o

Læs seneste nyheder om Sabelantilope

Her på siden kan du læse alle de artikler der er skrevet om Sabelantilope

Læs mere

Facts om Sabelantilope

Vægt / Højde / Levealder / osv..

Læs mere

Nyheder




onsdag 08.03-2017

Nyfødt sabelantilope

En nyfødt sabelantilope bidrager med vigtige gener til den europæiske bestand. Sabelantilopen er en hun og blev født på mindre end 20 minutter sidst på eftermiddagen tirsdag.
 
Dyrepasser Linda Hiort var netop ved at lukke de sidste savannedyr ind i stalden tirsdag eftermiddag, da sabelantilopen gik i fødsel. Fødslerne foregår ofte om aftenen eller natten og kan strække sig over længere tid, men da Linda efter en runde blandt zebraerne vendte tilbage til stalden, var kalven allerede født.
Moren er rutineret, når det gælder fødsler, så hun sørgede for at slikke ungen ren og lod den efterfølgende putte sig i høet. I naturen ligger sabelantiloperne gemt i det høje græs de første uger, og da de stort set er lugtfri, tiltrækker de ikke rovdyr. Derfor er det også helt naturligt for hunnen at forlade stalden for at gå udenfor, da hun er helt tryg ved at lade kalven blive liggende i høet. Dyrepassere og dyrlæge kunne derfor onsdag morgen gå ind til kalven og tjekke dens køn, give den et øremærke, en chip under huden og et generelt sundhedstjek.
 
Kalven er vigtig for det europæsike avlssamarbejde, og den vil om et års tid skulle videre til en anden zoo for at sprede generne yderligere. Kalvens far kom fra Rusland til København Zoo for et par år siden, og hans gener vil med den nyfødte kalv dermed begynde deres vandring gennem Europa.
 
Kalven forventes at blive lukket ud på Savannen blandt zebraer, giraffer, næsehorn og impaler lige før påske.
Læs mere

Se video

Facts om Sabelantilope


Navn: Sabelantilope

Videnskabeligt navn: Hippotragus niger

Vægt: Hanner: 200-270 kg, hunner: 190-230 kg

Højde: Længde: Hanner: 210-255 cm, hunner: 190-230 cm. Skulderhøjde: Hanner: 127- 143 cm, hunner: 117-135 cm

Levealder: 17-20 år

Drægtighed: 9 måneder

Antal unger: 1 kalv

Fødselsvægt: 12-15 kg

Kønsmoden: 2½-3 år

Føde: Mellemhøjt græs samt blade.

Art: Pattedyr

Sabelantilopen er en af Afrikas største antiloper. Den har fået sit navn efter de sabelformede horn, der hos hannen kan blive op til 1½ meter lange. Begge køn bærer horn. Sabelantilopens krop er kort og benene meget lange. Ørerne er meget store og hvide i øretragten. Bugen og spejlet er hvidt, også hovedet er hvidt med en sort maske, der får hornene til at se længere ud. Sabelantilopen har desuden en kraftig manke ned ad nakken. Pelsfarven er hos hunnerne mørkebrun, og de dominerende hanner er sorte på ryggen. Sabelantiloper lever i familiegrupper bestående af en tyr og flere køer med deres kalve.