o

Læs seneste nyheder om Amurtiger

Her på siden kan du læse alle de artikler der er skrevet om Amurtiger

Læs mere

Facts om Amurtiger

Vægt / Højde / Levealder / osv..

Læs mere

Nyheder


tirsdag 27.03-2018

Derfor døde huntigeren

I forbindelse med huntigerens død i torsdags, har vi modtaget en del spørgsmål, som videnskabelig direktør i Zoologisk Have Bengt Holst, besvarer i en Q&A på siden her.
Læs mere
torsdag 22.03-2018

Huntiger dræbt af hantiger

Zoologisk Haves ene huntiger blev i dag slået ihjel af hantigeren. Dyrepasserne blev tilkaldt, da en gæst i ZOO så de to tigre i kamp, men da de første Zooansatte ankom, var huntigeren allerede død.
Hantigeren ankom for tre uger siden, og har de seneste 14 dage gået sammen med de to hunner uden problemer. Konflikten kommer derfor bag på divisionschef Lars Holse, der sammen med dyrepasserne har fulgt introduktionen af de tre tigre tæt. ”Tigrene har været gennem et helt normalt introforløb, hvor de først har fået lov at møde hinanden gennem tremmerne og dernæst i anlægget for et par uger siden. Der har ingen tegn været på særlig aggressiv opførsel, og det er desværre ikke til at sige, hvad der har udløst slagsmålet.”
Hantigeren blev efterfølgende lukket ind i bagfaciliteterne, hvor dyrlæge Mads Bertelsen gav ham et eftersyn. ”Han har fået et par skrammer på forpoterne, men ikke noget alvorligt,” vurderer dyrlægen.
Den anden huntiger og hantigeren vil det næste stykke tid gå adskilt, men på sigt skal de gå sammen igen. ”Introduktionsforløbet går tilbage til udgangspunktet, og vi begynder nu helt forfra i forhold til sammenlukning af de to tigre,” forklarer divisionschef Lars Holse. Tigrene vil derfor igen skulle mødes med tremmer imellem, før de kan blive lukket sammen i anlægget. Lars Holse forventer ikke, at hantigeren vil gentage handlingen: ”Alle zoologiske haver oplever, at deres rovdyr kommer i slagsmål, men det sker heldigvis meget sjældent, at det er med dødelig udgang,” siger han og afslutter ”Hantigeren handler ud fra sit instinkt, og det fik altså en fatal udgang i dag.”
Læs mere

Se video


fredag 02.03-2018

Generationsskifte i tigeranlægget

En stor, russisk hantiger er netop landet i Zoologisk Have København. Han kommer fra Moskva Zoo og som første generation efter to vildfangne tigre, bringer han stærke gener med sig til det europæiske avlsprogram. Ankomsten af den knap fire år gamle hantiger er første led i et generationsskifte hos Zoos tigre, der de seneste tre år har bestået af den gamle huntiger og hendes to femårige døtre. Så snart hantigerens karantæneperiode er overstået, skal de to unge hunner introduceres til hannen, og de vil sammen udgøre Zoos tigerflok.
Som led i generationsskiftet er den gamle huntiger blevet aflivet, og de to unge hunner skal derfor stå på egne ben i mødet med den nye han. Kurator Flemming Nielsen fortæller, at hunnernes første opgave bliver at vænne sig til deres nye roller. ”Den gamle huntiger var ikke længere egnet til at yngle, så nu skal de to unge hunner frem i forreste række. Tidligere har de ladet den gamle hun tage styringen, så det bliver spændende at følge deres udvikling sammen med den nye han,” siger Flemming Nielsen.
Dyrepasser Zaco Sonne har sammen med dyrlægerne taget imod den nye hantiger, og han er godt tilfreds med det første møde mellem tigrene: ”Han går i karantæne i stalden, men har fået mulighed for at hilse på de to hunner gennem tremmerne, og det er gået super fint. De viser interesse for hinanden og udviser ikke aggressiv adfærd, så inden længe kan vi lukke dem sammen udenfor.”
I løbet af weekenden vil de sidste prøver blive analyseret, og hvis alle er fri for parasitter og sygdomme, kan introduceret det allerede blive i begyndelsen af næste uge. Indtil da kan hantigeren ses af publikum gennem glasruden i tigerstalden.
 
  • Tigerflokken i Zoologisk Have København består af to hunner (begge født i København Zoo 2013) og en han (født i Moskva Zoo 2014)
  • Både hantigerens far og mor er såkaldte ’hittebørn’, der er blevet forladt i naturen som helt små og efterfølgende vokset op i en zoologisk have.
  • Tigrene i Zoo er den sibiriske underart amurtiger. Den er den største og tungeste af alle katte. En fuldvoksen han kan veje mere end 400 kg.
Læs mere

Se video

Facts om Amurtiger


Navn: Amurtiger

Videnskabeligt navn: Panthera tigris altaica

Vægt: 100 - 300 kg

Højde: 140 - 280 cm

Levealder: 15 - 20 år

Drægtighed: 3,5 måned

Antal unger: 2 - 4 stk.

