o

Facts om Tamhest


Navn: Tamhest

Videnskabeligt navn: Equus caballus

Vægt: Vildhesten 350 kg. Falabellaen 100 kg, Shire-hesten op til 1.200 kg.

Højde: Skulderhøjde: Vildhest 120 cm. Den mindste race, Falabellaen, 75 cm. Den største, Shire-hesten, 190 cm.

Levealder: Op til 40 år

Drægtighed: 340 dage

Antal unger: 1 føl (undertiden 2)

Fødselsvægt: 30 kg

Kønsmoden: 2-4 år

Føde: Alle former for græs og til tider blade og bark

Art: Pattedyr

Alle husdyr stammer oprindeligt fra vildtlevende arter. Det første husdyr, mennesket tæmmede, var hunden. For over 12.000 år siden domesticeredes ulven, og med tiden opstod hunden. Senere kom andre dyr til, og i de seneste år har vi tæmmet mindre dyr som kæledyr. For eksempel kom hamsteren til de skandinaviske lande som kæledyr i 1930'erne.

Gennem målrettet avl har man med udgangspunkt i vildformerne fremavlet typer med særlige egenskaber, som passede til menneskets behov. Først og fremmest har man satset på dyr, der var tillidsfulde over for mennesker, når man skulle vælge avlsdyr. På den måde fik man fremavlet typer, der var velegnede som husdyr eller kæledyr. Derudover har man udvalgt dyr med særlig stor mælkeproduktion, uldproduktion eller stærke dyr, alt efter hvad man ville bruge de pågældende dyr til.
Ofte har den målrettede avl medført en markant ændring i dyrenes udseende, men trods den store ændring har dyrene bevaret størstedelen af deres naturlige adfærdsmønster. Om adfærden så kommer til udtryk eller ej, er et spørgsmål om de forhold, dyrene går under. Fx kan en høne ikke støvbade, hvis ikke der er noget sand eller grus at udføre adfærden i. Men trangen til at støvbade er alligevel til stede, og det er så op til os mennesker at give dyrene de rette omgivelser, så de kan udføre mest mulig naturlig adfærd. 

Man skelner mellem tre vildhesteracer: Steppetarpanen, skovtarpanen og Przewalski- hesten. De to første uddøde i 1800-tallet, og kun den sidstnævnte er nulevende. Der findes 700 individer af denne race fordelt i 70 zoologiske haver. Desuden er der udsat bestande i Frankrig, Ukraine og Gobi-ørkenen. Alle nulevende hesteracer nedstammer fra disse tre vildhesteracer.

Der hersker tvivl om, hvor og hvornår de første heste blev tæmmet. Nogle mener, at det skete i Kina og Lilleasien for 6.000 år siden, andre at det skete i Rusland for 5.000 år siden. De heste, Columbus medbragte, blev sluppet løs på prærierne, hvor de klarede sig godt og efterfølgende blev indfanget og tæmmet af indianerne. Indianerne brugte hesten som ridedyr.

I Europa blev hesten i begyndelsen udelukkende brugt som kød og skinddyr. Senere blev den brugt som ride- og trækdyr. I dag anvendes hesten i Danmark udelukkende som dressurhest, springhest eller trav/galophest.

I dag findes der omkring 70 millioner heste på verdensplan, heraf ca. 100.000 i Danmark. Der findes over 500 hesteracer, fordelt på lette rideheste (varmblodede), tungere arbejdsheste (koldblodede) og ponyer. Der findes to danske racer: Frederiksborg-hesten og den jyske hest.

TRÆN DIN HEST

Vidste du, at din hest kan trænes til at gå på balancebom og vippe? Og at du kan få den til stå helt stille, mens du tjekker øjne, ører og tænder? I Zoologisk Have København træner dyrepasserne jævnligt med hestene, og her kan de med en enkelt håndbevægelse få hesten til at gå slalom, balancere og endda ligge ned på siden. Men husk, der ligger mange timers træning bag.

Dyrepasserne Maria, Krisser, Ann og Nikolaj fortæller:

”Vi bruger mange timer med hestene, før vi når til det punkt, hvor de kan rulle om på ryggen eller gå baglæns ned fra vippen.”

Det vigtigste redskab i træningen er tålmodighed, og det man kalder ’positiv forstærkning’.

”Positiv forstærkning går kort sagt ud på at belønne hesten med godbidder, når den gør det rigtige, og aldrig straffe den. Hvis hesten ikke har forstået kommandoen, får den bare ikke sin godbid, og så må man prøve igen, indtil det lykkes” forklarer dyrepasserne.

Ligesom mange af de andre dyr i Zoologisk Have træner man hestene for at aktivere dem og for at kunne holde øje med deres sundhed og trivsel. Et tæt tillidsbånd mellem dyr og dyrepasser betyder nemlig, at dyrepasserne kan få lov at kigge på tænder, øjne og ører, mens dyret står helt stille. Det gælder både hos chimpanser, tigre, flodheste, elefanter – og heste. Og for hestenes vedkommende betyder træningen også, at de bliver holdt i god form:

”Når hesten balancerer på vippen, bliver dens rygmuskler styrket. Samtidig får den en langt bedre forståelse af, at bagbenene og bagkroppen ikke bare er et vedhæng, der følger med forkroppen,” forklarer Krisser. 

Her i videoen kan du se ponyen, der træner på vippe: