o

Læs seneste nyheder om Brun bjørn

Her på siden kan du læse alle de artikler der er skrevet om Brun bjørn

Læs mere

Facts om Brun bjørn

Vægt / Højde / Levealder / osv..

Læs mere

Nyheder


torsdag 27.04-2017

Brunbjørne sammen igen

De to brunbjørne er lukket sammen igen efter et par års adskilelse. Hunnen har det seneste halvandet år gået sammen med de tre unger, mens hannen har gået for sig selv i naboanlægget. I april blev de tre unger sendt videre til en fransk zoo, og hannen og hunnen kan derfor lukkes sammen igen. De to bjørne har taget godt imod hinanden, og forventningen er, at de i løbet af foråret parrer sig og får endnu et kuld unger.
Læs mere
tirsdag 20.09-2016

Bjørneunger på ny platform

Bjørneungerne er helt vilde med deres nye udkigsplatform, der udover at give dem mulighed for at klatre i højden også fungerer glimrende som skyggetag på varme dage.
Se dem bestige platformen her.
Læs mere

Se video
onsdag 13.04-2016

Bjørneunger i tumleleg

I øjeblikket kan du være heldig at se brunbjørneungerne i fuld tumleleg. Alting bliver klatret på, rullet over og bidt i. Udover at være sjov, er legen med til at forberede ungerne til voksenlivet. De vil også efterligne deres mors adfærd som en øvelse i bl.a. at søge føde.
Se med i videoen her, hvor det både er en stor træstamme og en hængende gren ungernes leg går ud over.
Læs mere

Se video
mandag 21.03-2016

Brunbjørneunger ude for første gang

De tre brunbjørneunger var en kort tur ude i forårssolen. Ungerne (der er født d. 1/1-16) opholder sig i hulen det meste af døgnet sammen med moren men nød de nye omgivelser i anlægget.
Læs mere

Se video

Facts om Brun bjørn


Navn: Brun bjørn

Videnskabeligt navn: Ursus arctos

Vægt: 150-250 kg

Højde: 200-300 cm

Levealder: 30-35 år

Drægtighed: 7-8 måneder

Antal unger: 1-4 unger

Fødselsvægt: 300-400 gram

Kønsmoden: 3 år

Føde: Rødder, bær, nødder, fisk, insekter, snegle, gnavere, ådsler og honning

Art: Pattedyr

Æder alt

Den brune bjørn er en typisk omnivor - et altædende dyr. Den har både tænder til at skære kød med og tænder til at knuse planteføde med. Den brune bjørn fisker, graver efter rødder, piller efter bær, gnaver ådsler, fanger små gnavere og flækker træer for at finde honning. Bjørnens menu er kort sagt meget varieret, og i nationalparker i Nordamerika kan man endog opleve brune bjørne tømme skraldespande og tigge godbidder hos turisterne. 

Biologi

En særlig race af den brune bjørn, Kodiakbjørnen, er et af de største landlevende rovdyr, der findes. Når den rejser sig på bagbenene, måler en stor han mere end 3,5 meter – næsten dobbelt højde af en fuldvoksen mand! Som regel undgår bjørnen mennesker og er kun farlig, når den føler sig truet eller skal forsvare sine unger.

Den brune bjørn lever alene og mødes kun med artsfæller, når den skal parre sig, eller når hunnen har følgeskab af sine unger. Hunnen føder ungerne i en hule og bliver der flere måneder for at die og passe ungerne. Ungerne kommer ud af hulen, når de er tre måneder gamle og er de næste to år sammen med hunnen. Det er hunnen, der lærer ungerne at lede efter føde. Det er ikke medfødt for en brun bjørn at kunne fange fisk eller vende sten efter myrer, og ungerne er derfor afhængige af at tage ved lære af hunnen.