Når skoven bliver stille ...

Antal ledige billetter eller ledige tider på dagen: 129

Dato: torsdag 10-11-2016

Tidspunkt: 19:00 - 21:00

Antal billetter

Normal pris
Medlemspris stk.
90.000000 90 DKK

Medlemsnummer

Tak for din indtastning! Du kan nu købe denne vare til medlemspris.

Der er ikke nok billetter tilbage til den forespørgsel du laver



I dette foredrag vil Flemming komme ind på fuglearter, som vi har set her i Zoologisk Have gennem vores 157-årige historie og hvad der blev af dem. Flere fuglearter, som i dag er udryddet af forskellige menneskelige eller naturlige årsager, har vi på et eller andet tidspunkt haft udstillet her i Zoologisk Have. Hvad var deres skæbne og kunne vi med vores nuværende, omfattende viden om avlsprogrammer og forståelse for naturbevarelse have gjort noget for, at de den dag i dag stadig ville have været iblandt os?

Hvad skete der med vandreduen og carolinaparakitten?  Hvad med den sortvingede stær og balistæren? ….. den kinesiske fløjlspandede skadedrossel? ….. utallige kolibriarter? ……. congopåfuglen? ….. keapapegøjen? ….. beostæren? …. shamadroslen? Har historien lært os noget? Ser vi det samme ske igen i Sydøstasien? … Kan en modedille udrydde en fugleart? Er skovene ved at være stille?

Alle disse alvorlige og kritiske spørgsmål vil jeg sætte i relief til den udvikling, som sker i disse år netop i fuglenes hjemlande. Der sker heldigvis også gode, positive ting, og de skal selvfølgelig også med i det overordnede billede.

Og hvad med fremtiden – er vi klar til at sætte ressourcer ind for de næste fuglearter i rækken, som kommer under et lignende pres, så de ikke forsvinder fra jordens overflade og skoven bliver stille?

Balistær Zoocongopåfugl ZooAmetyststær Zoo

Flemming Nielsen, kurator

Flemming Nielsen har været ansat i Zoo som dyrepasser siden 1984, hvor han tiltrådte stillingen som kurator i 1998. Han forvalter København Zoos dyrebestand, hvor han bl.a. planlægger avl, foryngelse og vedligehold af dyrebestanden i Haven samt overser Zoos managementplaner. I samarbejde med dyrlæger og dyrepassere planlægger og koordinerer han dyretransporter ind og ud af Haven, og derudover deltager han aktivt i udvikling og vedligehold af dyreanlæg. Flemming er også aktiv i eksterne programmer og grupper under EAZA (European Association of Zoos and Aquaria), såsom EAZA EEP (European Endangered Species) -koordinator for tasmanske pungdjævle og han er bl.a. viceformand for EAZA Monotreme & Marsupial TAG (taxon advisory group). Flemming er desuden stambogsfører for EAZA avlsprogrammet for lunder. Han er medlem af artskomiteerne under EAZA for rød panda, hvidt næsehorn, dværghjort og okapi samt overvåger bestanden i de europæiske zoologiske haver af bladhøns, pragtperleskægfugle, kolibrier, svaleparakitter, pfrimers conure, alkefugle m.m.

Tak!

Gå til ZOOM - foredrag der kradser i hjernen