ramme

Gruppeaktivitet

ramme

Vi udbyder en række forskellige aktiviteter for større og mindre grupper, der både underholder og giver indhold til refleksion og eftertanke. Vores mission er at give vores begejstring videre til jer ved at lade jer komme helt tæt på, så alle sanser aktiveres og kommer i spil. 

ramme
Kend dine grænser med kryb og kravl

Lær jeres grænser at kende som gruppe og forstå vigtigheden af at respektere, at I hver især har forskellige grænser. Vi hjælper jer med at udforske disse grænser i trygge rammer, og muligvis rykke lidt ved dem. Vi dykker blandt andet ned i processen med at gå fra ”ikke at turde” til ”at turde”, og I lærer at håndtere flere forskellige dyr på dyrenes præmisser.

Obs! Mødet med dyrene er for mange en overvældende oplevelse, og derfor respekterer vi altid deltagernes individuelle grænser. Det anbefales ikke at deltage, hvis man er ramt af fobi.

Varighed: 45-60 minutter

Hvor: Undervisningslokale i ZOO

Pris: Kr. 225,- pr. person inkl. moms

Minimumspris: 5.500,- inkl. moms

Brug dine sanser med kryb og kravl

Aktiver jeres sanser med alverdens dyr, der kribler og krabler. Under kyndig vejledning af en zoomedarbejder får I mulighed for at håndtere kryb og kravl lige fra kakerlakker til slanger. I fællesskab kan I blandt andet konstatere, at en slange ikke er slimet, som mange går og tror.  

Obs! Mødet med dyrene er for mange en overvældende oplevelse, og derfor respekterer vi altid deltagernes individuelle grænser. Det anbefales ikke at deltage, hvis man er ramt af fobi.

Varighed: 45-60 minutter

Hvor: Undervisningslokale i ZOO

Pris: Kr. 225,- pr. person inkl. moms

Minimumspris: 5.500,- inkl. moms

Brug dine sanser med kryb og kravl
Den store quiz om dyr

Find ud af hvem af jer, der ved mest om dyrene i ZOO? Eller bliv klogere og opdag fascinerende facts om dyr og deres historie i ZOO. En zoomedarbejder tager jer med på en quiz rundt i Haven. Her vil I få stillet spørgsmål undervejs, som løses i mindre grupper. Quizzen er en god måde at strække ben på samt få talt med hinanden på en anden måde. Vi garanterer, at I også får ny og sjov viden direkte fra dyrenes verden.      

Varighed: 45-60 minutter

Hvor: Ude i Haven

Pris: Kr. 225,- pr. person inkl. moms

Minimumspris: 5.500,- inkl. moms

Få verdensmålene til at leve

Synes I, at det er svært at gennemskue, hvordan jeres virksomhed skal gribe arbejdet med verdensmålene an? I denne aktivitet får I via aktiv deltagelse et indblik i, hvordan verdensmålene kan bruges som et vigtigt redskab til at sikre et mangfoldigt dyreliv i fremtiden, og hvordan verdensmålene kan tale ind i en virksomheds DNA ved at tænke hele købskæden igennem.

Varighed: 45-60 minutter

Hvor: ved et dyreanlæg i Haven

Pris: Kr. 225,- pr. person inkl. moms

Minimumspris: 5.500,- inkl. moms

Få verdensmålene til at leve
ramme
Kontakt os
ramme