Skrubtudse

Skrubtudsen er en af de tre tudsearter, der lever i Danmark. De to andre danske arter er strandtudsen og den grønbrogede tudse.

Skrubtudsen er en stor tudse med tør, vortet hud og korte bagben. Den er ensfarvet brun med mørkere pletter, har et opsvulmet kirtelparti bag ved øjnene og lys bug. Pupillen er oval og øjenfarven orangerød.

Når skrubtudsen føler sig truet, udskiller den en giftig, ildesmagende væske fra øjenkirtlerne. Også æg og haletudser er giftige, og tudsen kan derfor yngle i søer med mange fisk, da fiskene ikke æder yngelen. Giften er ikke dødelig - heller ikke for mennesker - men giver stort ubehag, hvis den kommer i forbindelse med slimhinderne. Rovdyr, der har ædt tudser eller haletudser, spytter dem øjeblikkeligt ud.

Skrubtudser er meget stedfaste. De yngler i den samme sø, hvor de selv levede som haletudser. Er søen udtørret, venter tudsen ofte i nærheden, indtil søen er fyldt op igen. Uden for yngletiden opholder tudserne sig i sommerkvarteret op til 4 km væk fra søen. Her kan man finde dem i alle slags biotoper, og især villahaverne er et yndet sommeropholdssted. Overvintringen foregår 20-30 cm under jorden. I hård frost graver tudsen sig endnu længere ned, og først når nattemperaturen når op over 10ºC, kommer tudsen frem og er klar til at yngle.

 


Facts om Skrubtudse

Navn: Skrubtudse

Videnskabeligt navn: Bufo bufo

Højde: Hanner: 5-8 cm, hunner: 8-12 cm

Levealder: 7-10 år, rekorden i fangenskab er 50 år

Antal unger: 1.200-6.800 æg i to strenge (store hunner lægger flest æg)

Kønsmoden: Hanner: 3 år, hunner: 4 år

Føde: Haletudser: Alger. Små tudser: Mider, springhaler og andre små insekter. Voksne tudser: Biller, snegle, bænkebidere, tusindben og regnorme

Art: Padder

Rugetid: Klækketid for æg 10-30 dage, udvikling af haletudser 8-10 uger

Skrubtudsen er en af de tre tudsearter, der lever i Danmark. De to andre danske arter er strandtudsen og den grønbrogede tudse.

Skrubtudsen er en stor tudse med tør, vortet hud og korte bagben. Den er ensfarvet brun med mørkere pletter, har et opsvulmet kirtelparti bag ved øjnene og lys bug. Pupillen er oval og øjenfarven orangerød.

Når skrubtudsen føler sig truet, udskiller den en giftig, ildesmagende væske fra øjenkirtlerne. Også æg og haletudser er giftige, og tudsen kan derfor yngle i søer med mange fisk, da fiskene ikke æder yngelen. Giften er ikke dødelig - heller ikke for mennesker - men giver stort ubehag, hvis den kommer i forbindelse med slimhinderne. Rovdyr, der har ædt tudser eller haletudser, spytter dem øjeblikkeligt ud.

Skrubtudser er meget stedfaste. De yngler i den samme sø, hvor de selv levede som haletudser. Er søen udtørret, venter tudsen ofte i nærheden, indtil søen er fyldt op igen. Uden for yngletiden opholder tudserne sig i sommerkvarteret op til 4 km væk fra søen. Her kan man finde dem i alle slags biotoper, og især villahaverne er et yndet sommeropholdssted. Overvintringen foregår 20-30 cm under jorden. I hård frost graver tudsen sig endnu længere ned, og først når nattemperaturen når op over 10ºC, kommer tudsen frem og er klar til at yngle.