o

Hvordan beriger ZOO?

Et nøglepunkt i ZOOs berigelsesprogram er, at dyrene skal kunne bruge en naturlig mængde tid på fødesøgning og fortæring. Tidligere var fodring af dyr i zoologiske haver meget lidt naturligt stimulerende; dyrene fik føden serveret, færdigtilberedt i skåle, selvom de i naturen bruger det meste af deres tid på at skaffe sig føden.

FORDRING

I dag fodres de forskellige arter på en sådan måde, at en stor del af deres naturlige fødeadfærd bliver tilgodeset. For eksempel fodres dyrene ikke på faste tidspunkter og ZOO undgår på den måde, at dyrene indstiller sig på rytmen og bliver rastløse lige før fodring. Føden i naturen dukker jo heller ikke op på faste tidspunkter.

Rovdyrene bliver fodret med kadavere (hele, døde dyr) i stedet for de traditionelle kødstykker. Tiden, der skal bruges på at æde kødet, forlænges naturligt af pels, hud, knogler og sener. Og samtidig medfølger en hel stribe af naturlig adfærd med brug af muskler og tænder samt den efterfølgende pelsrensning.

I ZOO får leoparderne serveret kadaver af f.eks. kaniner og geder. Karakalerne, der er eksperter i fuglefangst, får hængt døde høns op i elastikker, og løverne fodres jævnligt med hele heste og køer.

Fordelen for løverne er ikke kun, at løverne bliver tvunget til at bruge tid og evner på føden, men også at de dermed får bekræftet eller afprøvet deres indbyrdes rangforhold i selve kampen om føden. Dyrepasserne holder selvfølgelig øje med, at alle får, hvad de har brug for.

FØDESØGNING

De fleste planteæderes biologi er tilpasset til at bruge det meste af deres vågne tid på fødesøgning og fortæring. Nogle arter græsser over store områder hele dagen, mens andre æder blade og kviste i den tætte skov.

I ZOO kan du for eksempel se masser af grene med og uden blade ligge i anlæggene. Dyrene kan bruge meget tid med at æde både blade og bark. Desuden får planteæderne masser af lucerne og hø placeret i foderhække og hønet, der gør det muligt for eksempelvis giraffer og elefanter at finde deres føde i en naturlig højde.