Amurleopard


Facts om Amurleopard


Navn: Amurleopard

Videnskabeligt navn: Panthera pardus orientalis

Vægt: 35 - 60 kg

Højde: -

Levealder: 15 - 20 år

Drægtighed: 3 mdr.

Antal unger: 1 - 4 stk.

Fødselsvægt: -

Kønsmoden: ca. 3 år

Føde: Rådyr, Sika, Hare, Grævling og Moskushjort

Art: Pattedyr

Leoparden er den af de store katte, der har størst udbredelse. Der findes leoparder næsten overalt i Afrika, i store dele af Asien, fra Tyrkiet over Mellemøsten til Indonesien og Rusland. Leoparden trives i næsten alle former for landskab - fra tropisk regnskov, tempererede skove og ørken til bjergområder op til 5,5 km over havets overflade.

Med så stort et udbredelsesområde udvikles der en naturlig variation i både udseende og adfærd. Der opstår geografiske racer, tilpasset til de forskellige levesteder.
Amurleoparden lever i Ussuri - den sydøstlige tip af Rusland, som er et kæmpemæssigt land-område, hvor størstedelen er dækket af skov. Når den fugtige og varme monsun om sommeren blæser fra Stillehavet, kan temperaturen nå op på 40 grader. Om vinteren strømmer iskold luft ned fra Sibirien, og temperaturen kan falde til -30 grader. Under disse ekstreme forhold lever de sidste vilde 40 amurleoparder og 400 amurtigre. Kattene har fået navn efter floden Amur, der danner grænse mellem Rusland og Kina.


Biologi

Med sin meget tykke vinterpels og store rosetter er amurleoparden forskellig fra den mere almindelige afrikanske leopard. Af udseende minder amurleoparden næsten om en brun sneleopard.


Leopardungerne bliver vaccineret12. nov 2020

Ligesom huskatte skal eksotiske katte også vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza. Derudover er der ikke meget huskat over leopardungerne – selvom de kun er 12 uger gamle, har de allerede til veludviklet rovdyrtemperament og kæmper hidsigt imod. Så vaccinationen foregår med tykke sikkerhedshandsker og så hurtigt som muligt.

Læs mere
To hunleoparder sendt til Frankrig – en hanleopard aflivet03. nov 2020

Tirsdag morgen blev to af ZOOs hunleoparder sendt af sted til den franske zoologiske have Ecozonia. Her skal de på sigt indgå i det vigtige globale avlssamarbejde, der skal sikre en levedygtig bestand af leoparder i fangenskab og i naturen.

Den tredje leopard i kuldet – en han – er der desværre ikke blevet plads til, og han er derfor blevet aflivet. Zoofaglig chef Mads Frost Bertelsen forklarer her lidt af baggrunden for, hvordan det afgøres, hvilke dyr, der bliver udvalgt til at føre arten videre:

”Som udgangspunkt er det en god og spændende dag, når vi kan sende to unge leoparder ud i Europa og dermed give vores bidrag til, at leopardbestanden også består om 20-30 år. Men det vil desværre også ofte være sådan, at der kun er plads til at holde et vist antal leoparder i de 50 europæiske zoologiske haver, der er godkendt til at forvalte bestanden. Her er det helt afgørende for bestandens videre besvarelse, at pladsen bliver optaget af avlsdygtige dyr, og da hannen ikke passer ind i nogle af de europæiske anlæg, og da vi ikke kan have ham gående hos os længere, er han altså blevet aflivet. Uanset at der ligger mange gode og rationelle argumenter bag sådan en beslutning, er det jo aldrig sjovt at være nødsaget til at aflive en rask leopard. Men vi er forpligtiget til at varetage og fremtidssikre den samlede bestand af leoparder – og i det regnestykke er vi tvunget til at træffe nogle hårde beslutninger en gang imellem.”

Mads Frost Bertelsen er klar over, at en aflivning giver anledning til mange spørgsmål hos ZOOs gæster, og han appellerer derfor til, at gæsterne bruger et øjeblik på at læse svarene på de ofte stillede spørgsmål længere nede på siden og se de videoer ZOO jævnligt publicerer.

