ramme

Guidet tur

ramme

Holder man møde i ZOO, kan mødedeltagerne frit gå en tur i ZOO i Havens åbningstid. I har dog også mulighed for at komme med en Zoomedarbejder rundt på en guidet tur. Her vil I kunne høre historier, som de færreste kender til, samt komme med bag kulisserne. Vi tør godt garantere, at I tager fra ZOO med ny viden og mange opdagelser rigere.

ramme
Kommunikation i dyrenes verden

Dyr kommunikerer – ligesom mennesker – på mange forskellige måder. Det kan være alt fra dyrets fysiske størrelse, farve, lyd eller lugt, som dyrene bruger til at sende signaler til artsfæller og ikke-artsfæller. Kombineret med et spændende indblik i dyrs sociale adfærd får I mulighed for at reflektere over jeres egne kommunikationsevner. For hvad betyder de signaler, man sender? Og hvad kan man tage med sig om gruppedynamik og flokmentalitet ved at høre om dyrs rollefordeling, hierarki og ekstreme floktilpasninger?

Varighed: 45-120 minutter

Hvor: Ude i Haven

Pris: Kr. 250,- pr. person inkl. moms

Minimumspris: Kr. 3.800,- inkl. moms

ZOO og verdensmålene

Gør verdensmålene mere håndgribelige, når en Zoomedarbejder tager jer med hen til forskellige dyr, der har særligt stor gavn af, at vi tager verdensmålene seriøst. I vil opdage, hvordan man som enkeltperson eller virksomhed kan bidrage til at sikre en bedre fremtid for dyr og deres levesteder ved at ændre selv små vaner og ved at overveje sine handlinger en ekstra gang. Yderligere giver vi et indblik i, hvordan Zoologisk Have som virksomhed bruger verdensmålene som en aktiv del af Havens virke og arbejde i felten.

Varighed: 45-120 minutter

Hvor: Ude i Haven

Pris: Kr. 250,- pr. person inkl. moms

Minimumspris: Kr. 3.800,- inkl. moms

ZOO og verdensmålene
Bag kulisserne i ZOO

Kom med en tur ind de steder, der normalt er lukket for Havens gæster. I kan blandt andet få lov til at komme med ind i Foderkøkkenet, der er et centralt organ for hverdagen i ZOO, besøge Dyrlægeklinikken, Gartneriet eller flere af dyrestaldene. I får mulighed for at komme helt tæt på flere forskellige arbejdsgruppers hverdag i ZOO.

Varighed: 45-120 minutter

Hvor: Ude i Haven

Pris: Kr. 250,- pr. person inkl. moms

Minimumspris: Kr. 3.800,- inkl. moms

Go'morgen ZOO

Start morgenen med en tur rundt i ZOO før Havens ordinære åbningstid. I får mulighed for at opleve morgenrutinerne i ZOO på nært hold samt opleve den særlige blanding af ro og travlhed, der er i ZOO lige inden åbningstid. I kommer med rundt på en tur til forskellige morgenfriske dyr, alt imens dyrepasserne er ved at give dem dagens første foder.

Varighed: 45-120 minutter

Hvor: Ude i Haven

Pris: Kr. 250,- pr. person inkl. moms

Minimumspris: Kr. 3.800,- inkl. moms

Go'morgen ZOO
En tur rundt i Asien

Få opdateret jeres viden om de fascinerende pandaer, der charmerer sig ind på alt og alle i ZOO. I vil kunne få svar på alle jeres spørgsmål samt få en grundig introduktion til dyrene og det gennemarbejde anlæg, de bor i. Foruden de spiseglade pandaer går turen forbi flere andre af Asiens imponerende dyr såsom elefanter og tigre.    

Varighed: 45-120 minutter

Hvor: Ude i Haven

Pris: Kr. 250,- pr. person inkl. moms

Minimumspris: Kr. 3.800,- inkl. moms

ramme
Kontakt os
ramme