o

Vær med når elefanterne trænes

Hvordan træner man en elefant til at få plejet fødder? Og hvorfor er det egentlig vigtigt? Kom helt tæt på elefanterne i Zoologisk Have og få et indblik i dyrepassernes arbejde. Der venter dig en spændende oplevelse! 

 

SE ELEFANTERNE BLIVE TRÆNET

I dette arrangement kan du og en lille skare af gæster komme helt tæt på Zoologisk Haves elefanter. Du kommer ind i ZOO før åbningstid og får en rundvisning i Elefanthuset, hvor dyrepasserne fortæller om selve anlægget og ZOOs lange tradition med elefanter.

Du kommer med bag kulisserne helt tæt på de store, imponerende elefanter og ser, hvordan de trænes til fodpleje.

Det er altid en fantastisk oplevelse at komme helt tæt på elefanterne, mærke deres lugte og lyde og opleve samspillet mellem dem og dyrepasserne. 

 

RUNDVISNING OG TRÆNING MED DYREPASSEREN

I vil blive hentet af en ZOO-medarbejder ved Hovedindgangen. Sammen går I til Elefanthuset, hvor dyrepasserne fortæller om huset, elefanterne og generelt om træning af elefanter.

Derefter mødes I ved baggangen med dyrepasserne, hvorefter træningen starter.

Efter træningen er der rig mulighed for at spørge ind til oplevelsen med elefanterne og meget andet i Foderkøkkenet.

Hver træning er forskellige, men en af de ting, man ofte ser er, hvordan elefanten får ordnet tæer og negle.

UDFORSK ZOO PÅ EGEN HÅND

Når træningen og morgenens program er overstået, er du velkommen til at blive i ZOO resten af dagen og opleve nogle af de mange andre fascinerende dyr, der lever i Zoologisk Have. 

 

PRAKTISK INFO

PRIS: DKK 375 per person

TID: kl. 9.00 – 10.30

MØDESTED: Hovedindgangen

ALDERSGRÆNSE FOR DELTAGELSE: Min. 8 år   

Entré til Zoo er inkluderet i prisen

 

FIND VEJ TIL ZOO

Zoologisk Have ligger centralt placeret på toppen af Valby Bakke med flere muligheder for offentlig transport lige i nærheden. Kommer du i bil, er der parkeringspladser i området og Frederiksberg Kommune tilbyder to timers gratis parkering.

Læs mere om parkeringsforhold og transport til ZOO her

 


Køb billet her