ZOOs bestand af leoparder består nu af:

·       To hanner, født juli 2020

·       En hun, født juli 2020

·       En hun, mor til de tre unger fra juli 2020

·       En han, far til de tre unger fra juli 2020

Læs svarene på de oftest stillede spørgsmål her:

HVAD ER DER SKET MED DE TRE UNGE LEOPARDER?

De tre unge leoparder (to hunner og en han) er nu halvandet år gamle. I naturen ville de i 12-14 måneders-alderen forlade deres mor for at leve for sig selv, og ungerne har derfor siden først på sommeren, hvor et nyt kuld blev født, gået for sig selv i en særskilt del af leopardanlægget. Tirsdag morgen blev de to hunner sendt til den franske zoologiske have Ecozonia. Her er arten helt ny, og de skal derfor gå der en periode, indtil den zoologiske have er klar til at udvide bestanden med to hanner.

Hannen passer desværre ikke ind i nogle af de europæiske anlæg, og da vi ikke kan have ham gående hos os længere, er han blevet aflivet.

 

HVEM BESLUTTER, AT HANNEN SKAL AFLIVES?

Beslutningen om at aflive hannen bliver taget i samarbejde med den europæiske artskoordinator for amurleoparder, der sidder i Berin Zoo. Avlskoordinatoren sætter allerede ved fødslen af leoparderne ind med at finde den rette zoo til at aftage ungerne, når de ikke længere kan gå sammen med deres forældre. I dette tilfælde er der således fundet et nyt hjem til de to hunner, men ikke til hannen.

LEOPARDER ER ET STÆRKT TRUET DYR – HVORDAN KAN I AFLIVE EN SUND HAN?

Det er helt rigtigt, at amurleoparder er truede i naturen (der findes færre end 100 i naturen og IUCN lister den som kritisk truet), og ikke mindst derfor er der god grund til at forvalte dem vi har i fangenskab med stor omhu, seriøsitet og fremsynethed. Det kan lyde ulogisk, at sunde dyr må lade livet, men på sigt kan det meget vel ende med, at den globale bestand af leoparder i fangenskab skal sikre, at der også findes amurleoparder i naturen i fremtiden. I vores samarbejde med de øvrige zoologiske haver er det derfor helt afgørende, at vi har en optimal bestand af leoparder fordelt i de zoologiske haver. Det gælder rent genetisk, hvor de bedste og stærkeste gener skal danne grundlag for fremtidige generationer af leoparder. Og det gælder mere lavpraktisk, hvor pladsen i de zoologiske haver skal optages af den mest optimale sammensætning af hanner og hunner. En han, der enten ikke er egnet til at avle på grund af nært slægtskab med hunnerne, eller en han med knap så stærke gener, må således ikke optage plads for en han med de rette gener. Det kan lyde hårdt, men i det fri sørger naturen for den selektion, i de zoologiske haver er det vores ansvar. Det betyder ikke, at vi er glade for at aflive en leopard, der ikke bliver plads til, men vi er glade for, at de leoparder vi har, yngler så gode og stærke unger, at de to hunner fremadrettet kan bidrage til artens fortsatte beståen.

Der findes i øjeblikket 123 amurleoparder i europæiske zoologiske haver og i alt 231 på gobalt plan.

HVORFOR LADER I LEOPARDER YNGLE, NÅR I RISIKERER AT AFLIVE UNGERNE EFTERFØLGENDE?

For det første er det som nævnt helt afgørende at sikre en fortsat sund og levedygtig bestand af leoparder fordelt over zoologiske haver i hele verden. Samtidig har det også vist sig ved mange dyrearter, at sætter man avlen ’på pause’ ved at kastrere en han eller give hunnen p-piller, kan det være meget svært – og i nogle tilfælde umuligt – at genstarte avlen. På den måde vil leoparder i fangenskab, der ikke yngler, udgøre en blindgyde i det vigtige arbejde med at bevare arten. Endelig – og mindst lige så vigtigt med dyrevelfærd for øje – er selve yngelplejen, der udgør en meget stor del af dyrenes naturlige adfærd. Forældreadfærden, som leoparderne bruger 24 timer i døgnet på gennem et helt år, er dermed helt afgørende for, at vi kan give dem en meningsfuld og udfordrende hverdag. Så hvis vi forhindrer leoparder i at få unger, nedsætter vi deres velfærd markant for at undgå at komme i en situation, hvor vi er nødt til at aflive de dyr, der ikke kan afsættes til andre zoologiske haver.
Det er også værd at bemærke, at i eksempelvis et løvekuld i naturen vil kun én unge ud af fire overleve til 2årsalderen, mens det hos leoparder vil være én unge ud af et kuld på to til tre unger. I zoologiske haver spiller den naturlige selektion ikke så stor en rolle, når trusler som sult, tørst, sygdom m.m. er reduceret væsentligt. Derfor vil de rovdyr, der trives og yngler godt i zoologiske haver, ofte ende med at have langt flere levedygtige unger i 2årsalderen, end de har naturen. Vores opgave er i samabejde med avlskoordinatorerne at få dem afsat til andre zoologiske haver og i nogle tilfælde at aflive dem, der ikke er egnede til at føre avlen videre.

