o

Børnefødselsdag i Zoologisk Have

EN BØRNEFØDSELSDAG FULD AF OPDAGELSER

Er dit barn helt vild med dyr? Drømmer han eller hun om at være dyrepasser eller komme helt tæt på kryb og kravl? Så er en børnefødselsdag i ZOO det oplagte valg. 

Hos Zoologisk Have har I mulighed for at give børnene en uforglemmelig fødselsdag i unikke rammer, hvor de kan gå på opdagelse i dyrenes forunderlige verden og hive masser af viden og underholdning med hjem i rygsækken. 

Vores dygtige dyrepassere deler glædeligt ud af deres ekspertise og formidler på en måde, så alle kan være med. Der er rig mulighed for at børnene kan stille spørgsmål om de mange dyr og om arbejdet som dyrepasser. 

Børnefødselsdagen ender ikke, når programmet er slut. Der er nemlig fri adgang til Haven resten af dagen. Giv børnene en enestående dag i ZOO ved at lade dem udforske Haven på egen hånd. Eller tag dem med ind og besøg abejunglen. Se, hvor dygtige chimpanserne er til at bruge deres hænder og fødder til at klatre og spise med - og lær børnene om abernes evolution og kommunikation. 

I ZOO har vi flere interaktive udstillinger, hvor du og børnene kan lære om dyrene. Slut eksempelvis børnefødselsdagen af i Den Arktiske Ring, hvor isbjørnene bor, og lad børnene eksperimentere med udstillingen. Her kan de lære en masse om isbjørnenes liv på polarkysten og komme helt tæt på ZOOs isbjørne i tunnelen under deres bassin.  

DYREPASSER, KRYB OG KRAVL - ELLER DYREDETEKTIV FOR EN DAG?  

ZOO tilbyder jer således en enestående mulighed for at fejre børnenes fødselsdag i unikke rammer i weekender hele året rundt. Lad børnene udforske parken med et skattekort ved hånden, og giv dem mulighed for at komme helt tæt på krybdyr og insekter, når der inviteres til børnefødselsdag med kryb og kravl. Eller bliv dyrepasser for en dag, når der skal fodres dyr i Tropezoo. For at ungerne kan få mest muligt ud af ZOO-oplevelsen, tilbyder vi tre temaer, som er tilpasset børnenes alder og interesseområder. 


Køb børnefødselsdag her

LØS SPÆNDENDE MYSTERIER SOM DYREDETEKTIV!

Drømmer dit barn om at løse spændende mysterier som dyredetektiv? I ZOO kan mindre børn fejre fødselsdag sammen med vennerne som vaskeægte dyredetektiver.

Sammen med forældrene følger børnene et spor gennem ZOO via et skattekort. Ved hjælp at kortet skal de finde spændende dyr, observere dem og opklare et mysterium. 

Dyredetektiv (4-7 år)

INKLUDERET I PAKKEN: 

  • Indgang (inkl. 2 voksne) 

  • Fødselsdagsfejring i Provianten (Morgenmad: bolle, øko-juice, minimuffin, frugtbæger)

  • Gave til fødselsdagsbarnet

  • Quiz med dyrene (udleveres i Hovedindgangen)


PROGRAM:
 

Kl. 10 - Mødested: indgangen 

Kl. 10.00-11.00 - Morgenmad i Provianten 

Kl. 11.00 - Quiz med dyrene (udleveres i indgangen)

HVORNÅR: Lørdage og søndage. 

STARTTID: Kl. 10.00

VARIGHED: 1 time. Derudover lejlighed til at være i ZOO i hele Havens åbningstid.

ANTAL: Min. 12 børn. Max. 20 børn.   

PRIS: DKK 199 pr. barn. (DKK 179 pr. barn ved min. én årskortholder) 

Det er muligt at købe billetter til ekstra børn i indgangen på arrangementsdagen. 

Bemærk: Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer i programmet. Dyrepasser i Tropezoo skal bestilles senest 14 dage før. 


Køb dyredetektiv

KOM TÆT PÅ KRYB OG KRAVL!

I ZOO har vi masser af kryb og kravl. Nu kan dit barn fejre fødselsdag med sine venner i selskab med krybdyr og insekter! Børnene hører om dyrenes levevis blandt skind og kranier og lærer om deres kendetegn. 

Herefter følger en spændende skattejagt, hvor børnene skal løse et mysterium og finde et hemmeligt dyr.

Kryb og Kravl (6-12 år)

INKLUDERET I PAKKEN: 

  • Indgang (inkl. 2 voksne) 

  • Kryb og Kravl - 1 time

  • Fødselsdagsfejring i Provianten (Måltid: Børneboks: nuggets, grøntsagsstænger, smileyfritter, økojuice og tallerken)

  • Gave til fødselsdagsbarnet

  • Quiz med dyrene 


PROGRAM:
 

MULIGHED 1

Kl. 11.30 - Tæt på Kryb og Kravl (i Biologisk Værksted)

Kl. 13.00-14.00 - Frokost i Provianten (børneboks)

Kl. 14.00 - Quiz med dyrene på egen hånd 

MULIGHED 2 

kl. 11.30 - Quiz med dyrene på egen hånd (udleveres i Hovedindgangen)

kl. 13.00-14.00 - Kryb og Kravl (Mødested: Skoletjenesten) 

Kl. 14.30-15.30 - Frokost i Provianten (børneboks) 

HVORNÅR: Lørdage og søndage. 

