Hop til hovedinhold

Støt ZOOs naturbevaringsarbejde

ZOO arbejder for dyr og natur både i Danmark og ude i verden. Din donation bidrager til arbejdet med naturbevarelse, biodiversitet, forskning og truede arter.

Naturbevarelsesprojekt, Pilanesberg nationalpark, næsehorn København ZOO

Donér et valgfrit beløb til ZOOs arbejde med verdens dyr

Grøn baggrund

Mere end 30 projekter for dyr og natur

ZOO arbejder med mere end 30 naturbevaringsprojekter. Nogle foregår tæt på ZOO, andre tusindvis af kilometer væk.

Arbejdet spænder fra opdræt og genudsætning af truede padder i Danmark til beskyttelse af næsehorn i Sydafrika. Fælles for projekterne er, at ZOO arbejder konkret med arter, levesteder og den viden, der skal til for at bevare dem.

Truede padder i danske vandhuller

Flere danske paddearter er under pres, fordi deres levesteder er blevet færre eller forringet.

ZOO opdrætter udvalgte padder og genudsætter dem i naturen. Samtidig følger vi bestandene for at se, hvordan de udvikler sig, og arbejder sammen med blandt andre lodsejere og myndigheder om at skabe bedre levesteder.

Næsehorn i Sydafrika

I Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika har ZOO siden 2008 deltaget i arbejdet med at beskytte næsehorn mod krybskytteri.

Indsatsen er en del af ZOOs internationale naturbevaringsarbejde, hvor faglig viden, overvågning og samarbejde med lokale partnere skal være med til at sikre truede arter og deres levesteder.

Se ZOOs naturbevaringsprojekter

Fra løvetamariner i Sydamerika og padder i Danmark til næsehorn i Afrika. Gå på opdagelse i nogle af de projekter, ZOO arbejder med.

Vores projekter

I ZOO arbejder vi intensivt med naturbevarelsesprojekter i hele verden. Hvilket projekt vil du læse om?

Derfor arbejder ZOO med naturbevarelse

Arter forsvinder, når deres levesteder bliver ødelagt, bestande bliver for små, eller dyr udsættes for blandt andet ulovlig handel og krybskytteri.

ZOO bidrager med zoologisk viden, forskning, avl, genudsætning og arbejde i felten. Vi samarbejder med forskere, myndigheder, andre zoologiske haver og lokale organisationer om de enkelte projekter.

Donationer er med til at støtte dette arbejde.

Skattefradrag for donationer

Fradragsberettigede donationer skal indberettes til Skattestyrelsen af den organisation, der modtager donationen. Du kan derfor ikke selv indberette donationen på din årsopgørelse.

Hvis du ønsker skattefradrag, skal ZOO have de nødvendige oplysninger til indberetningen.