ramme

Job, elever og studerende

ramme

Vil du arbejde hos Zoologisk Have kan du på denne side holde øje med ledige stillinger. ZOO tilbyder forskellige praktikforløb for dyrepasserelever i grundforløb og virksomhedspraktik for biologistuderende. ZOO udbyder ligeledes elevpladser og mulighed for at skrive speciale, virksomheds- eller bachelorprojekt i ZOOs videnskabelige afdeling.

Ledige stillinger i København ZOO

© e-Recruitment by HR-Skyen
ramme
Praktik

Praktikforløb for dyrepasserelever i grundforløb

Er du under uddannelse som dyrepasser og ønsker at komme i kortere praktikforløb (virksomhedsforlagt undervisning) i Zoologisk Have på Frederiksberg, skal du kontakte din studievejleder.

ZOO modtager kun praktikanter, der er henvist gennem erhvervsskolerne og ikke via direkte kontakt til os.


Virksomhedspraktik for biologistuderende

Er du biologistuderende, kan du efter aftale med universitetet søge om at komme i virksomhedspraktik i ZOO. Praktikperiodens varighed og placering fastsættes af universitetet, men kan foregå enten på halv tid (20 timer per uge) eller fuld tid (37 timer per uge). Du vil indgå som en del af ZOOs videnskabelige personale og være tilknyttet Den Videnskabelige Afdeling.


Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne vil typisk være relateret til ZOOs omfattende arbejde med naturbevarelse, herunder opgaver med international og europæisk avlssamarbejde.

Konkret vil arbejdsopgaverne kunne omfatte dataverifikation og sammenligning af internationale dyreregistreringer i forbindelse med de stambøger, der er en del af avlssamarbejdet, samt registrering af den europæiske bestand af chimpanser holdt i zoologiske haver.

ZOO har plads til en praktikant per praktikperiode. Send en kort ansøgning samt eksamensudskrift og CV på mail til Mikkel Stelvig mst@zoo.dk:


Praktik for folkeskoleelever

ZOO har desværre ikke mulighed for at tilbyde praktikforløb for folkeskoleelever.

ramme
Elevpladser

ZOO modtager tømrer-, væksthusgartner- og kokkeelever. Det er ligeledes muligt at blive dyrepasserelev. Nedenfor kan du læse mere om ledige elevpladser og hvilke krav, ZOO stiller til sine elever. 


Tømrerelev, væksthusgartnerelev og kokkeelev

Når ZOO har ledige elevpladser på disse områder opslås de på denne side. Vent derfor med at sende din ansøgning, indtil de ledige elevpladser opslåes, da vi desværre ikke har mulighed for at gemme din ansøgning. ZOO har plads til en elev inden for hvert område, så det er ikke hvert år, vi søger elever.  


Forventninger til tømrer-, væksthusgartner- og kokkeelever i Zoologisk Have: 

  • Du har gennemført og bestået grundforløbet på din uddannelse
  • Du kan tage hele dit praktikforløb i ZOO
  • Du er en moden person med gode skolekundskaber, herunder engelsk
  • Du er fleksibel, forandringsparat og innovativ
  • Du er ambitiøs og har lyst til en fremtid i en branche, der i øjeblikket er i stor udvikling
  • Du har disciplin og ordenssans, er punktlig, samarbejdsvillig og lærenem 
  • Du er serviceminded i forhold til Havens gæster, herunder motiveret for dialog.


Dyrepasserelev 

Dyrepasseruddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor man veksler mellem skoleophold og praktikophold i en virksomhed. Uddannelsen varer knap 4 år.

I ZOO i København uddanner vi dyrepasserelever med speciale i zoologiske anlæg. Yderligere oplysninger om uddannelsen fås hos Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug.

Som dyrepasserelev i ZOO kommer man igennem samtlige dyregrupper i Haven. Ledige elevpladser opslås på ZOOs hjemmeside, hvor du også finder de fornødne oplysninger omkring ansøgningsfrister, uddannelsesperioder og kontaktpersoner.

Vent venligst med at sende din ansøgning, til de ledige elevpladser slås op på zoo.dk. Vi har desværre ikke har mulighed for at gemme din ansøgning.


Forventninger til dyrepasserelever i Zoologisk Have:

  • Du har gennemført og bestået grundforløbet på dyrepasseruddannelsen
  • Du er en moden person med gode skolekundskaber, herunder engelsk
  • Du er fleksibel, forandringsparat og innovativ
  • Du er ambitiøs og har lyst til en fremtid i en branche, der i øjeblikket er i stor udvikling
  • Du har disciplin og ordenssans, er punktlig, samarbejdsvillig og lærenem
  • Det forventes, at du er fysisk egnet til et job som dyrepasser
  • Du er serviceminded i forhold til Havens gæster, herunder motiveret for dialog og speak.
ramme
ramme