STARTTID: Kl. 11.30

VARIGHED: 3 timer. Derudover lejlighed til at være i ZOO i hele Havens åbningstid.

ANTAL: Min. 12 børn. Max. 20 børn.   

PRIS: DKK 249 pr. barn. (DKK 225 pr. barn ved min. én årskortholder) 

Det er muligt at købe billetter til ekstra børn i indgangen på arrangementsdagen. 

Quiz med dyrene afvikles på egen hånd uden en ZOO-medarbejder.

Bemærk: Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer i programmet. Dyrepasser i Tropezoo skal bestilles senest 14 dage før. 


Køb kryb og kravl

BLIV DYREPASSER FOR EN DAG!

Kom helt tæt på dyrene som dyrepasser! Dagen starter i vores undervisningslokaler, hvor børnene møder nogle af ZOOs mindre kryb og kravl. Derefter går I samlet til Tropezoo, hvor I hjælper med at forberede foder til dyrene.

Børnene kommer helt tæt på dyrene, når de er med til at fodre dem. Desuden hører de om livet som dyrepasser i ZOO. 

Dyrepasser i Tropezoo (8-14 år)

INKLUDERET I PAKKEN: 

  • Indgang (inkl. 2 voksne) 

  • Med dyrepasseren i Tropezoo - 2 timer

  • Fødselsdagsfejring i Provianten (Måltid: Børneboks: nuggets, grøntsagsstænger, smileyfritter, økojuice og tallerken)

  • Gave til fødselsdagsbarnet


PROGRAM:
 

Kl. 9.00 - Mødested: Hovedindgangen

Kl. 9.00-11.00 - Med formidler og dyrepasser fra Skoletjenesten i Tropezoo

Kl. 11.30-12.30 - Frokost i Provianten (børneboks) 

HVORNÅR: Lørdage og søndage. 

STARTTID: Kl. 9.00

VARIGHED: 3,5 timer. Derudover lejlighed til at være i ZOO i hele Havens åbningstid.

ANTAL: Min. 12 børn. Max. 15 børn.   

PRIS: DKK 249 pr. barn. (DKK 225 pr. barn ved min. én årskortholder) 

Det er muligt at købe billetter til ekstra børn i indgangen på arrangementsdagen. 

Bemærk: Da vi arbejder med levende dyr, tages der forbehold for ændringer i programmet. Dyrepasser i Tropezoo skal bestilles senest 14 dage før. 


Køb dyrepasser i Tropezoo

VI TAGER BØRNENE I HÅNDEN - HELE VEJEN!

"Det var et super arrangement. Zoomedarbejderne gjorde en stor indsats for at holde styr på 22 otte-årige børn, som alle ville røre ved dyrene. Virkelig godt håndteret af meget hjælpsomme og søde medarbejdere"

- Tine Lassen, forælder

En børnefødselsdag udover det sædvanlige

GÅ HJEM MED NYE OPDAGELSER PÅ HJERNEN

Zoologisk Have er kendt som Københavns mest besøgte dyreattraktion og har mere end 150 års erfaring i at arbejde med dyr. Derudover har vi mere end 3.500 dyr fordelt på 250 forskellige arter, som giver jer rig mulighed for at gå på opdagelse i Haven både før og efter børnefødselsdagen. Her har I chancen for at hilse på vores skønne flodheste, de langhalsede giraffer eller sjove hoppende kænguruer.

Vi får rigtig mange børn på besøg i ZOO, og vi elsker at viderebringe vores viden til dem på en måde, så de forstår det. Vi har derfor også sørget for at vores arrangementer er tilpasset børnene. Alle vores medarbejdere er parate til på levende vis at lære børnene om både dyr og natur, så børnene kan gå hjem med en spændende oplevelse rigere end da de kom.

Holder I fødselsdag i Haven i løbet af sommeren eller i skolernes ferier, holder vi desuden masser af arrangementer, som børnene kan deltage i efter fødselsdagens planlagte program er overstået. Det kan være arrangementer, såsom ansigtsmaling, se dyrene blive fodret eller klappe geder.

KOM NEMT FREM OG TILBAGE 

Da Zoologisk Have ligger centralt placeret i København, er det nemt at komme frem og tilbage til Haven.

Hvis I er med bil, er der rig mulighed for at parkere på en af de mange omkringliggende parkeringspladser.

Hvis I derimod er flere der skal af sted og har valgt at komme med offentlig transport, så er dette heller ikke et problem. Bussen går nemlig lige til hovedindgangen af Zoologisk Have.

Læs mere om offentlig transport og parkering her