Dyrepasser for en dag i ZOO

Går du med en drøm i maven om at blive dyrepasser i Zoologisk Have? Eller du nysgerrig på, hvad der sker bag kulisserne i ZOO? Nu har du muligheden for at prøve drømmen af eller stille nysgerrigheden. Som dyrepasser for en dag kan du prøve rollen af alene, som familie eller par.


DET OPLEVER DU PÅ DAGEN 
  

Som dyrepasser er der ikke nogle dage, der ligner hinanden! Det skyldes selvfølgelig, at vi har med levende dyr at gøre. Det betyder, at du får en helt unik oplevelse, da det først bliver besluttet på dagen, hvilke dyr, du skal omkring, og præcist hvad der er på programmet. Vi garanterer dog, at du går hjem med masser af opdagelser i bagagen!

Program for dyrepasser for en dag

Kl. 7.45: Mød op ved Port 3 (Roskildevej 38, 2000 Frederiksberg). Her vil en dyrepasser tage imod dig og udlevere en jakke til dig.

Kl. 8.00-9.00: Du skal med Foderkøkkenet rundt i hele Haven og levere foder til de forskellige afdelinger. Efterfølgende skal du pakke vogn til næste dags foderlevering.

Kl. 9.00-10.30: Du vil opleve og deltage i det daglige arbejde med Havens tasmanske pungdjævle, vombatter, røde pandaer og asiatiske dværgoddere.   

Kl. 10.30-12.00: Programmet sluttes af med, at du skal være med til at fodre og gøre rent hos dyrene i Tapir-afdelingen, som blandt andet består af afrikanske voliere, sæler, søløver, pingviner og tapirer.

Når træningen og morgenens program er overstået, er du velkommen til at blive i ZOO resten af dagen og opleve resten af de fascinerende dyr i Haven. 

Bemærk: Det er en lang dag med megen fysisk aktivitet. Det er derfor et krav, at du ikke er dårligt gående. Dyrepassernes opgaver varierer fra dag til dag, og du kan derfor ikke på forhånd vide præcist, hvad du kommer til at opleve den dag, du er her. Vi forbeholder os tillige retten til at rette i programmet på selve dagen.


VÆRD AT VIDE OM ARRANGEMENTET

Hvornår: Se ledige datoer

Tidspunkt: kl. 8.00-12.00 (4 timer)

Mødested: Roskildevej 38, 2000 Frederiksberg (Port 3)

Aldersgrænse: min. 15 år

Antal: 1 person

Pris: 3.000 DKK pr. person (Entré til ZOO er inkluderet i prisen)

Zookortpris: 2.500 DKK pr. person (Entré til ZOO er inkluderet i prisen)

Inkluderet: Kaffepause med croissant

KØB BILLET

Program for dyrepasser for en dag for par og familier

Kl. 8.45: I møder ved Port 3 (Roskildevej 38, 2000 Frederiksberg). Dyrepasseren henter jer og I vil få udleveret en jakke. Derefter går I til Elefanthuset, hvor I vil være med til rengøring og fodring hos elefantflokken. Der skal rives, samles lort op og fodres med hø og grene.

Kl. 10.15: Kaffepause i Elefanthuset.

Kl. 10.45: Arbejdet færdiggøres og elefanterne beriges.

Kl. 12.00: Farvel og tak for i dag.

Når træningen og morgenens program er overstået, er I velkomne til at blive i ZOO resten af dagen og opleve resten af de fascinerende dyr i Haven. 

Bemærk: Det er en lang dag med megen fysisk aktivitet. Det er derfor et krav, at du ikke er dårligt gående. Dyrepassernes opgaver varierer fra dag til dag, og du kan derfor ikke på forhånd vide præcist, hvad du kommer til at opleve den dag, du er her. Vi forbeholder os tillige retten til at rette i programmet på selve dagen.


VÆRD AT VIDE OM ARRANGEMENTET

Hvornår: Se ledige datoer

Tidspunkt: kl. 9.00-12.00 (3 timer)

Mødested: Roskildevej 38, 2000 Frederiksberg (Port 3)

Aldersgrænse: min. 8 år

Antal: Min. 1 voksen. Maks. 2 voksne og 2 børn.

Pris: 3.500 DKK pr. person (Entré til ZOO er inkluderet i prisen)

Zookortpris: 3.000 DKK pr. person (Entré til ZOO er inkluderet i prisen)

Inkluderet: Kaffepause

KØB BILLET