o

Læs seneste nyheder om Vestafrikansk krokodille

Her på siden kan du læse alle de artikler der er skrevet om Vestafrikansk krokodille

Læs mere

Facts om Vestafrikansk krokodille

Vægt / Højde / Levealder / osv..

Læs mere

Nyheder


onsdag 15.03-2017

Ny krokodille i Zoo

Den nye krokodille i Zoo har overstået karantæneperioden og er netop lukket ud i anlægget. De to krokodiller skal nu introduceres til hinanden helt i deres eget tempo. I den første periode er de adskilt af et trådhegn, og når dyrepasserne vurderer, at den nye krokodille føler sig tryg i anlægget, bliver hegnet fjernet. Begge krokodiller er hunner, så det er svært på forhånd at sige, om den ene vil underkaste sig den anden.
 
Den nye krokodille er først blevet kønstestet i forbindelse med flytningen fra karantænestalden. En kønstest kræver nemlig, at de indre kønsorganer bliver undersøgt, hvilket kun kan lade sig gøre, når krokodillen er delvist bedøvet. Dyrepassere og dyrlæger havde håbet, at krokodillen var en han, så der kunne komme gang i avlen, men det må altså vente til et senere tidspunkt.
 
I videoen fortæller dyrepasser Martin, hvordan man flytter en krokodille, der ikke kan fuldbedøves på samme måde som pattedyrene. Og nederst på siden kan du læse mere om, hvordan den nye krokodille har indført noget helt nyt i krokodilleanlægget, nemlig krokodilletræning. En disciplin der kræver meget stor tålmodighed.
Læs mere

Se video

Facts om Vestafrikansk krokodille


Navn: Vestafrikansk krokodille

Videnskabeligt navn: Crocodylus niloticus

Vægt: Op til 1.000 kg

Højde: Op til 5 meter (oprindeligt blev nilkrokodillen op til 7 meter, disse individer er i dag alle udryddet)

Levealder: 50 - 70 år

Drægtighed: 3 måneder

Antal unger: 40 - 50 æg

Fødselsvægt: Æg: 7 - 9 cm lange, nyklækkede unger: 20 - 30 cm lange

Kønsmoden: ca. 20 år (over 3 meter lang)

Føde: Unge individer: Insekter og padder. Større individer: Fisk, krybdyr, pattedyr og fugle.

Art: Krybdyr

Æder kun én gang om ugen

Krokodiller er længe om at fordøje deres føde. Nogle dage har krokodillen ædt et meget stort bytte som fx en antilope, og så går der lang tid, før krokodillen igen går på jagt. Har den fået fat i en gnu, kan der gå en måned. Hvis det er små fisk, fordøjes de hurtigere, og krokodillen er sulten igen i løbet af et døgn. I Zoologisk Have følges krokodillernes naturlige ædelyst, og tit får de kun føde én gang om ugen.Nilkrokodille

Biologi

Krokodiller er en stor gruppe krybdyr, der er opdelt i ægte krokodiller, alligatorer, kaimaner og gavialer. Alligatorerne har en meget bred snude, der nærmest går i ét med hovedet, mens gavialerne har en snude, der mere minder om et næb. Nilkrokodillen hører til de ægte krokodiller, og dens snude kan opfattes som en mellemting mellem gavialernes og alligatorernes snuder.

Krokodiller er usædvanligt godt tilpasset deres levevis. Allerede for 90 millioner år siden eksisterede der krokodiller, og de har ikke siden ændret sig meget i form eller funktion. De er således eksempler på en art, der fra starten var en succes.

Nilkrokodillen opholder sig om natten i vandet, hvor den jager sin føde. Dagen tilbringer den som oftest på flodbredden eller i græsset. Har krokodillen det for varmt, åbner den munden, så fordampningen fra mundens slimhinder køler den ned. Hvis det bliver for varmt, fortrækker krokodillen ind i skyggen eller ned i vandet.

Nilkrokodillen har en unik yngelpleje. Efter parringen graver hunnen en rede i flodbrinken, hvor æggene lægges ca. en halv meter nede. Reden dækkes til med sand og dødt plantemateriale, og i de næste tre måneder vogter hunnen over reden. Enhver fjende jages væk fra reden. Når æggene er tæt på at klækkes, udstøder ungerne kvækkende lyde. Lyden tiltrækker hunnen, som graver ungerne op. Herefter kravler ungerne op på hunnens næse og ryg, og hun transporterer dem ned til floden. Her kommer de i "børnehave", da alle hunkrokodillerne i området beskytter deres fælles afkom. Når hunnen svømmer ud for at fouragere, følger ungerne ikke med - de venter i "børnehaven". Efter en måned kan ungerne klare sig selv, men først når de er ca. 7 år, er de så store, at de ikke er i fare for at blive ædt af et rovdyr.

