Info om Zookortdage


Lørdag d. 28. november og søndag d. 29. november afholdes der Zookortdage i ZOO. Zookortdagene afvikles på vanlig vis, og du kan tage en gæst med gratis på dit Zookort. Vi holder tal på gæsterne og måler hele dagen gæstetrykket og sikrer et godt flow gennem Haven. Hvis vi, mod forventning, vurderer, at gæsteflowet er for tæt, forbeholder vi os retten til at lukke (midlertidigt) for adgangen til ZOO. Vi vil oplyse om dette, og der vil gå ansatte ved køen for at informere nærmere, hvis det skulle blive nødvendigt. Haven har åbent til kl. 20 lørdag og kl. 18 søndag, så det vil være muligt at ankomme senere og undgå det største pres på Indgangen. Restauranterne holder åbent i ZOOs åbningstid, så der vil være rig mulighed for et aftensmåltid.

Der skulle have været afviklet Zookortdage i weekenden den 19.-20. september, men for at undgå, at alt for mange kom i ZOO samme dag, kan du som Zookortholder nu frit vælge, hvilken dag, du vil medtage en ven frem til og med den 27. november. Du må endda medbringe to gæster gratis på dit Zookort – enten to venner på samme dag, eller en ven på to forskellige dage:

  • Zookortweekenden den 19. og 20. september er aflyst, men vi holder stadig åbent til kl. 20 begge dage
  • I stedet kan du i perioden fra den 18. september til og med 27. november selv vælge hvilken som helst dag, hvor du tager to gæster med gratis i ZOO

    Eller
  • Du kan vælge at tage i ZOO to gange i perioden og begge gange medbringe én ven gratis

Alt, du behøver at gøre, er følgende:

  • Tag en eller to venner under armen og mød op i ZOO
  • Benyt indgangen for Zookortholdere
  • Indgangspersonalet scanner dit Zookort (enten fysisk kort eller i ZOOs app) og noterer, om du har en eller to venner med
  • Hvis du kun har én ven med, kan du komme igen en anden dag i perioden og få én ven gratis med der også


Bemærk følgende vigtige datoer og betingelser:

  • Tilbuddet kan benyttes i perioden fra den 18. september til og med den 27. november 2020
  • Tilbuddet gælder alle gyldige Zookort (barn, voksen, pensionist), der er oprettet senest den 20. september 2020
  • Næste planlagte Zookortdag er lørdag den 28. november og søndag den 29. november, som afvikles på vanlig vis
  • Vær obs. på at dit Zookort skal være aktivt på dagen, du ønsker at benytte dig af Zookortdagen