Pantkopper i ZOO

Vi har indført pantkopper i ZOO
Men hvorfor har vi det?
I ZOO arbejder vi løbende på at reducere vores forbrug af engangsprodukter. Derfor har vi erstattet engangskopper til kaffe og andre drikke med pantkopper, der kan vaskes og bruges igen og igen.
For os er det vigtigt, at en ny løsning ikke bare ser mere bæredygtig ud, den skal reelt være et bedre valg for miljøet. Og her er genbrug helt afgørende.
Allerede i juli 2026 kunne vi se effekten i praksis. Her solgte vi 36.100 kopper kaffe i pantkopper, og 89,1 % af kopperne blev returneret. Det betyder, at titusindvis af engangskopper blev erstattet af kopper, der kan komme tilbage i kredsløbet og bruges igen.
Vi ved samtidig godt, at det for nogle gæster kan opleves som besværligt at skulle registrere sig for at få panten retur.

Den feedback tager vi alvorligt og har givet videre til vores leverandør som vi er løbende i dialog med om løsningen og mulighederne for at gøre den endnu bedre.
Heldigvis oplever vi, at løsningen fungerer godt for rigtig mange, og når man først har registreret sig én gang, er det nemmere næste gang.

Vi har valgt en løsning, som ikke kun findes i Zoologiske Have København. Samme pantsystem er også valgt til genbrugskopper i både Københavns og Frederiksberg Kommune. På den måde bliver pantkoppen en del af en større bevægelse mod mere genbrug og færre engangsprodukter.
Det kræver en lille ændring i vaner. Til gengæld kan koppen få mange ture rundt i stedet for kun én – når vi får den retur.



