o

Læs seneste nyheder om Vari

Her på siden kan du læse alle de artikler der er skrevet om Vari

Læs mere

Facts om Vari

Vægt / Højde / Levealder / osv..

Læs mere

Nyheder


onsdag 01.06-2016

Første variunge i Zoo

For første gang i Zoo, har de sort/hvide varilemurer fået en unge. Arten er kritisk truet i naturen grundet svind af levesteder og jagt, så det er rigtig glædeligt, at der nu er kommet et nyt individ til avlssamarbejdet. Se video med dyrepasseren, der viser ungen frem her.
Læs mere

Se video

Facts om Vari


Navn: Vari

Videnskabeligt navn: Varecia variegatus variegatus

Vægt: 3-5 kg

Højde: 51-60 cm (Halelængde: 56-65 cm)

Levealder: 15-20 år

Drægtighed: 100 dage

Antal unger: 1-3 unger

Fødselsvægt: 100 gram

Kønsmoden: 2-3 år

Føde: Blade og frugt

Art: Pattedyr

Varien hører til lemurgruppen og er den største af alle lemurer. Lemurer findes kun på Madagaskar og er dyr, som ikke har noget sidestykke andre steder i verden. Varien findes i to farveudgaver: En rød/sort samt en hvid/sort. Disse farveudgaver tilhører hver sin underart.

Varien tilhører sin egen lemurgruppe, fordi dens udseende og adfærd adskiller sig fra andre lemurers. Varien er skumringsaktiv, har en meget kort drægtighedsperiode, og ungerne, der fødes i en rede, bæres i munden. De andre lemurer er normalt dagaktive og bærer deres unger på ryggen. 

Dagen tilbringes i en rede, som varien har bygget i træerne. Om aftenen tager varien ud på fouragering i trækronerne. Om morgenen solbader varien med udstrakte arme og ben, inden den igen går til ro i reden. Varierne lever i famliegrupper på 3-5 individer, og deres dybe kald kan tit høres i en lydserie langt ud over regnskoven trækroner.