Handelsbetingelser

Du skal være fyldt 18 år for at købe billetter, gavekort og Zookort online. 

Almindelige entrébilletter købt online 

En almindelig ZOO-entrébillet (PDF-fil tilsendes på e-mail) er gyldig til entré i 12 måneder fra købstidspunkt. Billetten er et ihændehaverbevis. Du kan scanne stregkoden på billetten direkte fra din telefon i ZOO. Hver stregkode kan kun scannes én gang. Vi anbefaler derfor, at du passer godt på din print-selv-billet, så andre ikke får mulighed for at kopiere eller misbruge den. Såfremt du ønsker at printe din billet, kan den være printet på almindeligt hvidt papir i en læsbar kvalitet forud for besøget. Du har selv ansvaret for eventuelt misbrug af onlinebilletter, så tag venligst de nødvendige forholdsregler. ZOO påtager sig ikke ansvar for printfejl eller efterfølgende prisændringer. Kun hele – ikke iturevne billetter modtages som gyldige. 

 

Arrangementsbilletter 

En ZOO-arrangementsbillet er kun gyldig til det pågældende arrangement på den pågældende dato og tidspunkt. Arrangementsbilletter er ihændehaverbeviser. ZOO- arrangementsbilletter (PDF-fil tilsendes på e-mail) kan være printet i papirform i en læsbar kvalitet forud for besøget eller vises på smartphone med intakt skærm. Vær opmærksom på, at stregkoden, når den er scannet korrekt ved indgangen til ZOO, ikke kan bruges igen. Du har selv ansvaret for eventuelt misbrug af online-billetter, så tag venligst de nødvendige forholdsregler. ZOO påtager sig ikke ansvar for printfejl eller efterfølgende prisændringer. 

 

Zookort-medlemskab 

Ved køb af Zookort får du dit eget Zookort enten i ZOOs app eller fysisk. Zookortet giver adgang til ZOO året rundt i almindelig åbningstid. Derudover får du en lang række fordele kun for medlemmer og er med til at støtte ZOOs vigtige arbejde med avlssamarbejde og naturbevarelse. 

Når du køber et Zookort online, accepterer du, at ZOO automatisk kan trække penge på det betalingskort, du har tilknyttet i forbindelse med oprettelsen. Medlemskabet er gyldigt fra købsdato og fornyes automatisk én gang årligt. Du får besked om fornyelsen på forhånd sendt til din e-mail adresse, og du kan til enhver tid fravælge fornyelse eller opsige medlemskabet. Medlemskabet indgås for et år af gangen, og betalingen for medlemskabet i gyldighedsperioden er endelig og refunderes ikke, med mindre andet fremgår af disse handelsbetingelser. Medlemskabet kan til enhver tid opsiges til udløb af gyldighedsperioden. Hvis automatisk fornyelse af medlemskabet er aktiveret, og der ikke ønskes fornyelse af medlemskabet, skal fornyelsen fravælges senest den 24. i den sidste gyldige måned. Opsigelse eller fravalg af automatisk fornyelse kan ske via dit medlemslogin på zoo.dk eller ved personlig henvendelse til ZOO via zoo@zoo.dk og tlf. 72 200 200. Hvis du har en PBS-aftale, skal du huske at opsige denne i din bank inden den 7. i måneden. Vi har ikke mulighed for at opsige PBS-aftaler. 

Når du køber et Zookort i indgangen vil du få udleveret et fysisk Zookort. Du bliver ikke automatisk tilknyttet Zookort på abonnement og opfordres derfor til at tilknytte dit betalingskort til dit medlemskab via dit medlemslogin på zoo.dk, således at du ved Zookortets udløb opnår en fornyelsesrabat. Inden dit Zookort udløber vil du modtage en faktura på den mail, du har angivet i forbindelse med dit køb, med tilbud om fornyelse af dit Zookort. Du vil da opnå en fornyelsesrabat.       

