o

Når du skal i Zoo

Når turen går i Zoo til en dag fuld af oplevelser, kan der opstå en del spørgsmål som det kan være rart at få svar på på forhånd. Vidste du fx at du kan købe billet hjemmefra, og printe den ud eller medbringe på telefonen og scanne direkte i indgangen?

Zoo har åbent hver dag hele året. Dørene åbnes hver dag kl. 10, mens Havens lukketid er afhænger af årstiden. Du kan se Zoos åbningstider her.

Zoo er en fantastisk kulisse med oplevelser i vente for alle aldre. Med alverdens dyr at se og opleve, er der nok til en hel dag i familie og venners lag. Zoo har ofte massere af ting på programmet - måske kan du se elefanterne blive fodret, eller opleve Zoos dygtige formidlere fortælle sjove historier om nogle af Havens mange fantastiske dyrearter. 


Køb billet hjemmefra

PARKERING OG FIND VEJ TIL ZOO

Du kan finde information om parkeringsforholdene omkring Zoo, og hvordan du betaler for parkering når du skal i Zoo. Frederiksberg Kommune tilbyder to timers gratis parkering - udover disse skal der betales for P-billet. Husk altid at sætte P-skiven!
Er du med offentlig transport, kan du læse hvordan du nemmest kommer til Zoo med bus, tog eller metro. 

Parkeringsforhold ved Zoo

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Må jeg have min hund med i Zoo? Er Zoo røgfri? Hvor kan jeg skifte ble på mit barn? Hvornår bliver dyrene fodret? Få svar på de mest almindelige spørgsmål nedenfor.  

Ofte stillede spørgsmål - og svar

HANDICAPFORHOLD

Zoo har siden 2004 gjort det endnu nemmere for ældre, småbørnsfamilier og handicappede at færdes i Haven. Blandt andet er Zoo tilmeldt mærkeordningen God Adgang, det er tilladt at have sin førerhund med, og Zoo har et antal kørestole til udlån. Læs om mulighederne herunder.

Handikapforhold i Zoo

ORDENSREGLER

Af hensyn til dyrene og Zoos mange gæster er nedenstående regelsæt gældende ved besøg i Zoo.
Det er ikke tilladt at:

• fodre eller genere dyrene
• medtage knallerter, cykler, rulleskøjter, skateboard, løbehjul, balloner, bolde, kælke
   og lignende 
• medtage hunde eller andre kæledyr
• beskadige planter eller anlæg
• henkaste affald
• udvise truende eller aggressiv adfærd
• genere andre gæster
• støje med radio, musikinstrumenter og lignende
• sælge varer og uddele tryksager
• medbringe større mængder af øl, vin og spiritus
• udvise beruset adfærd
• bruge åben ild eller anvende grill i Zoo

Overtrædelse af ordensreglerne kan medføre bortvisning fra Zoo. Personalets anvisninger skal altid følges.

Vi gør opmærksom på, at ophold i Zoo sker på eget ansvar.