o

Dagsmøde

Det er vigtigt at pleje professionelle relationer. Det skaber tillid, bedre samarbejde og flere muligheder. Vis dine kunder, hvor meget de betyder for din virksomhed, ved at afholde jeres næste dagsmøde i Zoo. Vælg mellem flere mødepakker, alle i smukke lokaler og i byens bedste omgivelser.

MØDELOKALE MED FORPLEJNING
Når I har en lang dag foran jer med møder, er det vigtigt at I kan opretholde energien og inspirationen gennem hele dagen. Derudover er det en fordel med muligheder for at koble fra i pauserne. Med et mødelokale hos Zoo kan du holde dit møde med udsigt til dyrene eller til Søndermarken og I har fri adgang til Haven i vores åbningstid. Så stræk benene ved at tage et smut forbi løverne eller gå ned og hils på vores fantastiske isbjørne. Vi vil gennem dagen sørge for forplejning, så der er energi til at holde fokus på den faglige dagsorden.

I vores mødelokaler vil I altid finde projektor, lærred, flipover, blokke og skriveredskaber. Derudover er der også trådløst netværk i bygningen, som I har mulighed for at logge på. Vær opmærksom på, at I selv skal sørge for at medbringe egen PC/Mac.

Vi har flere forskellige mødelokaler, I kan vælge mellem, både små rum til mindre møder og store lokaler, hvis I er mange, der skal samles. Flere af vores lokaler har et mindre grupperum tilknyttet, som I også har mulighed for at benytte. Læs her mere om Zoos mødelokaler, så du kan finde et til dit næste dagsmøde. Der er der nem adgang til vores lokaler, hvad enten I kommer i bil eller med offentlig transport. Busserne kører lige til døren og der er mange parkeringspladser i området. Med en mødepakke fra Zoo behøver I derfor kun at tænke på den faglige dagsorden, så skal vi nok klare resten.

UDVID DIT MØDE MED SPÆNDENDE OPLEVELSER
Har I lyst til at supplere mødedagen med en oplevelse udover det sædvanlige, så tilbyder Zoo en række underholdende og udfordrende aktiviteter til pausen eller som en afslutning på mødedagen.
Vælg et af Zoos spændende foredrag som supplement til jeres faglige dagsorden, tag mødedeltagerne med på en af Zoos guidede ture eller afprøv vores teambuilding. I kan også prøve Zoos dyst eller gribe muligheden for nærkontakt med dyr - mulighederne er mange.

PRAKTISK INFO

DAGSMØDE

PRIS: DKK 695 person inkl. moms
FORPLEJNING:
Te, kaffe og isvand ad libitum hele dagen
Morgenbord og frugt
Frokost inkl. en sodavand
Eftermiddagskage og frugt
INKLUSIV: Mødelokale med tekniske faciliteter fra kl. 8.30-16.30, samt adgang til Haven i almindelig åbningstid

DU KAN ALLEREDE NU SER PRISER OG INDHOLD FOR DAGSMØDE 2018.


DAGSMØDE ALL INCLUSIVE

PRIS: DKK 845 person inkl. moms
FORPLEJNING:
Kaffe, te, isvand, frugt og sodavand under hele mødet
Morgenbord med kaffe/te, frugt og juice
Frokost inkl. sodavand og isvand
Eftermiddagskage, frugt, nødder og snack
INKLUSIV: Eget mødelokale med tekniske faciliteter fra kl. 8.30-16.30, samt adgang til Zoo i almindelig åbningstid

DU KAN ALLEREDE NU SE PRISER OG INDHOLD FOR DAGSMØDE ALL INCLUSIVE 2018.

Er du interesseret i at booke eller høre mere om vores dagsmøder eller tilkøb af arrangementer, så kontakt os alle hverdage på telefon 72 200 203 mellem kl. 9 og 16 eller på mail booking@zoo.dk.


Kontakt Salg & Booking

FØLG ZOO PÅ LINKEDIN

Står du for at planlægge din virksomheds møder, kurser, konferencer, teambuilding og events?

Følg Zoo på LinkedIn og hold dig opdateret om alle de spændende muligheder for at holde dit arrangement i byens vildeste omgivelser.

Følg Zoo på Linkedin