Du kan ændre dit tilknyttede betalingskort på medlemslogin på zoo.dk. Du har også mulighed for at tilmelde betalingen af dit medlemskab til betalingsservice. Såfremt du ikke har registreret et betalingskort eller tilmeldt betalingen til betalingsservice, sender vi dig et girokort, som du bedes indbetale rettidigt. Bemærk, at fra januar 2020 pålægges et girokortgebyr på kr. 50. 

Du vil få tilsendt en Zookort-voucher (PDF-fil tilsendes på e-mail) og opfordres til at downloade ZOOs app i App Store eller Google Play, hvor du kan tilføje dit og eventuelle familiemedlemmers Zookort. 

 

Zookortet i ZOOs app 

Du kan købe Zookort til dig og din familie og bruge dem med det samme. Du kan have flere Zookort i samme app. Har du allerede et Zookort, kan du downloade ZOOs app via App Store eller Google Play og tilføje Zookortene. 

 

Adgang til ZOO 

Ved første besøg, kan du scanne din Zookort-voucher i indgangsmøllerne i ZOO via din telefon med en intakt skærm. Du kan også medbringe din Zookort-voucher på print på almindeligt, hvidt papir i en læsbar kvalitet forud for besøget. 

I løbet af dagen for dit besøg og inden Billetkontoret lukker, skal du få taget et billede på Billetkontoret, som tilknyttes dit Zookort i appen eller dit fysiske Zookort. Hvis du ønsker at have et fysisk Zookort, kan det købes mod et gebyr på 50,- hos Billetkontoret. 

Ved besøg i ZOO og scan af Zookort vises dit billede på en skærm, der er synlig for ZOOs kontrollører, der derved kan identificere dig som rette indehaver af Zookortet. Zookortholdere kan i visse tilfælde blive bedt om at vise legitimation. Det er vigtigt, at du altid har dit Zookort med dig fysisk eller i app’en, når du besøger ZOO. Har du glemt dit Zookort, kan du, forudsat at medarbejderne i indgangen kan finde dig i ZOOs system, alligevel komme i ZOO mod et gebyr på 40 kr. Mister du dit fysiske Zookort, kan du spærre kortet og efterfølgende købe et erstatningskort for 50 kr. Zookortet spærres ved telefonisk henvendelse til ZOO på 72 200 200. 

Selve voucheren er et ihændehaverpapir. Zookortet derimod er strengt personligt, u-overdrageligt og må kun anvendes af kortholderen, som bærer ansvaret for, at Zookortet ikke benyttes uretmæssigt. Anvendes det af en anden udgør det misligholdelse. Dette fører til inddragelse af kortet og ophør af medlemskabet. Misbrug kan også føre til retsforfølgelse, ligesom ZOO forbeholder sig ret til erstatning for tab. Zookortet tilbageleveres ikke efter inddragelse. Betaling for medlemskabet refunderes heller ikke, hverken helt eller delvis. 

Du har selv ansvaret for eventuelt misbrug af Zookort-voucheren, så tag venligst de nødvendige forholdsregler. ZOO påtager sig ikke ansvar for printfejl eller efterfølgende prisændringer. 

Mistede Zookort skal straks meldes til ZOO på mail zoo@zoo.dk, ved indgangen til ZOO eller på telefon 72200200. Anvendes Zookortet af en anden person, uden at det er spærret, anses det som misbrug, og Zookortet vil blive inddraget. 

Mistede og beskadigede Zookort kan erstattes mod et gebyr på kr. 50. Hvis du har glemt dit Zookort opkræves et gebyr for entré på kr. 40. 

ZOO forbeholder sig ret til at inddrage Zookort på anfordring, såfremt Zookortholderen har handlet i strid med disse handelsbetingelser, udvist uacceptabel opførsel i øvrigt overfor gæster, ansatte, ZOOs dyrebestand eller beskadiget inventar/bygninger og/eller ikke har rettet sig efter ZOO- personalets henstillinger. 

