Navngivning af dyr

Navngivning af dyr i Zoologisk Have København har et rent praktisk formål. Dyrepassere og dyrlæger har ved flere arter (typisk pattedyr) behov for at navngive dyrene, dels for at skelne dem fra hinanden, og dels for at kunne håndtere dem i den daglige træning og forvaltning. 

Derudover benytter ZOOs formidlere og kommunikationsansatte dyrenes navne i kommunikationen med gæster og presse. Det gælder primært individer fra de markante og mest populære dyrearter, der fylder meget i de daglige fortællinger fra Zoologisk Have. 

Navnepolitikken skal både respektere ZOOs officielle natursyn og levne plads til en tidssvarende gæstevendt kommunikation i Haven (speaks) og på SoMe og i pressen. Et afgørende og retningsvisende hjørneflag i navnepolitikken er, at navnene ikke må bidrage til en menneskeliggørelse af dyrene (antropomorfisme). 

Navngivning finder primært anvendelse på dyr, der forventes at have et langt liv i ZOO. Fx kan avlshannen hos løverne navngives, mens løveungerne, der skal videre til andre zoologiske haver, som udgangspunkt ikke navngives. 

Uanset hvilken dyreart, der navngives, skal følgende kriterier altid overholdes: 

• Navnet må ikke give anledning til antropomorfisme. Det må derfor ikke være et menneskenavn eller relatere til dyr kendt fra film, litteratur eller anden fiktion 
• Dyret skal kun have ét navn. 
• Dyret skal ikke have kælenavn(e) ud over sit rigtige navn. 

• Navnet skal være mundret og nemt at udtale. 
• Navnet skal bestå af max. tre stavelser. 
• Navnet skal adskille sig tydeligt fra andre dyrenavne i flokken/gruppen. 
• Navnet bør tage udgangspunkt i artens geografi, habitat, zoologi og/eller kulturhistorie. 
• Navnet må ikke have en stødende betydning på andre sprog.