o

Læs seneste nyheder om Tasmansk pungdjævel

Her på siden kan du læse alle de artikler der er skrevet om Tasmansk pungdjævel

Læs mere

Facts om Tasmansk pungdjævel

Vægt / Højde / Levealder / osv..

Læs mere

Nyheder




torsdag 08.06-2017

Djævleunger chippet

To tasmanske djævleunger har i dag været til kort sundhedstjek og chipning hos dyrlægen. Ungerne er født i december 2016, hvor de ikke var meget større end riskorn. Efter fødslen suger de sig fast i dievorten, og er nu fem måneder senere vokset så store, at de ikke længere kan være i pungen. 
Zoologisk Have København er det eneste sted udenfor Australien, der har haft held med at yngle med djævlene. Ungerne her er således tredje generation i Zoo efter det lykkedes at få de første par til at yngle i 2013.
 
Læs mere

Se video
onsdag 18.01-2017

Djævle flytter hjemmefra

Som et led i det australske Devil Ambassador Program har Zoo i løbet af de første tre måneder af 2017 flyttet seks pungdjævle til tre andre europæiske zoologiske haver. Duisburg Zoo i Tyskland, Planckendael Zoo og Pairi Daiza Zoo begge i Belgien er dermed de første til at modtage københavnske pungdjævle efter aftalen, som blev indgået med det australske avlsprogram i april 2016.
Samtidig har Zoo haft stor succes med at opdrætte pungdjævle til at erstatte dem, som bliver sendt videre ud i Europa. I dette forår har tre hunpungdjævle unger i pungen. Vi har set tre unger hos den ene af hunnerne, og de to øvrige hunner, som også har unger, bærer hver på mindst to unger i pungen.
Australierne har samtidigt accepteret at sende to nye hanner til København i løbet af foråret, så avlen kan fortsætte uden problemer. De nye hanner kommer fra en park nær Sydney kaldet” Devils Ark”.
Læs mere
onsdag 05.10-2016

10 år med tasmanske djævle

6. april 2006 ankom to par pungdjævle til København Zoo, der indtil da ikke havde haft djævle fra Tasmanien siden 1870. Det ene af parrene er en gave fra det australske avlsprogram til Prins Christian. Behovet for fire djævle var indlysende, da der ikke var nogen andre djævle uden for Australien på det tidspunkt. En hel del yngleadfærd og parringer fandt sted, men ingen af de to første hunner fik unger, som overlevede. De første fire djævle døde alle, da de var 7½ år, af problemer affødt af deres høje alder.
I oktober 2012 sendte den tasmanske regering  yderligere to par djævle som en erstatningsgave for de to par, der altså ikke havde ynglet. Ankomsten af disse nye djævle var begyndelsen på en ny æra. De ankom på det rigtige tidspunkt af året til at kunne få en glat overgang til livet på den nordlige halvkugle. I den første ynglesæson fra december 2012 til april 2013 blev begge hunner parret og fik unger. Dette er den første dokumenterede undfangelse og fødsel af pungdjævle uden for Australien.
Fra 2013 til 2016 har Zoo opdrættet 12 pungdjævle. De importerede par fra 2012 er stadig ved godt helbred, og sammen med resten af bestanden udgør djævlene nu i alt otte par.
I den nærmeste fremtid skal Zoo levere pungdjævle til de europæiske zoologiske haver, der bliver godkendt af de australske myndigheder. København Zoo modtager sideløbende flere pungdjævle fra Australien og kan dermed fortsætte opdræt og udstilling af hunner med unger.
Læs mere
onsdag 10.02-2016

Djævleunger i pungen

Dyrepasseren har for nylig givet de tre nye tasmanske djævleunger et kort overordnet helbredstjek. Da ungerne blev født i uge 40, var de på størrelse med et ukogt riskorn.
Nu er de snart store nok til at slippe dievorterne og bevæge sig helt ud af pungen. Der er to hunner og en han, og djævleflokken tæller nu i alt 16 individer. Du kan opleve ungerne i Zoos Tasmanien til foråret. Få i mellemtiden et smugkig her:
Læs mere

Se video

Facts om Tasmansk pungdjævel


Navn: Tasmansk pungdjævel

Videnskabeligt navn: Sarcopilus Harrisii

Vægt: 4 - 11 kg. Hanner: gennemsnit 8 kg., hunner: gennemsnit 6 kg

Højde: Længde: 58,5 - 80 cm (Halelængde: 23 - 30 cm)

Levealder: I naturen max. 5 år, i fangenskab op til 8 år

Drægtighed: Fosterudvikling 15-21 dage, udvikling i pung 90 dage

Antal unger: 40, men kun 2 - 4 overlever

Fødselsvægt: ca. 0,2 gram

Kønsmoden: 1 - 2 år gammel

Føde: Primært ådsler af får, wallabies, kaniner og wombats men kan jage pattedyr, fugle og krybdyr. Ikke en effektiv jæger; dræber primært svækkede dyr.