Medlemskabet indgås for et år ad gangen, og betalingen for medlemskabet i gyldighedsperioden er endelig og refunderes ikke, med mindre andet fremgår af disse handelsbetingelser. Medlemskabet kan til enhver tid opsiges til udløb af gyldighedsperioden. Hvis automatisk fornyelse af medlemsskabet er aktiveret, og der ikke ønskes fornyelse af medlemsskabet, skal fornyelsen fravælges senest den 24. i den sidste gyldige måned. Opsigelse eller fravalg af automatisk fornyelse kan ske via dit medlemslogin på zoo.dk eller ved personlig henvendelse til ZOO via zoo@zoo.dk og tlf. 72 200 200. Hvis du har en PBS-aftale, skal du huske at opsige denne i din bank inden den 7. i måneden. Vi har ikke mulighed for at opsige PBS-aftaler. 

Du har ret til at fortryde dit køb af medlemskab i ZOO i 14 dage, såfremt der er tale om et nyoprettet Zookort-medlemskab, der ikke er taget i brug. Du kan kun bruge din fortrydelsesret, hvis du endnu ikke har taget dit medlemskab i brug. I praksis betyder det, at du har købt et medlemskab, men at du endnu ikke har foretaget et besøg i ZOO eller på anden vis benyttet dig af de fordele, der er knyttet til dit medlemskab. 

Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du - inden du tager medlemskabet i brug og inden udløbet af 14-dages fristen - i en utvetydig skriftlig erklæring meddele dette til ZOO, som så vil refundere alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. 

Du skal være 18 år eller derover for at indgå aftale om køb af Zookort. Zookort kan købes til andre end dig selv, herunder til børn. Betalingsforpligtelsen vil være knyttet til dig som administrator. 

ZOO kan til enhver tid ændre på de medlemsfordele, der er tilknyttet medlemskabet. ZOO kan samtidig til enhver tid ændre medlemspriserne. Prisstigninger højere end 10% vil altid blive varslet via e-mail og vil først træde i kraft for den efterfølgende betalingsperiode af dit medlemskab. 

Aftalen skal således opsiges i henhold til de almindelige opsigelsesregler med udgangen af din nuværende betalingsperiode, såfremt medlemskabet ikke ønskes opretholdt. 

Ved oprettelsen af et medlemskab hos ZOO giver du samtidig samtykke til, at ZOO må kontakte dig via e-mail og andre elektroniske kanaler med vejledning i, hvordan du får mest ud af dit medlemskab samt informationer om opdateringer, ændringer, indhold og lignende vedr. medlemskabet. Vi anbefaler, at du tilmelder dig ZOOs nyhedsbrev via zoo.dk’s nyhedsbrev-formular eller via dit medlemslogin, så vi løbende kan opdatere dig om fordele, hvad der sker i ZOO og du får det fulde udbytte af dit medlemskab. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes. 

 

Spørgsmål vedr. medlemskabet rettes skriftligt eller telefonisk til: 

Zoologisk Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg. 

Tlf. 72 200 200 eller e-mail zoo@zoo.dk. 

 

 

Markedsføring og nyhedsmails 

Ved køb af Zookort tilbyder ZOO at sende dig nyhedsmails og anden information med oplysning om aktuelle begivenheder, medlemsfordele og tilbud, herunder arrangementer, rabatmuligheder og andre fordele, der kan opnås hos ZOO og ZOOs samarbejdspartnere. Det vil altid være ZOO, der udsender tilbud på vegne af samarbejdspartnerne. Nyhedsbrevet kræver aktivt samtykke. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsmails. Det kan ske ved at benytte linket ”Afmeld nyhedsbrev” i bunden af nyhedsmails. Disse funktioner kan også benyttes ved framelding af nyhedsmail efter ophør af medlemskab, eller ved senere lejlighed. 

