Et møde, konference, middagsselskab eller julefrokost? Uanset lejligheden danner ZOO en unik ramme om jeres næste arrangement. Vi har en vifte af lokaler, både til møde og selskaber - fra stilren arkitektur til klassiske, højloftede rum med plads til selskaber fra 20 til 270 personer.
Madkastellet, der er kendt for prisvindende madløsninger med kant, står bag komfurerne i ZOO og kokkererer til arrangementer og i Havens tre restauranter. Alt er baseret på gode råvarer, og køkkenet tager altid højde for individuelle behov og ønsker.
Kombinér dit næste arrangement eller møde med en guidet tur rundt i Haven eller et besøg bag kulisserne, og få en oplevelse I sent vil glemme.
Flere af Havens lokaler kan sammenlægges, så der er plads til større arrangementer, møder og konferencer. Kontakt os på booking@zoo.dk for at høre mere om mulighederne.
Bemærk, at ZOOs lokaler ikke kan lejes uden forplejning.