HVORFOR KAN MAN IKKE SÆTTE LEOPARDERNE UD I NATUREN?

For alle arter, der skal genudsættes i naturen, ligger der et stort og langvarigt arbejde bag – både i forberedelserne og i forvaltningen af genudsættelsen. Blandt mange udfordringer er bl.a. at finde uberørte naturområder, der ikke er fragmenteret af infrastruktur eller finde områder, hvor dyrene ikke generer lokalbefolkningen - fx ved at æde deres afgrøder eller husdyr).

I forhold til amurleoparderne har det gennem flere år været forsøgt at oprette et genudsætningsprojekt i den russiske del af Amurregionen. Tiden indtil nu har været brugt til at udvælge individer, som var egnet til udsætning rent genetisk og morphologisk. Planen er, at genetisk velegnede individer flyttes til reservatet Primorski Krai, hvor der er oprettet et meget stort naturreservat, som dyrene skal leve i så vildt som muligt. Indtil videre er et par sat ud i reservatet, og meningen er, at her skal de blive, mens deres afkom udsættes i den vilde natur langs kysten af Amurregionen. Amurleoparderne fra ZOO er endnu ikke kvalificeret til at bidrage til denne del af programmet.

HVAD SKER DER MED DEN AFLIVEDE LEOPARD?

Der tages vigtige prøver til forskning: øjne, hjerne, hjerte indgår i større projekter. To ben skal bruges til den anatomiske samling på Landbohøjskolen.

Læs mere
Amurleopardungernes første tur i anlægget15. okt 2020

De tre amurleopardunger, der blev født den 19. august, er kommet ud i anlægget for første gang. Det er omtrent den alder, hvor de i naturen ville begynde at bevæge sig uden for fødehulen sammen med deres mor. Udflugten gik i starten meget forsigtigt, men snart kom der fart på den små klatrekatte.

Læs mere
Leopardunger til dyrlægetjek16. sep 2020

De fire uger gamle amurleopardunger er nu blevet tjekket af dyrlægen, og de er alle tre sunde og raske. Der er to hanner og en hun, som ved samme lejlighed har fået deres chip og været en tur i baljen - bogstavelig talt.

Tre nyfødte leopardunger03. sep 2020

Den 19. august kom 3 amurleopardunger til verden. I videoen er de 12 dage gamle og i fuld gang med at lære at møve sig rundt på maven. Det er kun anden gang, vores leopardhun har unger. Selvom det normalt kræver et par forsøg, før det lykkes førstegangsfødende at holde liv i ungerne, så klarede hun yngelplejen til UG i første forsøg - så i år er hun allerede en branddygtig mor. Ungerne opholder sig i fødehulen sammen med deres mor, indtil de er 1-1,5 måned gamle.

Læs mere
Legesyge leopardunger26. jul 2019

De knap syv uger gamle leopardunger er nu begyndt at kigge ud i anlægget i løbet af dagen. Der er størst chance for at se dem, hvis du væbner dig med en god portion tålmodighed og kigger forbi anlægget først på eftermiddagen.

Leopardunger til dyrelægetjek10. jul 2019

De tre amurleopardunger har været til dyrlægetjek. De tre unger kom til verden 10. juni og vejer nu cirka to kilo hver. Ungerne er de eneste, der er født i Europa i år. Derfor er de vigtige for det internationale avlssamarbejde. Ungerne går lige nu i stalden sammen med leopardhunnen, men kommer ud i anlægget, hvor du kan se dem, så snart de er store nok.