 

 

Gavekort 

ZOO udsteder gavekort, der kan anvendes til køb af billetter, Zookort samt køb i ZOO. ZOO’s fysiske gavekort kan ikke omveksles til kontanter. ZOO’s elektroniske gavekort kan indløses til kontanter i overensstemmelse med gældende regler. 

ZOO’s gavekort er gyldige i 3 år fra datoen for udstedelse i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om forældelse. 

ZOO’s gavekort er et ihændehaverpapir. Du har selv ansvaret for eventuelt misbrug af gavekort-voucheren og det endelige gavekort, så tag venligst de nødvendige forholdsregler. ZOO er ikke forpligtet til at dække evt. tyveri eller misbrug. ZOO’s gavekort kan både købes hos ZOO og visse udvalgte samarbejdspartnere. Såfremt ZOO’s gavekort købes hos en tredjepart, finder den pågældende tredjeparts vilkår ligeledes anvendelse. ZOO samarbejder herudover med tredjeparter i form af GoDream, GoGift, Hurray og IFKL, der udsteder egne gavekort, som kan anvendes hos ZOO. For sådanne tredjepartsgavekort henvises til vilkårene hos den pågældende tredjepart. 

 

 

Levering af billetter, gavekort- og Zookort-voucher 

ZOO- billetter og/eller gavekort-, Zookort-voucher vil blive sendt til den oplyste e-mail-adresse kort tid efter vi har modtaget din ordre – normalt inden for 10 minutter. ZOO påtager sig ikke ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer, kundens eget spamfilter eller ukorrekt oplyst e-mailadresse. Der beregnes ingen gebyrer for fremsendelse. 

Når en gavegiver støtter ZOO igennem en fast gave-aftale, gives der lov til at ZOO trækker det valgte beløb 1 gang, hver måned den 1. Ved enkeltbidrag trækkes beløbet kun én gang. 

 

 

Oplevelser i ZOO 

ZOO afholder løbende forskellige arrangementer med særlige oplevelser, herunder tæt på dyrene-oplevelser, Zoocamp, Børnefødselsdag og rundvisninger til private. ZOO fastsætter tid og nærmere rammer og vilkår for de enkelte arrangementer, og ZOO er berettiget til at udelukke personer fra deltagelse i arrangementer, hvis rammer og vilkår ikke overholdes, herunder hvis de tilmeldte deltagere ikke lever op til de aldersgrænser, der er fastsat for arrangementet. 

Med mindre andet aftales med ZOO, er det ikke muligt at ændre arrangementet, herunder ændre tidspunkt, fortryde tilmeldingen eller aftalen om arrangementet, reducere antallet af deltagere eller i øvrigt få refunderet betalingen for arrangementet. Der er muligt at tilføje flere deltagere efter endt køb senest tre dage før afholdelse af børnefødselsdage. Dette kan rettes ved henvendelse til booking-afdelingen på booking@zoo.dk, hvor antal på ekstra antal deltagere oplyses samt ordrenr. på børnefødselsdagen. Når booking har bekræftet det endelige deltagerantal, skal gæsten henvende sig i Indgangen på dagen for børnefødselsdagen og betale for de tilføjede gæster. 

I forbindelse med arrangementer kan ZOO’s personale i visse situationer tage billeder, som efterfølgende bliver delt med deltagerne og deltagernes forældre (for Zoocamp og børnefødselsdage, hvor deltagerne er børn). 

 

 

Betaling og sikkerhed 

Betaling kan foretages med Dankort, VISA/Dankort, Eurocard, Mastercard, VISA, VISA Elektron, Maestro, JCB og Forbrugsforeningskort (Forbrugsforeningen dog kun billetter og Zookort til fuld pris efter enhver tid gældende betingelser hos Forbrugsforeningen). 

Kreditkorttransaktioner sker på en separat sikret server med fuld kryptering af alle kreditkortoplysninger. ZOO samarbejder med Bambora for at opretholde en sikker betalingsløsning. Denne løsning opfylder alle PBS-krav for sikre betalingsløsninger. 

