o

HOLD MIDDAG I FANTASTISKE OMGIVELSER

MIDDAG I ZOOLOGISK HAVE

Har du lyst til at give dine venner, familie eller medarbejdere en helt unik oplevelse, så byd dem på middag i Zoologisk Have. Vi har nogle lyse og venlige selskabslokaler, som alle har udsigt til Havens dyr, så måske er I heldige at få et glimt af løverne, der leger eller kamelerne, der får sig en lur efter de har spist. Vores middagsmenuer bliver alle tilberedt af Havens dygtige kokke, som elsker at kræse for detaljen. De bruger altid årstidens grøntsager, og menuerne kan derfor variere en smule i forhold til årstiden.

VALG AF MIDDAGSMENU

Skal der holdes fest, skal der også være noget lækkert til både maven og ganen. Vores menuer og buffeter er alle sammensat, så der er noget for enhver smag.

Skulle der være allergier eller lignende så kontakt os endelig, så ser vi, hvad vi kan gøre. Vi har også forskellige tilvalg til middagsmenuerne, såsom velkomstdrink og natmad. Du kan læse mere om disse under hver menu.


HOLD MIDDAGSSELSKAB I UNIKKE SELSKABSLOKALER

Skal du holde stor fest, såsom bryllup, jubilæum, fødselsdag eller firmafest, så er et middagsselskab i Zoo det perfekte sted at fejre det. Her får du nogle smukke, historiske lokaler, hvor du kan byde dine gæster på en lækker middag. I kan nyde udsigten ud over Haven og se mørket og stilheden sænke sig, som de forskellige dyr så småt går til ro.

Alle vores selskabslokaler er helt eller delvist handicapvenlige. Derudover er der trådløst internet, samt mulighed for tilslutning af AV-udstyr, hvis der skulle være behov for dette. 
Med et middagsselskab i Zoo behøver du heller ikke bekymre dig om hjemturen efter en middag med god mad og vin. Vi hjælper jer gerne med en taxa, og derudover stopper flere af Københavns bybusser lige ved Zoo.


VIL DU VIDE MERE OM AT HOLDE SELSKAB I ZOO?

Ønsker du at høre mere om at holde middag og middagsselskaber i Zoo, så er du velkommen til at kontakte os mandag til fredag fra kl. 10-14 på 72 200 203 eller på mail booking@zoo.dk. Salg & Booking bestræber sig på at besvare din mail inden for 24 timer på hverdage.

PRAKTISK INFO

”En festlig aften”

VARIGHED: 6 timer (med start senest kl. 18)
MENU: buffet eller tre-retters menu inkl. kaffe/te med dagens sødt
DRIKKEVARER: husets hvid- og rødvin, isvand, Jacobsen øl, alm. øl og sodavand
ANTAL: der betales for min. 25 voksne
PRIS PER VOKSEN: DKK 925 per person inkl. 1 times rundvisning inden middagen.
PRIS PER BARN: (3-11 år): DKK 695 – for opdækning til børn under 3 år betales DKK 35 per barn
INKLUSIV: Eget lokale, opdækning og husets blomster.

TILKØB:
Natmad DKK 95 per kuvert
Opgradering af vine DKK 75 per kuvert
3 x drinksbilletter DKK 255 per person (der købes til alle i selskabet over 18 år)
En ekstra time (inkl. hvid- og rødvin, øl og sodavand) DKK 200 per person


Alle priser er inkl. moms, og der tages forbehold for sæsonvarer og prisændringer. Der ydes ikke årskortrabat ved afholdelse af selskaber.


Kontakt Salg & Booking