o

Mød pingvinerne

Få et særligt indblik i dyrepassernes arbejde og lær om pingvinernes kost og foderplan, når I sammen gør fisk klar til pingvinerne i Zoos foderkøkken. Du lærer om pingvinerne, når dyrepasseren fortæller spændende og sjove historier fra arbejdet og dagligdagen med dyrene og bagefter er du med til at håndfodre dem i anlægget.

"Fantastisk oplevelse i Zoo. Det var en meget kompetent dyrepasser der stod for arrangementet - han var 110% på fra sekundet han hentede os ved indgangen, og han fortalte information og historier om dyrene vi passerede på vej ned til pingvinerne. Han var meget engageret og slet ikke fortravlet. Vi håber meget at få mulighed for at købe billetter til lignende arrangementer i Zoo."

Maria Holmegaard Kisbye, gæst ved pingvinmøde

Der er kun plads til fire personer til en fodring, hvilket gør det til en nær og ganske særlig oplevelse.
Det er vigtigt at du ikke er dårligt gående, samt at du har praktiske, lukkede sko på. Husk også praktisk tøj, der gerne må blive vådt og snavset.

Praktisk info:

For private

Hvornår: se kalender for ledige datoer
Tid: kl. 9.00-10.00
Pris: DKK 525 per person
Medlemspris: DKK 500 per person
Alder: minimumsalder er 12 år

For grupper/virksomheder

Hvornår: Efter aftale
Tid: Kl. 9.00-10.00
Antal: 1-4 personer (Man skal være fyldt 12 år)
Pris: DKK 2.000 inklusive moms

Bemærk! Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer i programmet.

"Det var alt i alt et fantastisk arrangement med en meget kompetent og engageret dyrepasser. Man følte sig virkelig som en "del af teamet", og en-til-en oplevelsen med alle de søde pingviner var absolut unik. Jeg kunne simpelthen komme hver morgen."

Anne-Louise Sommer, deltager i 'mød pingvinerne'


Læs her hvis du er interesseret i andre oplevelser tæt på dyrene.


Kontakt og booking

KOM HELT TÆT PÅ GIRAFFEN

Vil du være med til at fodre girafferne før Zoo åbner dørene for publikum, så er mødet med girafferne noget for dig. Lær om arbejdet med girafferne og hør en masse gode historier. 
Læs mere om 'mød giraffen' her.

Læs mere og køb billet

TIGERTRÆNING

En vigtig del af dyrepassernes daglige arbejde er at træne og berige dyrene. Du har nu muligheden for at overvære en tigertræning og samtidig lære meget mere om hvorfor, det er så vigtigt fx at træne tigerne til at kunne få taget blodprøver. 
Læs mere om arrangementet og køb billet til tigertræning her.

Læs mere om tigertræning

TÆT PÅ ELEFANTER

Kom med til en morgenrundvisning i elefanthuset og hør om arbejdet med de store dyr. En del af turen går om til baggangen, hvor du får lov at se hvordan dyrepasseren træner elefanten. Har du lyst, kan du blive resten af dagen og opleve Zoo på egen hånd.

Læs mere og køb billet