Hunleopard sendt til Tjekkiet for at fortsætte avlen

13. august 2021

Fredag blev ZOOs unge hunleopard sendt af sted til den tjekkiske zoologiske have Olomouc. Her skal hun introduceres til en ung hanleopard og indgå i det vigtige globale avlssamarbejde, der skal sikre en levedygtig bestand af leoparder i fangenskab og i naturen.   Den anden leopard i kuldet fra sidste år – en han – er der desværre ikke blevet plads til, og han er derfor blevet aflivet. Zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen forklarer her baggrunden for, hvordan det afgøres, hvilke dyr, der bliver udvalgt til at føre arten videre:   ”Det er spændende og utroligt meningsfyldt, når vi kan sende en ung leopard ud i Europa og dermed give vores bidrag til, at leopardbestanden også består om 20-30 år. Men det vil desværre også ofte være sådan, at der kun er plads til at holde et vist antal leoparder i de ca. 50 europæiske zoologiske haver, der er godkendt til at forvalte bestanden. Her er det helt afgørende for bestandens videre besvarelse, at pladsen bliver optaget af avlsdygtige dyr, og da hannen ikke passer ind i nogle af de europæiske anlæg, og da vi ikke kan have ham gående hos os længere, er han blevet aflivet. Uanset at der ligger mange gode og rationelle argumenter bag sådan en beslutning, er det aldrig sjovt at være nødsaget til at aflive en rask leopard. Men vi er forpligtiget til at varetage og fremtidssikre den samlede bestand af leoparder – og i det regnestykke er vi tvunget til at træffe nogle hårde beslutninger en gang imellem.”   Mads Frost Bertelsen er klar over, at en aflivning giver anledning til mange spørgsmål hos ZOOs gæster, og han appellerer derfor til, at gæsterne bruger et øjeblik på at læse svarene på de ofte stillede spørgsmål længere nede på siden.   ZOOs bestand af leoparder består nu af en han og en hun, der fortsat er ZOOs avlspar.   Læs svarene på de oftest stillede spørgsmål her:   HVAD ER DER SKET MED DE TO UNGE LEOPARDER? De to unge leoparder (en hun og en han) er nu halvandet år gamle. I naturen ville de i 12-14 måneders-alderen forlade deres mor for at leve for sig selv. Fredag blev hunnen sendt til den tjekkiske zoologiske have Olomouc. Her skal hun danne et nyt avlspar sammen med en 4-årig hanleopard. Hannen passer desværre ikke ind i nogle af de europæiske anlæg, og da vi ikke kan have ham gående hos os længere, er han blevet aflivet.   HVEM BESLUTTER, AT HANNEN SKAL AFLIVES? Beslutningen om at aflive hannen bliver taget i samarbejde med den europæiske artskoordinator for amurleoparder, der sidder i Berlin Zoo. Avlskoordinatoren sætter allerede ved fødslen af leoparderne ind med at finde den rette zoo til at aftage ungerne, når de ikke længere kan gå sammen med deres forældre. I dette tilfælde er der således fundet et nyt hjem til hunnen, men ikke til hannen.   LEOPARDER ER ET STÆRKT TRUET DYR – HVORDAN KAN I AFLIVE EN SUND HAN? Det er helt rigtigt, at amurleoparder er truede i naturen (der findes færre end 100 i naturen og IUCN lister den som kritisk truet), og ikke mindst derfor er der god grund til at forvalte dem vi har i fangenskab med stor omhu, seriøsitet og fremsynethed. Det kan lyde ulogisk, at sunde dyr må lade livet, men på sigt kan det meget vel ende med, at den globale bestand af leoparder i fangenskab skal sikre, at der også findes amurleoparder i naturen i fremtiden. I vores samarbejde med de øvrige zoologiske haver er det derfor helt afgørende, at vi har en optimal bestand af leoparder fordelt i de zoologiske haver. Det gælder rent genetisk, hvor de bedste og stærkeste gener skal danne grundlag for fremtidige generationer af leoparder. Og det gælder mere lavpraktisk, hvor pladsen i de zoologiske haver skal