Læs mere
Nyfødte leopardunger26. jun 2019

Det nye leopardpar har fået tre unger. Lige nu er de i stalden, hvor der er fred og ro. De ser ud til at være ved godt mod alle tre, men der kan gå op til otte uger, før man kan se dem i anlægget.

Generationsskifte hos amurleoparderne
Generationsskifte hos amurleoparderne26. nov 2018

ZOOs to gamle amurleoparder er efter 16 år i Haven begge blevet aflivet som følge af aldersrelaterede skavanker og sygdom. Hannen og hunnen blev hhv. 18 og 17 år, hvilket er en imponerende høj alder for amurleoparder. Parret har fået mange unger over årene i ZOO; den sidste i 2015. To af ungerne lever i dag i USA.

På grund af ZOOs store succes med at holde og opdrætte amurleoparder er et nyt par allerede udpeget og klar til at løfte arven efter de to gamle. En ung ny hun på 2 år, som netop er ankommet fra Belgiens Bellewaerde Zoo, tog i løbet af efterårsferien sine første forsigtige skridt i det nyrenoverede anlæg. Her får hun lidt tid til vænne sig til omgivelserne, før en ung han på 4 år fra Moskva Zoo kommer til.

De to vil blive introduceret for hinanden over en lang periode, og når den første brunst observeres, vil det sandsynligvis være tid til at sætte de to leoparder sammen.

Amurleoparden er kritisk truet - der er kun omkring 100 individer tilbage i naturen. Den har derfor brug for hjælp og ZOO støtter det vigtige arbejde med at genoprette levesteder og fjerne truslerne i de store skovområder omkring Amurfloden i Kina og Rusland.

Læs mere
Zoos leoparder til sundhedstjek14. sep 2017

Zoos aldrende leoparder fik i dag besøg af dyrlægen til et grundigt sundhedstjek. Både hannen og hunnen er med hhv. 17 og 16 år på bagen nået dertil, hvor det mest af alt er alderdomsskavanker, dyrlægerne er opmærksomme på.

 ”Vi kigger deres tænder efter, røntgenfotograferer for slidgigt og scanner leveren, nyrerne og blæren,” siger dyrlæge Mads Bertelsen. ”Kattedyr – både huskatte og leoparder –  kan med tiden få problemer med urinvejene, så det holder vi særligt øje med.” 

Før sundhedstjekket er leoparden blevet bedøvet med en pil fra et pusterør. Dyrlægen rammer en af de store muskler i bagbenet, og efter et par minutter lægger leoparden sig fredeligt ned. Før døren åbnes, får dyret endnu en pil med bedøvelse, og dyrlægen kan nu med en pind prikke til leoparden og sikre sig, at den sover tungt. Først da rykker hele holdet ind med røntgenapparat, Ultralyds-scanner og redskaber til at rense tænder og tage blodprøver.

Efter en lille time er alle prøver i hus, tænderne renset, og leoparden klar til at blive vækket fra bedøvelsen. Mads Bertelsen konkluderer: ”Alt i alt så det fint ud. Vi behandlede en tand, der har voldt ham lidt problemer, han har slidgigt i ryggen og så vejer han en lille smule for meget. Men intet alarmerende.”

Dyrepasser Maja fortæller, at leoparden var på kur året før for at smide lidt overflødigt fedt, så det kan han sagtens komme igen. ”Havde han været en ung leopard med mange år og opfostring af unger foran sig, kunne vi sætte ham på kur,” siger Mads Bertelsen, ”Men med den alder han har nu – og med den smule overvægt, der trods alt kun er tale om – ser jeg ingen grund til at ændre væsentligt på kosten. Vi observerer stadig parringer i ny og næ hos leoparderne, men det bliver næppe de to her, der kommer til at føre slægten videre i Zoo. Det er de blevet for gamle til,” siger Mads Bertelsen.

Mens hannen langsomt vågner, er det blevet hunnens tur. Hendes tænder er modsat hannens rigtig fine. Til gengæld er Mads Bertelsen ikke i tvivl, når det kommer til vægten: hun vejer for meget og kan se frem til at komme på kur i den nærmeste fremtid.

Læs mere