o

Magisk jul i ZOO

MØD JULEMANDEN 9. NOVEMBER   

ZOO slår for første gang nogensinde dørene op til en magisk jul - og du er inviteret! Vær med den 9. november, når julemanden tænder de enestående julelys i Haven og hils på alle rensdyrene.

Når du ikke at møde rensdyrene på dagen, kan du stadig komme helt tæt på dem og finde ud af, hvorfor det kun er hunnen, der har sit gevir ved juletid, når rensdyrene for en stund flytter ind ved siden af legepladsen.


PROGRAM 

12.00-16.00: På med nissehuen! Kom i julestemning og gør klar til den stor julelystænding - vi uddeler nissehuer til de første 500 børn! (Hvor: Hovedindgangen)

16.00: Hjælp julemanden med at tænde de 200.000 julelys og se det ikoniske Zootårn blive oplyst (Hvor: Zootårnet) 

16.30: Rensdyrene henter julemanden og følger ham ned til julemandens hus (Hvor: Zootårnet)

16.30-17.00: Tag et billede med julemanden (Hvor: julemandens hus)

OPDAG ZOO I SKÆRET AF 200.000 JULELYS

Hele julen vil der være masser af aktiviteter for alle aldre og interesser. I den gamle direktørvilla inviterer julemanden indenfor, når der skal produceres julepynt. Her skal der både flettes klassiske julehjerter og de mere avancerede med isbjørnesilhuetter samt meget mere.

I ZOOs hyggelige håndværkergade kan du komme forbi, og få styr på årets julegaver i gaveværkstedet. Nostalgien er i højsædet, når ZOO holder jul som i gamle dage med det særlige zoo-krydderi: ZOO er nemlig noget helt særligt ved juletid.

Dyrene har nogle helt andre rutiner end i de varme sommermåneder, så kom forbi og få en kop varm kakao med rundt på opdagelse i et juleklædt ZOO. Er der brug for lidt ekstra at varme sig på, er der rig mulighed for at finde masser af julegodter i Havens juleboder.


PRAKTISK 

JUL I ZOO

Jul i ZOO finder sted 9. november - 31. december 2018

ÅBNINGSTIDER

Mandag-torsdag kl. 10-16 / Fredag-søndag kl. 10-20

Hver fredag, lørdag, søndag og i helligdagene* holder ZOO åben helt til kl. 20, så der er rig mulighed for at sige god jul til dyrene og opleve Haven i det smukke julelys efter mørkets frembrud.

*24/12 og 31/12 kl. 10-14 & 25/12 og 26/12 kl. 10-16

HVOR: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg

ENTRÉ: Årskort eller alm. billet


Køb billet til ZOO

ZOO-DIREKTØR SLÅR DØRENE OP TIL EN ENESTÅENDE JUL

”Med vores historiske bygninger og toppede brosten har vi rammerne for at skabe den helt rigtige nostalgiske jul. Vi åbner kreative juleværksteder i smedjen og inviterer indenfor til juleklip i den gamle direktørvilla. Der bliver rensdyr, juletræer, kaner, krybber, halmlabyrinter og selvfølgelig masser af historier om vinterens dyr.”

Jørgen Nielsen, adm. direktør i ZOO

ZOO-direktør om historisk satsning: ”Julen i ZOO bliver nostalgisk - og helt enestående!”

Adm. dir. Jørgen Nielsen melder Zoologisk Have ind i kampen om juleglade gæster. Den 9. november bliver dørene for et massivt juleprogram slået op.

Ved sin tiltrædelse sidste år slog adm. dir. i Zoologisk Have København Jørgen Nielsen fast:

ZOO skal være en helårsforretning og tiltrække mange flere gæster – også i de stille vintermåneder. Første skridt blev gennemført i foråret, hvor ZOO fik et tiltrængt facelift med renovering af gæstearealer, toiletter og skraldespande sideløbende med anlæggelsen af en helt ny legeplads.


NOSTALGIEN I HØJSÆDET

Jørgen Nielsen igangsatte et markant løft af mad- og drikke udbuddet og tog de første spadestik til sommerens store sandskulpturfestival. Et omfattende efterårsprogram bliver skudt i gang om lidt, og efter måneders planlægning er ZOO-direktøren nu klar til at løfte sløret for årets helt store satsning:

”Med vores historiske bygninger og toppede brosten har vi rammerne for at skabe den helt rigtige nostalgiske jul. Vi åbner kreative juleværksteder i smedjen og inviterer indenfor til juleklip i den gamle direktørvilla. Der bliver rensdyr, juletræer, kaner, krybber, halmlabyrinter og selvfølgelig masser af historier om vinterens dyr”

EN JUL FOR ALLE

Fra sin tid i Dagrofa og retail generelt kender Jørgen Nielsen alt til den hårde konkurrence, der er om børnefamilier og bedsteforældre i julemånederne, men han går ind i kampen om julegæsterne med åben pande:

”Julen er er jo fyldt med tilbud i oplevelsesindustrien. Og når man ser på udbuddet uden for ZOO i samme periode, så står det klart for mig, at vi skal skrue maksimalt op for hyggen i ZOO,” siger han og beskriver, hvordan en omfattende julebelysning vil medvirke til den helt rette stemning:

”Vi har investeret i en fantastisk lyssætning, der i sig selv vil være et besøg værd. Zootårnet bliver hele byens lysende juletræ, ligesom vores historiske bygninger og en del af dyreanlæggene vil blive klædt i lys, som man aldrig har set det før. Derudover sørger vi selvfølgelig for, at stier, legeplads og publikumsområder også er indrammet af julelys, så vi kan holde åbent helt til kl. 20 i weekenderne. Lige præcis den kombination af god gammeldags hygge, aktive vinterdyr og en fantastisk stemningsfuld lyssætning vil appellere til børn og deres forældre, til kærestepar, venner og bedsteforældre. Det bliver helt enestående!” slutter Jørgen Nielsen.

KØB VOKSENBILLET

Køb billetten hjemmefra og spring køen over ved indgangen.

Pris
DKK 180

KØB BØRNEBILLET

Køb billet hjemmefra og spring køen over ved indgangen.

Pris
DKK 100