o

Kom tæt på pungdyrene

Er du vild med dyr, og kunne du tænke dig en anderledes og særlig oplevelse i Zoo, så er dette arrangement lige noget for dig.

 

Sig go’ morgen til de tasmanske pungdyr

Det er en unik oplevelse at komme i Zoo før åbningstid, hvor du oplever den særlige ro, der er i Haven, når dyrene vågner. Og nu kan du komme med på en morgentur gennem Zoos tasmanske område.

Få et indblik i dyrepassernes arbejde, og kom helt tæt på dyrene. Hør om vombat, tasmanske djævle, wallaby og kæmpekænguru. Bliv klogere på deres anatomi og de specielle kendetegn ved de forskellige arter. Vidste du for eksempel, at Zoo er det eneste sted udenfor Australien, hvor Tasmanske djævle har ynglet? Det, og meget mere, lærer du om, når dyrepasserne fortæller spændende og sjove historier fra deres arbejde med dyrene.

 

”Det var bare så godt. Fantastisk oplevelse at komme helt tæt på de søde skønne dyr. Glæder mig til jeres næste arrangement.”

Carin Nielsen – deltager i "Tæt på de tasmanske pungdyr"

 

Når du bliver sluppet af dyrepasseren og forhåbentlig har haft en stor oplevelse tæt på de tasmanske pungdyr, så har du mulighed for, på egen hånd, at gå ud og opleve nogle af Havens andre fascinerende dyr med din nye viden i bagagen.

Praktisk info:

Pris: DKK 650 per person

Tid: kl. 8.45-10.00

Mødested: indgangen

Aldersgrænse for deltagelse: minimum 12 år

Entré til Zoo er inkluderet i prisen

 

Find vej til Zoo

Zoologisk Have ligger centralt placeret på toppen af Valby Bakke, med flere muligheder for offentlig transport lige i nærheden. Kommer du i bil, er der parkeringspladser i området og Frederiksberg Kommune tilbyder to timers gratis parkering. Du kan læse mere om parkeringsforhold og transport til Zoo her

 

”Det var et super godt arrangement. Glimrende formidler og dejlige dyr, som man ellers ikke lige kommer ind på livet af.”

Inge Jøndrup – deltager i arrangementet ”Tæt på de tasmanske pungdyr”


Køb billet

MØD PINGVINERNE

Har du lyst til at lære mere om Havens pingviner, og høre dyrepasseren fortælle om sit arbejde, samtidig med du får muligheden for selv at være med til at fodre pingvinerne, så er "Mød pingvinerne" noget for dig. 

Læs mere