ramme

Biologisk værksted 3 (Bio 3)

ramme

Har du interesse for at undervise med levende dyr og effekter fra dyr? Så er et kørekort til Biologisk Værksted 3 (Bio 3) med garanti noget for dig. Her finder du praktisk information om Bio 3 samt information om hvordan du erhverver dig et kørekort.


Formålet med Bio 3

Formålet med Biologisk Værksted 3 er, at det bliver anvendt som et supplement til arbejdet på skolen eller institutionen eller sammen med ZOOs øvrige pædagogiske tilbud. 

Brugen af Biologisk Værksted 3 er henvendt børnehaver, skoler, SFO'er og institutioner for børn og unge med fysisk og psykisk handicap. Med et kørekort til Biologisk Værksted 3 får du som pædagog eller lærer mulighed for selv at undervise i Skoletjenestens Bio 3-lokale.


Booking af Bio 3

Ring ind og book tid på 72 200 259 mellem 9.30 og 12.30, eller skriv en mail på undervisning@zoo.dk

Tiderne i Bio 3 er kl. 10-11.15, kl. 11.25-12.35 samt kl. 13-15.

Hvis du mangler inspiration til din tur i ZOO, så kontakt os endelig.

Hvis du ikke har anvendt Bio 3 inden for 1 år, skal du huske at meddele dyrepasseren dette ved ankomst samt ved booking af lokalet.

Hvis du ikke har anvendt Bio 3 i mere end 3 år, skal du aftale tid til en genopfriskning af dit kørekort. Dette gøres ved at skrive en mail til Julis Suhr på jus@zoo.dk


Nyhedsbrev

Tilmeld dig Bio 3's nyhedsbrev HER, hvor du også kan læse tidligere nyhedsbreve. 


Håndteringsvideoer

Her kan du finde håndteringsvideoer for dyrene i Bio 3. Det er en god idé at se videoerne inden du kommer til Bio 3 med din gruppe. Hvis du har spørgsmål i forhold til håndtering eller andet, så spørg endelig dyrepasserne.


Temakasser

Her kan du søge inspiration til brugen af temakasserne i Bio 3.


Erhvervelse af kørekort til Bio 3 

Et kørekort til Bio 3 erhverves via et dagskursus og indebærer, at man bliver fortrolig med dyr i Bio 3 og faciliteter i ZOO.

Dagskurset er tilrettelagt som et pædagogisk grundkursus i anvendelsen af dyr og faciliteter der er til stede i Bio 3-lokalet. Formålet med kurset er, at deltagerne får redskaber med hjem til at planlægge og udvikle deres egne forløb i ZOO og hjemme, samt at deltagerne bliver bevidste om deres egen rolle i forhold til håndtering og formidling af dyr.


Derudover byder kurset på:

  • Faglig diskussion om børns brug af og erfaringer med levende dyr
  • Gennemgang af Biologisk Værksted 3 med henblik på rummets og Zoos anvendelsesmuligheder
  • Praktisk og teoretisk gennemgang af de dyr, der kan bruges i Biologisk Værksted 3.

Alle kursusdeltagere får efter kursets afslutning tildelt et ”kørekort”, der giver adgang til på egen hånd at undervise i Biologisk Værksted 3. Det er gratis at bruge lokalet, men der kræves adgangsbillet eller institutionskort til ZOO.


Praktiske oplysninger 

Kursusdage i skoleåret 2019/2020:

01.11.2019 og 17.04.2020


Målgruppe

Pædagoger, pædagogmedhjælpere og lærere, der selv ønsker at undervise i Skoletjenesten Zoos Bio 3-lokale. Særligt velegnet til børnehaver, indskoling, SFO'er og institutioner for børn og unge med fysisk og psykisk handicap.


Maks antal deltagere

12 personer

 
Pris

Heldagsarrangement inkl. forplejning: 1.195 kr

 
Tilmelding og yderligere information

Tilmelding og yderligere information kan opnås ved at skrive en mail til Julia Suhr på jus@zoo.dk

ramme