo de Mérode, besøgte i 1903 København. Hun var en ægte femme fatale, beundret for sin skønhed og sine yndefulde bevægelser, og efter sigende havde hun en affære med selveste Kong Léopold II af Belgien. Her fik hun lov til at ride på en af kamelerne i Zoologisk Have.

SØELEFANTEN GOLIATH 1937

I 1937 fik ZOO besøg af den kæmpestore søelefant Goliath.

Den vejede 2,5 tons og åd 40 kg fisk om dagen.