næsehorn

Støt verdens dyr

støt dyr

Støt ZOO

Der er stadig flere udryddelsestruede dyrearter i verden, og uden indsatsen fra zoologiske haver ville endnu flere være truede. Du kan hjælpe med at redde de truede dyr ved at blive ZOO-ambassadør. Så støtter du nemlig ZOOs mange naturbevarelsesprojekter med et engangsbeløb.

Som ZOO-ambassadør eller ved at donere et valgfrit beløb er du ikke kun med til at passe på én dyreart – men dyr og natur i hele verden. I ZOO arbejder vi nemlig med over 30 forskellige projekter, der har fokus på naturbevarelse, biodiversitet, forskning og de truede dyrearter.

Projekterne strækker sig fra padderne i de danske vådområder til blandt andet den 65.000 hektar store nationalpark i Pilanesberg i Sydafrika, hvor ZOO siden 2008 har arbejdet for at bekæmpe krybskytteri på næsehorn.

I Danmark arbejder vi på at fremme biodiversiteten i de danske skove i samarbejde med fremsynede lodsejere, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen og opdrætter og genudsætter udvalgte arter som f.eks. strandtudsen.

 

Gør én, du holder af, til ZOO-ambassadør

Når du støtter ZOOs naturbevarelsesprojekter med et engangsbeløb, modtager du et flot ambassadørbevis. Det er helt op til dig, hvilket af de udvalgte dyr, der skal pryde dit bevis, hvor der også står ambassadørens navn. Beviset er oplagt som gaveidé eller til at hænge op derhjemme.

Donér et valgfrit beløb

Støt ZOOs vigtige projekter i hele verden med et valgfrit beløb.

 

(OBS: Du kan indrapportere donationer til SKAT. Læs mere her)

 

Køb et Zookort

Du kan også købe et Zookort og blive medlem af ZOO. Du får fri adgang til ZOO året rundt, og Zookortet giver dig adgang til en lang række fordele og nye oplevelser, der bider sig fast med tænder og næb. Du er samtidig med til at redde truede dyr i hele verden.

gylden løveabe

Sponsor


Med et sponsorat i ZOO, kan I være med til at sikre fremdrift og tage ansvar. I ZOO passer vi nemlig på dyrene ved at passe på naturen.

isbjørn

ARV


Du kan lade dit engagement for dyrene og naturen omkring os gå i arv. Ved at oprette et testamente, der betænker ZOO og vores daglige arbejde for dyr og naturbevarelse, er du også med til at bevare den klode, vi giver videre til kommende generationer.