Hop til hovedinhold

Støt ZOOs naturbevarelsesarbejde

Donér et valgfrit beløb til ZOOs arbejde med verdens dyr

Grøn baggrund

Involveret i naturbevarelsesprojekter i hele verden

Der er stadig flere udryddelsestruede dyrearter i verden, og uden indsatsen fra zoologiske haver ville endnu flere være truede.

Du kan støtte ZOOs arbejde med at redde truede dyr med et engangsbeløb eller gennem fast støtte.

I ZOO arbejder vi med over 30 forskellige projekter, der har fokus på naturbevarelse, biodiversitet, forskning og de truede dyrearter.

Projekterne strækker sig blandt andet fra padderne i de danske vådområder til den 65.000 hektar store Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika, hvor ZOO siden 2008 har arbejdet for at bekæmpe krybskytteri på næsehorn.

I Danmark arbejder vi på at fremme biodiversiteten i de danske skove i samarbejde med fremsynede lodsejere, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen og opdrætter og genudsætter udvalgte arter som f.eks. strandtudsen.

Lyst til at lære mere?

Gå på opdagelse i nogle af de naturbevarelsesprojekter, som ZOO bidrager til:

Derfor arbejder ZOO med naturbevarelse

Arter forsvinder, når deres levesteder bliver ødelagt, bestande bliver for små, eller dyr udsættes for blandt andet ulovlig handel og krybskytteri.

ZOO bidrager med zoologisk viden, forskning, avl, genudsætning og arbejde i felten. Vi samarbejder med forskere, myndigheder, andre zoologiske haver og lokale organisationer om de enkelte projekter.

Donationer er med til at støtte dette arbejde.

Skattefradrag for donationer

Fradragsberettigede donationer skal indberettes til Skattestyrelsen af den organisation, der modtager donationen. Du kan derfor ikke selv indberette donationen på din årsopgørelse.

Hvis du ønsker skattefradrag, skal ZOO have de nødvendige oplysninger til indberetningen.