Fødselsvægt: 800-1500 gram

Kønsmoden: Hanner: 4-5 år, hunner: 3-4 år

Føde: Stenbukke, hjorte, antiloper, okser, vildsvin, hulepindsvin og fugle

Art: Pattedyr

Biologi

Tigeren lever alene i naturen. Hannen og hunnen er kun sammen i parringstiden, og ser man flere tigre sammen, er det givetvis en hun med sine store unger. Der er dog formodninger om, at netop Amur-tigeren kan leve sammen i familiegrupper på en han og to hunner. Hantigeren kan lugte, når en af hunnerne i hans territorium kommer i brunst. Han opsøger så hunnen og parrer sig med hende. Bagefter skilles parterne, og hunnen er alene om at opfostre ungerne. En tiger opretholder et meget stort territorium. En hantiger kan dække et område, der strækker sig over flere hundrede
kvadratkilometer, mens en huntigers område er lidt mindre. Tigeren har brug for så stort et område for at være sikker på at kunne finde byttedyr. Selvom tigeren har en effektiv jagtteknik, er det kun én ud af 10 jagter, der lykkes, og tigeren skal derfor have adgang til et stort antal byttedyr for at være sikker på at få føde nok.

Tigeren afmærker sit territorium ved at brøle og strinte med urin. Hver dag må tigeren patruljere gennem en stor del af sit territorium for at markere dette, så fremmede tigre får besked om, at området allerede er optaget. Tigeren er specialist i at nedlægge store byttedyr. Man har set tigre nedlægge gaurokser på op mod 900 kg. Tigerens bagben er kraftige og perfekte til spring, og forkroppen er meget muskuløs. Poterne er forsynet med lange skarpe kløer, og tænderne er meget kraftige. Tigerens foretrukne jagtteknik er bagholdsangreb. Den er for tung til at kunne løbe et bytte op. Et mindre bytte aflives med et nakkebid, mens et større bytte kvæles med et fast bid omkring struben. Når byttet er nedlagt, trækkes det i skjul og fortæres - hvis det er stort bytte, kan det tage flere dage.

Verdens største kat

Amurtiger (den sibiriske tiger) er en særlig underart af tigeren. Den er den største og tungeste af alle katte. En fuldvoksen han kan veje over 423 kg og måle over 3,7 meter incl. hale. Den største velvoksne hanløve vejer maximum 270 kg og kan derfor slet ikke måle sig med en fuldvoksen Amur-hantiger.

En af verdens mest sjældne katte

I naturen findes der i dag under 400 eksemplarer af Amurtigeren. For mindre end hundrede år siden fandtes der 100.000 tigre, i dag er der omkring 5.000 individer fordelt på fem underarter i små isolerede bestande. Disse fem underarter er den bengalske tiger (P.t.tigris), den indokinesiske tiger (P.t.corbetti), sumatra-tigeren (P.t.sumatrae), den sydkinesiske tiger (P.t.amoyensis) og Amurtigeren, den sibiriske tiger, (P.t.altaica). Især de sidste fire underarter er stærkt truede.

Q&A med videnskabelig direktør Bengt Holst

Herunder besvarer videnskabelig direktør i Zoo Bengt Holst, de spørgsmål vi har modtaget i forbindelse huntigerens død torsdag d. 22. marts 2018.

Hvorfor blev huntigeren dræbt af hantigeren?
Normalt er det sådan, at huntigrene skal underkaste sig hannen. Hvis ikke de gør det, ender det i en situation, som den vi netop har oplevet i Zoologisk Have. Den ene hun underkastede sig hannen med det samme ved at gå i en fuldstændig underkastelsespositur og udsende pacificerende lyde til ham, og de to fungerede egentlig fint sammen. Den anden huntiger underkastede sig derimod aldrig, men blev dog accepteret af hannen i et stykke tid, mens han vænnede sig til de nye omgivelser. Senere hen er hantigeren blevet så meget herre i eget hus, at han gik til angreb på huntigeren efter, at hun provokerede ham. Han har ville sætte hende på plads, og det bliver altså fatalt for denne huntiger, fordi hun ikke vil underkaste sig.