Art: Pattedyr

Frygtindgydende navn

Den tasmanske pungdjævel har fået sit navn af europæerne. Blandt de tidlige kolonister havde den ry for at være blodtørstig og arrig og historier om pungdjævle der slog hele fåreflokke ihjel var ikke ualmindelige. Den sorte farve og de karakteristiske skrig, som pungdjævle udstøder, når de æder i flok, har nok heller ikke hjulpet deres image. Pungdjævlen har store, kraftige tænder, som den ofte viser til andre pungdjævle. Dette syn skal skræmme rivaler væk fra føden, men har nok også skræmt en del mennesker, selvom pungdjævlen er helt ufarlig og i det hele taget sjældent jager levende bytte.

Kampen om dievorterne

Når den tasmanske hunpungdjævel kommer i brunst, udsender hun dufte, som tiltrækker hannerne i området. Hannerne slås ofte voldsomt og vinderen af kampene udvælges af hunnen. Hunnen bliver i brunstperioden mindre aggressiv. Den udvalgte han udnytter dette til at overmande hunnen og trækker hende – med et fast bid i nakken – ned i hendes hule hvor de parrer sig flere gange om dagen over en periode på 3-4 dage. Hannen vogter indgangen til hulen mod andre hanner og sørger samtidig for, at hunnen ikke forlader den. Når brunstperioden er ovre, vender hunnen tilbage til sin normale tilstand og fordriver straks hannen fra hulen.

Herefter er hunnen drægtig i ca. 20 dage. Hun føder 25-40 fostre, der hver vejer omkring 0,2 gram og er mindre end en lillefingernegl. Hun stiller sig på stive bagben og med sænket forkrop og føder i en krampelignede tilstand fostrene sammen med en mængde slim. Slimen danner et spor fra kønsåbningen ned i pungen, som har åbningen vendt bagud. Fostrene følger slimsporet og bliver på denne måde ledt direkte ned i pungen. Kun 3-4 fostre sætter sig fast på dievorterne, resten går til. Ungerne sidder

fastvokset til dievorterne de første 90 dage og forlader pungen, når de er omkring 105 dage gamle.Tasmansk pungdjævel

Biologi

Den tasmanske pungdjævel er i naturen nataktiv og bruger dagen på at sove. Den er primært ådselsæder og er en ineffektiv jæger. Således angriber den ikke store, aktive byttedyr, men kan jage svage, sårede eller nyfødte dyr.

Pungdjævle har et bid, der er lige så kraftigt som en schæferhunds. Sagt på en anden måde – en 10 kg. tung pungdjævel har et bid svarende til en hund på 40 kg. Pungdjævlene opbygger en stor muskelmasse omkring hoved og halsregion – dette område kan udgøre 25 % af dyrets samlede vægt. Pungdjævle har store, kraftige tænder, der er gode til at flænse og flå kød fra hinanden. Knogler knuses med de bagerste tænder, men for at få et ben eller et kranie så langt ind i munden, skal pungdjævlen kunne åbne gabet gevaldigt. En pungdjævel er i stand til at åbne munden 90 grader. Det normale for rovdyr er 60 grader. Et ådsel ædes fuldstændigt med hud, kød og knogler. 

Pungdjævle er ikke sociale dyr men lever alene, bortset fra når de har unger. De er ikke meget for at dele et ådsel, men lugten tiltrækker ofte flere djævle. Pungdjævle har veludviklede knurhår både foran og bagpå hovedet. Disse knurhår hjælper pungdjævlene til at placere sig rundt om et ådsel, så de er udenfor ”bid-rækkevidde” af hinanden. Derudover bruger djævlene en række bidske lyde til at afgøre, hvem der får den bedste spiseplads. Lydene varierer fra en slags hakkende hoste og knurren til højfrekvente skrig.