o

Vær med når elefanterne trænes

Der venter dig en stor oplevelse når du køber billet til at komme tæt på elefanterne. Som noget særligt tilbyder Zoo et indblik i dyrepassernes daglige arbejde med at træne og berige elefanterne i Zoo. Bliv klogere på hvorfor det er vigtigt stykke arbejde, og kom med ind hvor det hele sker.

 

Tæt på elefanter
Nu kan du og en lille skare af gæster komme helt tæt på Zoos elefanter. Kom i Zoologisk Have før åbningstid og få en rundvisning i elefanthuset med fortællinger om selve anlægget og Zoos lange historie med elefanter. Du får et eksklusivt indblik i, hvorfor og hvordan vi træner dyrene. 

Den sidste del af turen går med om på baggangen sammen med dyrepasseren, hvor du får lov at overvære en elefanttræning. Hver træning er forskellig, men en af de ting man ofte ser er, hvordan elefanten får ordnet tæer og negle.

Når træningen og morgenes program er overstået, er Haven i mellemtiden åbnet for det øvrige publikum – og du er velkommen til at blive i Zoo resten af dagen og opleve nogle af de mange andre fascinerende dyr, der lever i Zoologisk Have.

Praktisk info:

Pris: DKK 375 per person
Medlemspris: DKK 300 per person
Tid: kl. 9.00-10.30
Mødested: indgangen

Entré til Zoo er inkluderet i prisen

 

Transport til Zoo
Det er nemt at finde til Zoologisk Have, hvad end du ankommer i bil eller med offentlig transport. Når du kommer i bil kan du parkere på nogle af de mange omkringliggende parkeringspladser. De første to timers parkering er gratis i Frederiksberg Kommune, men har du behov for at parkere længere tid, kan du betale for parkering i P-automaten, der er at finde tæt på Zoos indgang. Nogle af byens busser går også lige til døren. Du kan læse mere om parkering og offentlig transport til Zoo her.