 

 

Force Majeure, mv. 

Ved naturkatastrofer, brand, strejke, industriel konflikt, lockout, ordrer fra offentlige myndigheder, krig, oprør, pandemier, epidemier eller andre lignende ekstraordinære begivenheder uden for en ZOOs kontrol, herunder også sygdom og epidemier blandt dyr samt dyrevelfærdshensyn, er ZOO berettiget til efter ZOOs valg og uden erstatningspligt at foretage annullering, indskrænkninger i - eller andre ændringer af indgåede aftaler og forpligtelser, herunder om arrangementer. 

Da ZOO arbejder med levende dyr, forbeholder ZOO sig yderligere ret til at foretage ændringer i ZOO-aktiviteter, herunder lukke ZOO, lukke områder i ZOO eller begrænse besøgende adgang på bestemte tidspunkter og lignende, hvis ZOO finder dette nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til ZOOs aktiviteter. ZOOs kontraherende parter er ikke berettigede til at kræve erstatning eller kompensation som følge af sådanne tiltag. 

 

 

Ansvar og forsikring 

Kunden er ansvarlig for skader på ZOOs ejendomme og inventar efter dansk rets almindelige regler og ansvarlig for overholdelse af ZOOs til enhver tid gældende ordensregler, du kan læse dem her. For skader påhviler det kunden at erstatte det ødelagte i henhold til krav fremsat af ZOO. Ligeledes påhviler det kunden at sørge for lovpligtig arbejdsskadeforsikring for deres ansatte i forbindelse med arrangementer afholdt i ZOO. ZOO er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for skader påført gæster eller gæsters ejendele og kan således under ingen omstændigheder gøres erstatningsansvarlig for skader sket som følge af hændelige uheld. ZOO kan heller ikke gøres ansvarlig for indirekte tab uanset art. 

 

 

Gebyrer 

På nogen af ovenstående kort betaler ZOO et gebyr for kortindløser for at formidle transaktionerne. ZOO viderefakturerer dette gebyr til kortholder. 

ZOO forbeholder sig ret til at ændre disse handelsbetingelser til enhver tid. Bekendtgørelser vil ske på http://www.zoo.dk. 

 

 

Fortrydelsesret på Zookort, gavekort og fysiske varer 

Ved køb online af sådanne ydelser, som er omfattet af lovbestemt fortrydelsesret gælder følgende: 

  • Du har ret til at træde tilbage fra aftalen uden begrundelse inden for 14 dage, såfremt varen eller ydelsen ikke er taget i brug. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller din repræsentant fik varerne i fysisk besiddelse. For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (f.eks. ved brev eller e-mail). Vores kontaktdata er i så fald ZOOs postadresse eller: billet@zoo.dk 
  • Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet. 
  • Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen. Vi tilbagebetaler til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget Zookort-voucheren eller gavekortet. Returnering eller aflevering skal ske til adressen Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg. Returnering skal ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af fortrydelsesretten. Fristen er overholdt, hvis du returnerer Zookort-voucheren/gavekortet inden udløbet af de 14 dage. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbageleveringen. Udgifterne forventes højst at beløbe sig til ca. 75 DKK. 
  • Billetter købt online er ikke omfattet af fortrydelsesret og refunderes ikke. 

 

Dansk ret og værneting 

Alle tvister afgøres efter dansk ret og ved retten på Frederiksberg som værneting. 

 

 

Oplysning om klagemuligheder 

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse zoo@zoo.dk. 

 

 

Persondatapolitik 

Se hvordan ZOO behandler personoplysninger her 

 

 

Kontakt os 

Eventuelle spørgsmål eller klager kan stiles til: 

E-mail: zoo@zoo.dk 

Tlf. +45 72 200 200 

 

Du handler med: 

Zoologisk Have 

Roskildevej 38 

2000 Frederiksberg 

CVR. Nr 40482512