Vari


Facts om Vari


Navn: Vari

Videnskabeligt navn: Varecia variegatus variegatus

Vægt: 3-5 kg

Højde: 51-60 cm (Halelængde: 56-65 cm)

Levealder: 15-20 år

Drægtighed: 100 dage

Antal unger: 1-3 unger

Fødselsvægt: 100 gram

Kønsmoden: 2-3 år

Føde: Blade og frugt

Art: Pattedyr

Varien hører til lemurgruppen og er den største af alle lemurer. Lemurer findes kun på Madagaskar og er dyr, som ikke har noget sidestykke andre steder i verden. Varien findes i to farveudgaver: En rød/sort samt en hvid/sort. Disse farveudgaver tilhører hver sin underart.

Varien tilhører sin egen lemurgruppe, fordi dens udseende og adfærd adskiller sig fra andre lemurers. Varien er skumringsaktiv, har en meget kort drægtighedsperiode, og ungerne, der fødes i en rede, bæres i munden. De andre lemurer er normalt dagaktive og bærer deres unger på ryggen. 

Dagen tilbringes i en rede, som varien har bygget i træerne. Om aftenen tager varien ud på fouragering i trækronerne. Om morgenen solbader varien med udstrakte arme og ben, inden den igen går til ro i reden. Varierne lever i famliegrupper på 3-5 individer, og deres dybe kald kan tit høres i en lydserie langt ud over regnskoven trækroner.


Varien har fået to unger28. maj 2018

Vores varihun har født for tredje gang. Første gang fødte hun en han, som voksede sig stor her i ZOO og sidenhen flyttede til England. Dernæst fødte hun endnu en han, som stadig her i ZOO, og nu har hun fået hele to unger. Oplev dem i videoen.