www.zoo.dk bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.
- Acceptér Læs mereLog ind på dit årskort her, og opnå medlemspriser på arrangementer og mere.
Zoologisk Have har siden 2004 gjort det endnu nemmere for ældre, småbørnsfamilier og handicappede at færdes i Haven. I ZOO er det tilladt at have sin førerhund med. Derudover har ZOO et antal kørestole til udlån.
Ja, der forefindes handicapparkeringsbås lige foran Hovedindgangen til ZOO.
Zoologisk Have er et fodgængerområde. Gæster med funktionsnedsættelse kan medbringe en elektrisk eller manuel kørestol. Benzindrevne køretøjer er desværre ikke tilladt af hensyn til dyrene.
ZOO disponerer over et mindre antal kørestole, som udlånes gratis. Brugen af kørestolene sker på eget ansvar. Reservér venligst på forhånd – og gerne et par dage forinden – på telefon 72 200 200.
I ZOO findes handicaptoiletter alle steder, hvor der er almindelige toiletter. Dog findes der ingen handicaptoiletter i Børnezoo.
Det er tilladt at medbringe sin førerhund eller servicehund i ZOO.
Handicappede, der er i besiddelse af ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer, ledsagerkort fra Dansk Blindesamfund eller Børneledsagerkort fra IBS (Invalideorganisationernes Brugerservice), skal ved køb af entrébillet eller Zookort til den handicappede ikke betale entré til ZOO for den ledsagende hjælper.
Handicappede med Zookort kan få udstedt ledsagerkort. Kortet udstedes i den handicappedes navn og er gyldigt for en unavngiven person, så det kan benyttes af forskellige personer, hvis den handicappede har tilknyttet flere hjælpere.
For at få udstedt ledsagerkort skal gyldigt ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer, ledsagerkort fra Dansk Blindesamfund eller et Børneledsagerkort fra IBS (Invalideorganisationernes Brugerservice) fremvises.
Ledsagerkort giver adgang for en voksen ledsager, når den handicappede foreviser det sammen med eget Zookort i Hovedindgangen.