Alverdens opdagelser venter i 2019

I ZOO kan du møde mere end 4.000 fantastiske dyr og krydse kontinenter i en trækvogn. Kom helt tæt på de ikoniske pandaer og kom så tæt på isbjørnene, at du får kuldegysninger. Fyld hjernen med overraskende viden og maven med sunde måltider.

Alverdens opdagelser venter.

Mød de nye verdensstjerner!

Oplev de to pandaer Mao Sun og Xing Er i det storstilede Pandaanlæg tegnet af BIG Architects. Det anmelderroste Pandaanlæg er en attraktion i sig selv og tager gæsteoplevelsen til nye højder. 

Husk, at du kan springe køen over og købe billetten hjemmefra online. 

ENTRÉ: Billet eller Zookort

Køb billet

Nye, anmelderroste restauranter i ZOO

Madkastellet er rykket ind i Zoologisk Have. Som en af de største aktører på den danske mad- og restaurantscene sørger de for, at du bliver mødt af et højt serviceniveau og madudvalg, når sulten melder sig. 

I Bistro panpan kan du bogstaveligt talt sidde til bords med en panda. panpan serverer fransk-asiatiske retter i Pandaanlægget med udsigt til hanpandaen. I café Botanika kan du nyde farvestrålende og funky retter med udsigt til kamelerne. I Restaurant FOLK er hyggen i højsædet med mad for hele familien. 

Læs mere

ZOO Food Festival

Du er inviteret til fem dage med vilde madopdagelser under ZOO Food Festival 21.-25. august. Bliv klogere på bæredygtighed, dyrenes mad og klima. Deltag i spændende workshops. Undersøg dyrene fra tunge til tarm, gæt en lort og gå hjem mæt på viden og mad!

HVORNÅR: 21.-25. august

ENTRÉ: Festivalen er inkluderet i entrébilletten 

Se programmet

Gå på opdagelse i Villaen

Gå på opdagelse i ZOOs 160 år lange historie i Villaen. Den gamle direktørvilla er blevet omdannet til et historisk opdagelseshus. Se udviklingen fra menageri til moderne zoologisk have, og opdag hvordan synet på dyr har ændret sig over 160 år.  

ENTRÉ: Billet eller Zookort

Læs om zoos historie

Tag en gæst med gratis som Zookortholder

Er du Zookort-holder kan du på udvalgte dage i løbet af året invitere en gæst gratis med i Zoologisk Have. I år kan du blandt andet se frem til at fejre ZOOs 160 års fødselsdag og besøge endnu en enestående Jul i ZOO.  

HVORNÅR: Lørdag 16. marts, 21. august, lørdag 21. september og lørdag 16. november kl. 9-20

ENTRÉ: Zookort

Køb Zookort

ZOO fylder 160 år!

Zoologisk Have fylder 160 år den 20. september, og det vil vi gerne fejre med dig! Du kan se frem til et program spækket med nye opdagelser og masser af fejring.

HVORNÅR: 20.-22. september

ENTRÉ: Billet eller Zookort

Zoocamp - opdagelser ud over det sædvanlige

I hele 2019 kan børn i alderen 6-15 år prøve kræfter med udelivet og møde nye venner gennem ZOOs Zoocamp eller endagscamp. Børnene kommer tæt på dyrene og skal prøve kræfter med dyrepassernes arbejde, hvor de blandt andet skal muge ud, fodre, berige og aktivere ZOOs mange dyr. Gennem praktisk arbejde og tæt på dyrene-oplevelser lærer børnene om ZOO, natur, livet i det fri samt sundhed og trivsel for både dyr og mennesker.  

Læs mere og book her

Jul i ZOO 2019

Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer dig til en enestående jul i ZOO. Opdag et ZOO indhyllet i funklende julelys og fyld maven med godter fra Zoomarkedet. Glæd dig til sjove aktiviteter for store og små og mærk hyggen helt ind i knoglerne.

HVORNÅR: 15. november - 31. december

ENTRÉ: Billet eller Zookort