Det nye ZOOLAB er åbnet


ZOOs nye, smukke formidlingshus, ZOOLAB, er netop blev indviet. ZOOLAB er stedet, hvor små og store pilfingre kan lære om dyr ved selv at lave stop-motion-film og gå på opdagelse i de skiftende temaudstillinger.

”Med det nye ZOOLAB har vi fået endnu en mulighed for at kombinere leg, læring og underholdning. At rammerne ovenikøbet er så smukke og indbydende, at du nærmest bliver trukket herind, det er jo kun med til at forstærke oplevelsen,” sagde administrerende direktør Jørgen Nielsen bl.a. ved åbningen.