o

Kunstneriske donationsplakater

Zoologisk Have har i mange år arbejdet aktivt med forskning og beskyttelse af vilde dyrearter både i Zoo og i den vilde natur. Du har nu muligheden for at støtte arbejdet og samtidig få en flot kunstplakat til væggen. 

Siden 2015 har Zoo, i forbindelse med indsamlingskampagner til fordel for de vilde og truede dyrearter, produceret kunstneriske støtteplakater, så alle nu har mulighed for at støtte projektet og få en tilføjelse til indretningen i hjemmet.

Hvert år udvælges et særligt projekt, der sættes fokus på - og i den forbindelse udvælges en kunstner, der får mulighed for at illustrere det enkelte dyr på sin egen udtryksfulde måde. 

Nedenfor kan du læse mere om de seneste års plakater og kunstnerne bag, ligesom du har mulighed for at købe kunstplakaterne og derved støtte arbejdet med at bevare de truede dyr i naturen. 

KUNSTPLAKAT 2017
Erik A. Frandsen - Elefant
Pris: 149 kr.* (60 kr. går ubeskåret til de vilde elefanter)


KUNSTPLAKAT 2016
John Kørner - Giraf 
Pris: 149 kr.* (60 kr. går til Zoos naturbevarende arbejde i Afrika)

KUNSTPLAKAT 2015
Michael Petersen - Næsehorn
Pris: 149 kr.* (60 kr. går til Zoos naturbevarende arbejde i Afrika)

Plakaterne måler 60x84 cm og kan købes i Zoos webshop eller i Zoobutikken.

*Ved køb på webshoppen betales desuden porto på 50 kr. 


Køb plakaterne

SAMPAK TILBUD

TO PLAKATER FOR 200 KR.

Som noget ganske særligt får du nu muligheden for at købe en sampak med plakaterne fra 2015 og 2016 til en samlet pris af 200 kr. Heraf går 120 kr. ubeskåret til de naturbevarende projekter i Afrika.

Køb sampak

Kunstplakat 2017

Elefanten er truet. Både den afrikanske og den asiatiske. For bare hundrede år siden var der over tre millioner afrikanske elefanter - i dag er der mindre end 400.000 tilbage. I 2017 bliver der samlet ind til forskningen, der skal sikre bevarelsen af de vilde elefanter. Projektet bliver gennemført af Zoo i Pilanesberg National Park i Sydafrika.

Erik A. Frandsen er autodidakt kunster født i Danmark i 1957, men har brugt en del af sine unge år i udlandet hvor han har arbejdet med forskellige kunstneriske udtryksformer. Erik A. Frandsen begyndte sin kuntsneriske løbebane i 1980'erne, hvor han blandt andet var med til at starte det kuntneriske fællesksab Værkstedet Værst og var også en del af bevægelsen De unge vilde i de tidlige 80'ere.

Når du køber årets kunstplakat støtter du samtidig Zoos arbejde med at bevare de vilde elefanter i Sydafrika.
Plakaten koster 149 kr. og heraf går de 60 kr. ubeskåret til det naturbevarende arbejde i Pilanesberg i Afrika.

Kunstplakat 2016

I 2016 blev der sat fokus på det kedelige faktum, at antallet af giraffer i Afrika er gået kraftigt tilbage de seneste årtier. På under 15 år er bestanden gået fra 140.000 individer til højst 80.000.
Den kendte danske kunster John Kørner malede i den forbindelse et smukt girafmotiv for at sætte fokus på problemstillingen.

John Kørner er kendt for sine farvestrålende billeder og har tidligere malet for blandt andet Tivoli, Skuespilhuset i København og Frederik d. VIII’s Palæ på Amalienborg.

John Kørner er uddannet på Kunstakadamiet i 1998 og er kendt for sine billeder, ofte i gule og violette nuancer. John Kørner har været med til at udsmykke Frederik d. VIII’s Palæ på Amalienborg og Skuespilhuset i København. John Kørner har desuden lavet udstillingen LIFE ATTACKS YOU på Brandts i Odense.

Kunstplakat 2015

I 2015 blev der samlet ind for at bevare de vilde næsehorn i Sydafrika, hvis bestand gennem de sidste år har været under et enormt pres. Pengene gik til antikrybskyttearbejde i Pilanesberg National Park.

Det var Zoos egen grafiker, Michael Petersen, der i 2015 stod bag plakaten til indsamlingskampagnen for næsehorn. 

Michael Petersen er født i 1955 og oprindelig uddannet dyrlæge. Efter endt uddannelse begyndte Michael på Skolen for Brugskunst, i dag kendt som Danmarks Designskole. Michael har udstillet grafik, skulpturer og malerier og har flere gange været optaget på Charlottenborgs Forårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling. I dag arbejder Michael Petersen med formidlende grafik i Zoologisk Have. Mange års arbejde med klar og kommunikerende illustration af dyr og natur har bevirket, at Michael har udviklet en særlig farvesikker og udtryksfuld stil; naturalistisk – men ved nærmere eftersyn en splintret mosaik af farvede former.

DET GÅR PENGENE TIL

Når du køber en af Zoos kunstplakater støttet du samtidig det vigtige naturbevarende arbejde, som Zoo er involveret i. For hver plakat, der bliver solgt, går 60 kr. ubeskåret til de vilde elefanter. 
Du kan læse mere om forskningsprojektet her og se hvad din støtte går til. 

Læs mere

HISTORISKE ZOOPLAKATER

Zoo har mange års plakattradition bag sig og de historiske design er populære den dag i dag. Du kan sikkert genkende nogle af motiverne. En del af plakaterne er genoptrykt og forhandles i Zoobutikken, hvor du også kan finde rammer, der passer til. En samling af de originale Zooplakater er i dag udstillet på Nivaagaards Malerisamling - du kan læse meget mere om den historiske tradition her. 

Læs mere