ramme

Gyldne løveaber i Brasilien

ramme

Siden 1996 har ZOO doneret penge, bistået med zoologisk vejledning og deltaget i et avlsprogram, der skal redde løveaben fra at uddø i naturen. Projektet er en succes, men fremtiden er usikker.


Zoologisk Have har siden 1998, i samarbejde med den brasilianske stat, støttet den løbende overvågning af gyldne løveaber i Poço das Antas Biological Reserve nord for Rio de Janeiro. På baggrund af Zoolgisk Haves støtte har man kunnet opretholde en intensiv overvågning af de grupper af løveaber, der er radiomærket, og som danner basis for den forskning, der foregår i området. I 2008 udvidede Zoologisk Have denne støtte til også at omfatte overvågningen af de translokerede grupper af gyldne løveaber i Uniao Biological Reserve nord for Poço das Antas.

Da den hidtidige sponsor trak sig tilbage, står ZOO nu derfor for finansieringen af den løbende overvågning i reservatet. Aftalen blev underskrevet i sommeren 2008, og overvågningen blev derefter genoptaget efter to års pause.

ZOO er desuden medlem af den internationale styringsgruppe (ICCM), der rådgiver den brasilianske stat om bevarelsesforanstaltninger for de fire arter af løveaber i den atlantiske regnskov.


Primater på sukkerafvænning

Dyrepasserne er jævnligt på kurser i udlandet, og læring herfra smitter af på den daglige drift i Zoo. Ny viden har blandt andet påvirket, at primaterne i Zoo derfor har været på sukkerafvænning. Dyrepasserne har i mange måneder arbejdet med at udfase frugt fra foderet, da man har fundet ud af at frugt indeholder meget sukker, som er skidt for primaternes helbred og adfærd.

ramme