Hantigeren og huntigeren havde udvist aggressiv adfærd over for hinanden i de tre uger, de havde været sammen i anlægget. Skulle man ikke hellere have holdt dem adskilt for at beskytte huntigeren?
Når vi sætter dyr sammen, er det vigtigt, at de får lov til at bruge den adfærd, som de normalt bruger for at etablere sig i forhold til hinanden. De skal altid have etableret en form for hierarki, og hvis vi stopper dem, hver gang de viser en form for aggressivitet, så når vi aldrig dertil. Så vil dyrene blive ved med at befinde sig i en konfliktsituation, og det vil de kunne blive ved med langt ud i fremtiden. Derfor bliver vi nødt til at lade dyrene udvikle deres eget sociale system, og det gør de ved hjælp af aggression. Det kan potentielt indebære, at der sker noget med nogle af dyrene, men det er nu engang den måde, disse dyr lever på, fordi det så ikke er domesticerede dyr, som er tilpasset et helt andet liv. 

Kunne man have undgået huntigerens død, hvis hun havde haft mere plads at flygte på?
Der opstod en slåskamp, hvilket ligeså vel kunne være opstået et sted, hvor der havde været 1.000 hektar til rådighed. Slåskampen opstod ved, at hun ikke flyttede sig, fordi hun følte, det var hendes territorium.

Havde det været bedre for huntigeren, hvis man ikke havde aflivet dens moder?
De to huntigre er ikke længere killinger men fuldvoksne og kønsmodne tigre. Hvis moderen havde været til stede, havde hun ikke forsvaret de to huntigre eftersom de have været hendes konkurrenter. Hun kunne sagtens været gået til angreb på dem, fordi hun gerne vil have hannen alene, og de kunne også sagtens være gået til angreb på hende.

Hantigre og huntigre lever normalt særskilt i naturen. Var det derfor Zoos tigre kom op at slås?
Selvom tigrene ikke lever sammen i naturen, så gør de det her i Zoologisk Have, hvilket gælder for mange af vores dyr i det hele taget. Vi ved jo udemærket godt, at dyrene ikke har de samme udfordringer i Zoo, som de har ude i naturen, så derfor giver vi dem noget berigelse på forskellig vis. Hvad angår rovdyrene, er det selvfølgelig svært at give dem hele den berigelse, der ligger i jagtadfærden og nedlæggelse af bytte. Vi kan kun give dem efterbehandlingen af kødet. Vi kan så til gengæld udskifte noget af den fysiske berigelse med en social berigelse, som ligger i, at de skal forholde sig til nogle af de andre dyr i området. Man skal huske på, at dyrene også forholder sig til hinanden dagligt ude i naturen. De lever ikke sammen, men de skal hele tiden forholde sig til de duftspor, som kommer fra andre tigre i nærheden. Det kan vi ikke genskabe her, men vi kan gøre det ved, at dyrene rent faktisk er sammen, hvilket fungerer rigtig godt langt hen ad vejen. Vores tidligere hantiger, som blev flyttet til USA, havde jo også i de sidste mange kuld været sammen med ungerne uden problemer, hvilket heller ikke er det helt naturlige for en tiger. Det kan lade sig gøre i Zoo, fordi der er ikke noget, der truer tigrene. Der er ikke nogen konkurrencesituation, der gør, at de egentlig begynder at blive aggressive, fordi de her får al den mad, de skal have. Vi spiller bare på nogle ting i Zoo, som sagtens kan lade sig gøre med dyrene under de gældende omstændigheder.

Er dyr i fangenskab mere aggressive mod hinanden, end de ville være i naturen?
Tværtimod. Ude i naturen er konkurrencen langt større, fordi der skal dyrene virkelig kæmpe for føden. De skal kæmpe for at finde en hun, for at finde ly og læ osv., og de skal kæmpe for at opretholde deres territorier. Her i Zoologisk Have er det netop den omvendte verden.

Hantigeren er født af vildtfangne tigre. Gør det ham naturligt mere aggressiv, end tigre der er blevet avlet i fangenskab over flere generationer?
Alle tigre er udstyret med muligheden for at være aggressive, og de har også våbnene til at være aggressive, men det er situationen, der bestemmer, om de udfolder denne aggressivitet. Zoos nye hantiger er født af vildtfangne tigre, men er altså vokset op i en zoologisk have og har dermed fået samme opvækst som de to huntigre. Genmaterialet hos hantigeren og huntigrene har været nogenlunde det samme, og det har deres opvækst også, så der er ikke forskel i aggressionen hos dem. Selv i tiende generation af tigre i Zoo kan man opleve individer, der er afsindig aggressive, og ligeledes kan man opleve tigre i naturen, som er meget lidt aggressive. Det eneste, der gælder ude i naturen, er, hvis tigeren ikke er aggressiv nok. Så dør den højst sandsynligt ret hurtigt, fordi den er nødt til at kæmpe sig til de ressourcer, der er.

Skal Zoo så have en ny huntiger?
Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Udgangspunktet var, at den nye hantiger skulle gå sammen med de to huntigre. Hvem, han skal gå sammen med på længere sigt, er ikke forudbestemt på nuværende tidspunkt.