optages af den mest optimale sammensætning af hanner og hunner. En han, der enten ikke er egnet til at avle på grund af nært slægtskab med hunnerne, eller en han med knap så stærke gener, må således ikke optage plads for en han med de rette gener. Det kan lyde hårdt, men i det fri sørger naturen for den selektion, i de zoologiske haver er det vores ansvar. Det betyder ikke, at vi er glade for at aflive en leopard, der ikke bliver plads til, men vi er glade for, at de leoparder vi har, yngler så gode og stærke unger, at hunnen fremadrettet kan bidrage til artens fortsatte beståen. Der findes i øjeblikket 111 amurleoparder i europæiske zoologiske haver og i alt 218 på gobalt plan.   HVORFOR LADER I LEOPARDER YNGLE, NÅR I RISIKERER AT AFLIVE UNGERNE EFTERFØLGENDE? For det første er det som nævnt helt afgørende at sikre en fortsat sund og levedygtig bestand af leoparder fordelt over zoologiske haver i hele verden. Samtidig har det også vist sig ved mange dyrearter, at sætter man avlen ’på pause’ ved at kastrere en han eller give hunnen p-piller, kan det være meget svært – og i nogle tilfælde umuligt – at genstarte avlen. På den måde vil leoparder i fangenskab, der ikke yngler, udgøre en blindgyde i det vigtige arbejde med at bevare arten. Endelig – og mindst lige så vigtigt med dyrevelfærd for øje – er selve yngelplejen, der udgør en meget stor del af dyrenes naturlige adfærd. Forældreadfærden, som leoparderne bruger 24 timer i døgnet på gennem et helt år, er dermed helt afgørende for, at vi kan give dem en meningsfuld og udfordrende hverdag. Så hvis vi forhindrer leoparder i at få unger, nedsætter vi deres velfærd markant for at undgå at komme i en situation, hvor vi er nødt til at aflive de dyr, der ikke kan afsættes til andre zoologiske haver. Det er også værd at bemærke, at i eksempelvis et løvekuld i naturen vil kun én unge ud af fire overleve til 2-årsalderen, mens det hos leoparder vil være én unge ud af et kuld på to til tre unger. I zoologiske haver spiller den naturlige selektion ikke så stor en rolle, når trusler som sult, tørst, sygdom m.m. er reduceret væsentligt. Derfor vil de rovdyr, der trives og yngler godt i zoologiske haver, ofte ende med at have langt flere levedygtige unger i 2-årsalderen, end de har naturen. Vores opgave er i samarbejde med avlskoordinatorerne at få dem afsat til andre zoologiske haver og i nogle tilfælde at aflive dem, der ikke er egnede til at føre avlen videre.   HVORFOR KAN MAN IKKE SÆTTE LEOPARDERNE UD I NATUREN? For alle arter, der skal genudsættes i naturen, ligger der et stort og langvarigt arbejde bag – både i forberedelserne og i forvaltningen af genudsættelsen. Blandt mange udfordringer er bl.a. at finde uberørte naturområder, der ikke er fragmenteret af infrastruktur eller finde områder, hvor dyrene ikke generer lokalbefolkningen - fx ved at æde deres afgrøder eller husdyr). I forhold til amurleoparderne har det gennem flere år været forsøgt at oprette et genudsætningsprojekt i den russiske del af Amurregionen. Tiden indtil nu har været brugt til at udvælge individer, som var egnet til udsætning rent genetisk og morphologisk. Planen er, at genetisk velegnede individer flyttes til reservatet Primorski Krai, hvor der er oprettet et meget stort naturreservat, som dyrene skal leve i så vildt som muligt. Indtil videre er et par sat ud i reservatet, og meningen er, at her skal de blive, mens deres afkom udsættes i den vilde natur langs kysten af Amurregionen. Amurleoparderne fra ZOO er endnu ikke udvalgt til at bidrage til denne del af programmet.   HVAD SKER DER MED DEN AFLIVEDE LEOPARD? Der tages vigtige prøver til forskning: øjne, hjerne, hjerte indgår i større projekter.

todo: tilføj alt tekst