Krokodilleskole

Hvordan træner man et dyr, der ikke er til fals for godbidder – og som max spiser to gange om ugen? Zoos krybdyrpassere har taget udfordringen op.

Af zoolog Payana Henriksen

En 43-årig krokodille er ankommet fra Køln Zoo og skal efter endt karantæne lukkes sammen med Zoos hunkrokodille i Tropezoo. I forbindelse med flytningen og det sidste helbredstjek bliver den også kønstjekket, for vi ved faktisk ikke, om der er tale om en han eller en hun. Den eneste måde at kønsteste en krokodille på er ved at undersøge dens indvendige kønsorganer. Det kan være en stressende procedure for krokodillen, så derfor venter vi, til dyrlægerne alligevel skal have fat i den.

Krokodilletræning

Som noget nyt skal Zoos dyrepassere i gang med at træne både den gamle og ny ankomne krokodille, og det er ikke helt ligetil. Historisk set har der ikke været tradition for at træne krybdyr. Men ligesom med andre dyregrupper, som pattedyr og fugle, letter det den daglige drift for dyrepasserne og velfærden for dyrene, hvis dyrene trænes til at samarbejde.

Første skridt i træningen er, at krokodillen skal lære at reagere på sit navn ved at blive forstærket, hver gang den hører navnet. I virkeligheden er det ikke anderledes, end når f.eks. en hund skal lære sit navn. Dyret lærer at forbinde lyden af sit navn med noget positivt, i hundens tilfælde ros, kæl eller godbidder. Krokodillen får en klump kød, hver gang den hører sit navn. På den måde lærer den at forbinde lyden af sit navn med noget rart og vil søge mod lyden. Langsomt øges kriteriet til, at krokodillen først får sin belønning, når den kommer helt hen til dyrepasseren.

Næste skridt er, at target-træne krokodillerne. Her lærer de at følge en bambuspind, som er gul i den ene ende. Krokodillen fra Køln er allerede godt i gang med denne træning. Ved at træne krokodillerne til at kunne følge et objekt, vil dyrepasserne lettere kunne arbejde med og omgås krokodillerne. Dvs., at man vil kunne flytte krokodillerne fra en ende af anlægget til en anden uden brug af tvang, når der f.eks. skal gøres rent.

Krokodiller er ikke problemløsende

Selvom krokodillerne trænes og bliver mere tillidsfulde, betyder det ikke, at dyrepasserne går ind til dem. Af sikkerhedsmæssige årsager foregår al træning med et gitter imellem dyrepasser og krokodiller.

Det er vigtigt som dyrepasser at tilpasse sin træning til den enkelte art, da forskellige arter har forskellige fysiologiske og mentale begrænsninger, som man skal være opmærksom på for at opnå en effektiv træning. Krokodiller er ikke abstrakte tænkere. De er ikke problemløsende, som f.eks. hunden er det. En træningsvant hund vil, når den præsenteres for en ny opgave (f.eks. kommandoen dæk), tilbyde en forskellig adfærd (den prøver at sitte, give pote osv.) for at løse opgaven og få sin belønning. Eftersom krokodiller ikke er problemløsende, gælder det i stedet om at få forstærket adfærd, som krokodillen allerede udfører, i stedet for at få den til at tilbyde ny adfærd. Når krokodillen f.eks. skal lære at følge et target, vil den først have lært sit navn. Herefter vil target præsenteres samtidig med, at dyrepasseren siger navnet. På den måde lærer krokodillen at forbinde først sit navn med mad, derefter target med mad. Nu kan man så arbejde med, at krokodillen skal bevæge sig mod target for at få sin belønning.

Ikke til fals for godbidder

En stor begrænsning i træningen af krokodiller er, at de har langsom fordøjelse og dermed kun får mad et par gange om ugen. Desuden kan man ikke få krokodillen til at arbejde for små godbidder. Når krokodillen får sin belønning bliver kødstykker kastet ned i vandet til den. Små stykker kød er svære at ”fange” i vandet, hvilket gør det vanskeligt at belønne krokodillen, der herefter hurtigt mister interessen for træningen. Så der bruges i stedet store stykker kød, hvilket betyder, at krokodillen hurtigt bliver mæt. Krokodillerne bliver derfor kun trænet to gange om ugen og ved hver træningsgang bruges omkring seks stykker kød. Indlæring af en adfærd tager dermed længere tid end for arter med hurtig fordøjelse.